Liberelle

G03AA11
 
 

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 250 mikrogram norgestimat og 35 mikrogram ethinylestradiol. 

Doseringsforslag

I første behandlingsperiode startes på menstruationens 1. dag. Herved opnås sikker beskyttelse allerede fra 1. cyklusdag.  

 

Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende blødning. 

Glemt medicin

  • Den kontraceptive virkning kan være nedsat, hvis dosis glemmes i mere end 12 timer og der bør benyttes supplerende prævention de næste 7 dage.
  • En glemt tablet indtages straks (også selv om der så tages 2 tabletter samtidigt). Hvis der er glemt flere tabletter, indtages kun den sidst glemte tablet.
  • De følgende tabletter i pakningen tages som vanligt med en tablet om dagen.
  • Hvis der er færre end 7 tabletter tilbage i en pakning, springes den planlagte pause over og der fortsættes med en ny periodes tabletter. Ved udebleven blødning i næste pause bør der tages en graviditetstest.
  • Se desuden Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva).

Håndtering af kapsler og tabletter

Håndtering af kapsler og tabletter
tabletter 0,25+0,035 mg, Exeltis  Ingen kærv
Mad og drikke

Mad og drikke

Tages med et glas vand.

Kan tages med eller uden mad.

Knusning/åbning

Knusning/åbning

Må ikke knuses.

OBS

Tabletterne bør tages på omtrent samme tidspunkt hver dag. 

 

Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.

Kontraindikationer

  • Aktuel eller tidligere venøs tromboemboli eller familiær disposition til dette.
  • Aktuel eller tidligere arteriel tromboembolisk sygdom (herunder TCI og angina pectoris)
  • Alvorlige eller multiple risikofaktorer for venøs eller arteriel trombose.
  • Hjerteklaplidelser med komplikationer
  • Migræne med fokale neurologiske symptomer
  • Diabetes med vaskulære komplikationer
  • Alvorlig hypertension (systolisk BT > 160 mmHg eller diastolisk BT > 100 mmHg)
  • Alvorlig dyslipoproteinæmi
  • Aktuel eller tidligere pancreatitis med alvorlig hypertriglyceridæmi
  • Svær leversygdom
  • Kønshormonafhængige maligne tilstande
  • Tidligere eller nuværende levertumorer
  • Uafklaret vaginalblødning.
  • Kendte trombofile tilstande
  • Icterus i forbindelse med graviditet eller i forbindelse med tidligere brug af p-piller
  • Endometriehyperplasi.

Forsigtighedsregler

  • Venøse tromboemboliske sygdomme
    Kvinder med svær overvægt eller store åreknuder bør ikke anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtighed hos kvinder med såkaldt faktor V Leiden-mutation.
  • Arterielle tromboemboliske sygdomme
    Kontraception indeholdende ethinylestradiol bør ikke anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, har hypertension eller andre kardiovaskulære risikofaktorer, idet risikoen for myokardieinfarkt og apopleksi øges.
  • Migræne
    Patienter med migræne har formentlig en øget risiko for cerebral trombose, og p-piller bør derfor seponeres, hvis en kvinde udvikler migræne eller oplever forværring af eksisterende migræne under behandlingen.
  • Pausering i forbindelse med elektiv kirurgi
    Det anbefales at seponere p-piller før større elektiv kirurgi, der kan forudses at medføre længerevarende immobilisering. I forbindelse med akut kirurgi kan det være en fordel at give tromboseprofylakse.

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Mave-tarm-kanalen Diarré, Kvalme, Opkastning
Nervesystemet Hovedpine
Det reproduktive system og mammae Metroragi Dysmenoré
Almindelige (1-10 %)
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter Flatulens, Meteorisme, Obstipation
Immunsystemet Allergiske reaktioner
Undersøgelser Vægtøgning
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskelkramper, Rygsmerter Myalgi
Nervesystemet Migræne, Svimmelhed
Psykiske forstyrrelser Depression, Humørforstyrrelser, Nervøsitet Søvnløshed
Nyrer og urinveje Urinvejsinfektion
Det reproduktive system og mammae Amenoré, Vulvovaginitis Brystsmerter, Brystspænding, Udflåd
Hud og subkutane væv Acne, Hududslæt
Vaskulære sygdomme Væskeretention
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Øjne Synsforstyrrelser Øjentørhed
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer Ovariecyster
Psykiske forstyrrelser Angst
Det reproduktive system og mammae Nedsat libido
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø
Hud og subkutane væv Alopeci Hirsutisme
Vaskulære sygdomme Hypertension, Synkope
Sjældne (0,01-0,1 %)
Hjerte Takykardi
Mave-tarm-kanalen Pancreatitis
Lever og galdeveje Hepatitis
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer Neoplasmer  (cyster i brystet)
Vaskulære sygdomme Arterielle og venøse tromboembolier  (herunder cerebrovaskulære og retinale tilfælde samt dyb venetrombose)., Lungeemboli
Ikke kendt hyppighed
Lever og galdeveje Levertumorer
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer Benign mammaneoplasi, Brystkræft, Cancer uteri, Cervixneoplasi

Kliniske aspekter

Risiko for tromboemboli 

Brug af et kombineret hormonelt kontraceptivum øger risikoen for venøs tromboemboli (VTE), og i mindre grad for arteriel tromboemboli (ATE), sammenlignet med ingen anvendelse. 

