Salmeterol "2care4"

R03AC12
 
 

Langtidsvirkende sympatomimetikum med stimulerende virkning overvejende på β2-receptorer (LABA), anvendes som bronkodilaterende middel. 

Anvendelsesområder

Astma, KOL og anden bronkospasme 

 

Må ved astma kun anvendes ved samtidig behandling med inhalationssteroid (øget risiko for svære akutte forværringer ved monoterapi med LABA). 

Dispenseringsform

Inhalationsspray, suspension. 1 dosis indeholder 25 mikrogram salmeterol (som xinafoat). 

Doseringsforslag

  • Voksne. 50 mikrogram 2 gange dgl. Ved svær astma evt. op til 100 mikrogram 2 gange dgl.
  • Børn over 4 år. 50 mikrogram 2 gange dgl.
  • Bemærk:
    • Spraybeholderen skal omrystes inden brug. Kan evt. til mindre børn og patienter med lavt inspiratorisk flow doseres i spacer.
    • Doserne bør først klargøres umiddelbart før brug.
    • Instruktionsfilm til Inhalationsspray med suspention, se Serevent®.

Forsigtighedsregler

  • Kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet).
  • Tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning).
  • Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika).

Diabetes 

Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. 

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Hjerte Palpitationer
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskelkramper
Nervesystemet Tremor Hovedpine
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Hjerte Takykardi
Immunsystemet Allergiske reaktioner
Psykiske forstyrrelser Nervøsitet
Sjældne (0,01-0,1 %)
Metabolisme og ernæring Hypokaliæmi
Nervesystemet Svimmelhed
Psykiske forstyrrelser Søvnforstyrrelser
Meget sjældne (< 0,01 %)
Hjerte Arytmier
Immunsystemet Anafylaktisk reaktion
Metabolisme og ernæring Hyperglykæmi
Knogler, led, muskler og bindevæv Artralgi
Det reproduktive system og mammae Brystsmerter

Kliniske aspekter

  • Inhalerede β2-agonister er effektive bronkodilatatorer, som de fleste anvender uden kliniske bivirkninger.
  • De systemiske bivirkninger er normalt ringe ved terapeutiske doser, men bl.a. tremor, muskelkramper og takykardi kan forekomme, særligt ved højere doser hos personer med lav kropsvægt. Hos en del patienter aftager bivirkningerne i løbet af de første behandlingsuger.
  • Oftest vil dosisreduktion reducere bivirkningerne. Længerevarende hjertebanken bør give mistanke om tendens til takykardier (paroxystisk supraventrikulær takykardi) eller forhøjet stofskifte og give anledning til udredning for dette.
  • Ifm. selve inhalationen kan der udløses hoste eller i sjældne tilfælde forekomme forværring/udløsning af astmaanfald. Hvis reaktionen skyldes selve sprayen (fx drivgasserne), kan man forsøge at skifte til pulverinhalator.
  • De mulige metaboliske bivirkninger som fx forhøjet blodsukker er sjældent klinisk relevante, hvis der ikke er anden samtidig sygdom.
  • Paradoks bronkospasme er forekommet i enkelte tilfælde ved inhalationsbehandling. Behandlingen seponeres straks.

Interaktioner

Anden medicin sammen med Salmeterol "2care4"
  • Samtidig brug af β-blokkere kan svække virkningen.
  • Potente hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol, ritonavir), kan øge den systemiske virkning af salmeterol (øget risiko for forlænget QT-interval).

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er data for mere end 3.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3711

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den systemiske eksponering er ringe. 


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må tappes. NB: Hvis donor ikke er i en stabil fase med sin astma, herunder er symptomfri på aktuel behandling, bør donor gives karantæne (fx 4 uger).

Doping

Restriktioner

Inhalationsbehandling med salmeterol er tilladt i doser op til 200 mikrogram pr. døgn. 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Salmeterol "2care4" påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Salmeterol "2care4" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Forgiftning

Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion. 

Farmakodynamik

  • Langtidsvirkende β2-agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β2-receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene.
  • Virkningen indtræder efter 10-20 minutter og når 90 % af maksimal virkning efter 30 minutter. Virkningsvarighed mindst 12 timer.

Farmakokinetik

Den systemiske absorption er ringe. 

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Håndtering 

Se Instruktioner for anvendelse.  

 

Rengøring:  

  • Mundstykke og inhalator aftørres med en ren tør klud.
  • Undgå brug af vand eller anden væske.
  • På inhalationssprayen må beholderen ikke tages ud af inhalatoren.

 

Inhalationsspray, suspension kan anvendes med følgende åndingsbeholdere (spacere)

  • A2A sammenklappelig spacer
  • Able spacer
  • AeroChamber Plus Flow-Vu
  • Babyhaler®
  • OptiChamber
  • Pocket Chamber® Mini Spacer
  • Volumatic
  • Vortex®.

Indholds- og hjælpestoffer

Tilskud

Inhalationsspray 

Klausuleret tilskud til patienter, som ikke kan behandles med LABA med generelt tilskud uden klausulering.  

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud". 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) inhalationsspray, suspension 25 mikrogram/dosis  (2care4)
Salmeterol "2care4"
575172
120 doser
220,95 1,84 7,37

Substitution

inhalationsspray, suspension 25 mikrogram/dosis
Serevent GSK Pharma, Salmeterol, inhalationsspray, suspension 25 mikrogram/dosis Genordn. B
 

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


5872. Lund LC, Jensen PH, Pottegård A et al. Identifying diabetogenic drugs using real world health care databases: A Danish and Australian symmetry analysis. Diabetes Obes Metab. 2023, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36683229/ (Lokaliseret 30. oktober 2023)


5747. Forberg S. Brug pulverinhalator i stedet for inhalationsspray - også for klimaets skyld. Rationel Farmakoterapi, SST. 2022; 4, https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2022/Rationel-farmakoterapi-4-2022/Brug-pulverinhalator-i-stedet-for-inhalationsspray-ogsaa-for-klimaets-skyld (Lokaliseret 26. oktober 2023)


5748. Woodcock A, Janson C, Rees J et al. Effects of switching from a metered dose inhaler to a dry powder inhaler on climate emissions and asthma control: post-hoc analysis. BMJ Journals. 2022; 77; 12, https://thorax.bmj.com/content/77/12/1187 (Lokaliseret 26. oktober 2023)


3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)


6565. Salpeter SR, Ormiston TM, Salpeter EE. Cardiovascular effects of beta-agonists in patients with asthma and COPD: a meta-analysis. Chest.. 2004; Jun;125(6):2309-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15189956/ (Lokaliseret 23. maj 2025)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

 
 

Revisionsdato

28.05.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...