Risikoen for VTE er størst de første 6-12 måneder og 2. generations-præparater som Liberelle medfører mindre risiko end 3. og 4. generationspræparater. Gestagentypen synes ikke at have indflydelse på risikoen for ATE.  

Risikoen for tromboemboli stiger med alderen, mest udtalt for ATE.  

Det bør sikres, at kvinden forstår risikoen. Se Hormonale kontraceptiva

 

Androgene bivirkninger 

Den vigtigste uønskede effekt er gestagenernes androgene virkning, der kan medføre acne (hos nogle ses dog en bedring pga. øget SHBG og nedsat frit androgen), kvalme og humørsvingninger. Ved uacceptable bivirkninger kan skift til et 3. eller 4. generationspræparat, der har færre androgene bivirkninger, overvejes under hensyntagen til risikofaktorer for VTE. 

 

Vægtøgning 

I kontrollerede studier er der ikke påvist signifikant vægtøgning ved anvendelse af lavdosis p-piller. 

 

Blødning 

Blødningsproblemer ses hos helt op til 50 %, men forsvinder oftest efter de første 3 måneder. De ses hyppigere ved lavt hormonindhold og hos rygere.  

Blødningsmængden reduceres i forhold til normal menstruation og nogle få procent vil opleve amenoré. Tilstanden er ufarlig, men kan give bekymring om graviditet. 

 

Depression 

Der er påvist en sammenhæng mellem brug af gestagen og start på antidepressiva. Dette gælder specielt for kvinder under 25 år og det er vigtigt at screene for depressive symptomer. 

 

Brystkræft 

Risikoen for brystkræft synes at øges med en relativ risiko på 1,2 ved anvendelse af kombinerede kontraceptiva. Den absolutte risikoforøgelse er dog lille. Se Hormonale kontraceptiva

 

Anvendelse af p-piller af kombinationstypen er desuden forbundet med:  

  • Kvalme, brystspænding og vægtstigning, som er mest udtalte i starten og som regel forsvinder ved fortsat brug.
  • Benigne levertumorer (fx fokal nodulær hyperplasi, leveradenom)
  • Leverpåvirkning (fx hepatitis, nedsat leverfunktion)
  • Let øget risiko for cervixkarcinom (ved eksisterende HPV-infektion)
  • Opticus neuritis og retinal blodprop
  • Forværring af åreknuder
  • Udvikling af chloasma i ansigtet
  • Pancreatitis med samtidig hypertriglyceridæmi
  • Iskæmisk colitis
  • Øget risiko for galdestenssymptomer
  • Forværring af porfyri
  • Forværring af systemisk lupus erythematosus
  • Kroniske inflammatoriske tarmsygdomme
  • Forværring af chorea minor (Sydenhams korea)
  • Udvikling eller forværring af symptomer ved hereditært eller erhvervet angioødem
  • Otosklerose
  • Hæmolytisk-uræmisk syndrom.

Interaktioner

Anden medicin sammen med Liberelle, komb.

CYP3A4 induktorer og hæmmere 

Hormonale kontraceptiva metaboliseres bl.a. via CYP3A4 og kombination med induktorer og hæmmere af dette enzym kan påvirke omsætningen. 

  • Induktorer af CYP3A4 kan øge metaboliseringshastigheden, hvilket kan medføre gennembrudsblødning eller nedsat antikonceptionel virkning. CYP3A4-induktorer er fx visse antiepileptika (bl.a phenytoin, carbamazepin, perampanel, topiramat), visse antibiotika (bl.a. rifampicin, rifabutin), bosentan, modafinil, nevirapin og naturlægemidler indeholdende perikon. Anvendelse af supplerende barrieremetode og evt. undladelse af den sædvanlige 7-dage pause bør overvejes ved samtidig behandling og de efterfølgende 28 dage. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Potente hæmmere af CYP3A4 kan øge plasmakoncentration. Dette kan muligvis øge risikoen for bivirkninger. Potente hæmmere er fx azol-antimykotika (voriconazol mm.), verapamil, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og grapefrugtjuice - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.

 

Proteasehæmmere 

Der er set øget metabolisme og reduktion af plasmakoncentrationen af hormonelle kontraceptiva og ritonavir. Sandsynligvis via øget glukuronidering. Risiko for gennembrudsblødning og nedsat antikonceptionel virkning. Flere andre proteasehæmmere kan desuden i varierende grad påvirke metaboliseringen af hormonelle kontraceptiva gennem påvirkning af CYP3A4. Alternativ kontraceptionsmetode bør overvejes.  

 

CYP3A4 substrater 

Metaboliseringen af visse andre CYP3A4 substrater kan nedsættes (muligvis pga. kompetitiv hæmning). Dosisjustering kan være nødvendig. Det gælder bl.a. ciclosporin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet

 

CYP1A2 og CYP2C19 substrater 

Ethinylestradiol hæmmer CYP1A2 og CYP2C1, hvilket kan føre til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet

 

Colesevelam 

Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam.  

 

Etoricoxib 

Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges.  

 

Glukokortikoider 

Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider. Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. 

 

Lamotrigin 

Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. 

 

Levothyroxin 

Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. 

 

Midler til behandling af hepatitis C 

Der er set forhøjet niveau af ALAT (over 5 gang øverste normalgrænse) ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir, hvor kombination med ethinylestradiol er kontraindiceret (indtag af midler indeholdende ethinylestradiol kan genoptages 2 uger efter afsluttet behandling med de antivirale midler). 

Graviditet

Må ikke anvendes.
Må ikke anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er data for mange tusinde børn, der er blevet eksponerede for p-piller i 1. trimester uden betydende overhyppighed af misdannelser. Konstateres graviditet, skal behandlingen afbrydes. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3711, 4098, 4099, 4100

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis for ethinylestradiol er ca. 1 %, hvilket er betryggende lavt. Mængden af norgestimat, som udskilles i mælken, kendes ikke, men er formentlig i lighed med andre gestagener lav. Kan nedsætte mængden af modermælk, hvilket er mest udtalt de første uger efter fødslen. Mælkens sammensætning kan ændres, hvilket næppe har ernæringsmæssig betydning. Der er enkelte meddelelser om gynækomasti hos barnet. 


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Kan tappes (ingen karantæne)

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Liberelle påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Liberelle påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

P-piller af kombinationstypen nedsætter sekretionen af gonadotropin, hvilket hæmmer ovulationen, reducerer proliferationen af endometrium og forårsager en fortykkelse af slimen i cervix, så den dermed bliver uigennemtrængelig for sædceller. 

Farmakokinetik

Ethinylestradiol 

  • Biotilgængelighed ca. 60 % pga. first pass-metabolisme i tarm og lever.
  • Eliminationen er bifasisk med en terminal plasmahalveringstid på 10-20 timer.
  • Udskilles gennem nyrerne og med fæces i form af metabolitter.

Norgestimat 

  • Absorberes hurtigt fra mave-tarm-kanalen og undergår first pass-metabolisme i tarm og lever til de aktive metabolitter 17-deacetylnorgestimat og norgestrel.
  • Halveringstid ca. 25 timer (17-deacetylnorgestimat) og ca. 45 timer (norgestrel).
  • Udskilles som metabolitter gennem nyrerne og med fæces.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) tabletter 0,25+0,035 mg
Liberelle
088032
63 stk. (3x21) (blister)
125,40 1,99

Substitution

tabletter 0,25+0,035 mg
Amorina CampusPharma, Ethinylestradiol, Norgestimat, tabletter 0,250+0,035 mg Genordn. B
 

Foto og identifikation

Foto

Tabletter  0,25+0,035 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyseblå
Mål i mm: 6 x 6
tabletter 0,25+0,035 mg
 
 
 

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)


4098. Charlton BM, Mølgaard-Nielsen D, Svanström H et al. Maternal use of oral contraceptives and risk of birth defects in Denmark: prospective, nationwide cohort study. BMJ. 2016, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26738512 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4078. Nielsen LB, Moestrup SK. Dyslipoproteinæmi: en risikofaktor for både arteriel og venøs trombose?. Ugeskr Læger. 2006; 168(8):802-3, http://ugeskriftet.dk/videnskab/dyslipoproteinaemi-en-riskofaktor-baade-arteriel-og-venoes-trombose (Lokaliseret 24. februar 2022)


4099. Wogelius P, Horváth-Puhó E, Pedersen L et al. Maternal use of oral contraceptives and risk of hypospadias - a population-based case-control study. Eur J Epidemiol. 2006; 21(10):777-81, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17077991 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4100. Raman-Wilms L, Tseng AL, Wighardt S et al. Fetal genital effects of first-trimester sex hormone exposure: a meta-analysis. Obstet Gynecol. 1995; 85(1):141-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7800312 (Lokaliseret 24. februar 2022)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

 
 

Revisionsdato

10.07.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...