Generel information
Kombination af to selektivt CFTR-korrigerende stoffer (correctors) og et CFTR-forstærkende stof (potentiator), som tilsammen udgør en gruppe af stoffer, som har CFTR modulerende effekt (modulatorer).

Anvendelsesområder

Cystisk fibrose hos voksne og børn over 2 år, som er homozygote for F508del-mutation i Cystic Fibrosis Transmembrane Conductance Regulator Gen (CFTR-gen) eller heterozygote for F508del-mutation i CFTR-genet med en minimalfunktions (MF)-mutation.
Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med erfaring i behandling af cystisk fibrose. Anvendes som del af et kombinationsprogram sammen med ivacaftor.
Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder:
- 37,5 mg ivacaftor, 25 mg tezacaftor og 50 mg elaxacaftor
- 75 mg ivacaftor, 50 mg tezacaftor og 100 mg elaxacaftor.
Granulat. 1 brev med granulat indeholder:
- 60 mg ivacaftor, 40 mg tezacaftor og 80 mg elaxacaftor
- 75 mg ivacaftor, 50 mg tezacaftor og 100 mg elaxacaftor.
Doseringsforslag

- Børn 2 til < 6 år med legemsvægt < 14 kg. 1 brev med granulat á 60 mg ivacaftor/40 mg tezacaftor/80 mg elaxacaftor om morgenen og 1 brev á 59,5 mg ivacaftor om aftenen (ca. 12 timer senere).
- Børn 2 til < 6 år med legemsvægt ≥ 14 kg. 1 brev med granulat á 75 mg ivacaftor/50 mg tezacaftor/100 mg elaxacaftor om morgenen og 1 brev á 75 mg ivacaftor om aftenen (ca. 12 timer senere).
- Børn 6 til < 12 år med legemsvægt < 30 kg. 2 tabletter á 37,5 mg ivacaftor/25 mg tezacaftor/50 mg elaxacaftor om morgenen og 1 tablet á 75 mg ivacaftor om aftenen (ca. 12 timer senere).
- Børn 6 til < 12 år med legemsvægt ≥ 30 kg. 2 tabletter á 75 mg ivacaftor/50 mg tezacaftor/100 mg elaxacaftor om morgenen og 1 tablet á 150 mg ivacaftor om aftenen (ca. 12 timer senere).
- Voksne og børn > 12 år. 2 tabletter á 75 mg ivacaftor/50 mg tezacaftor/100 mg elaxacaftor om morgenen og 1 tablet á 150 mg ivacaftor om aftenen (ca. 12 timer senere).
For yderligere information om dosering, henvises der til produktresumeét.
Kombination med CYP3A4-hæmmere
Dosis skal reduceres ved samtidig behandling med moderate eller potente CYP3A4-hæmmere (se evt. tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet):
- Samtidig behandling med moderate CYP3A4-hæmmere:
- Børn 2 til < 6 år. Skiftevis 1 brev ivacaftor/tezacaftor/elaxacaftor om morgenen hver anden dag og 1 brev ivacaftor om morgenen hver anden dag. (Der forsættes med den angivne styrke, se under doseringsforslag).
- Voksne og børn ≥ 6 år. Skiftevis 2 tabletter ivacaftor/tezacaftor/elaxacaftor om morgenen hver anden dag og 1 tablet ivacaftor om morgenen hver anden dag. (Der forsættes med den angivne styrke, se under doseringsforslag).
- Bemærk: Ingen dosering af ivacaftor om aftenen.
- Samtidig behandling med potente CYP3A4-hæmmere:
- Børn 2 til < 6 år. 1 brev ivacaftor/tezacaftor/elaxacaftor 2 gange ugentligt med 3-4 dages mellemrum.
- Voksne og børn ≥ 6 år. Initialt 2 tabletter ivacaftor/tezacaftor/elaxacaftor dag 1 og dag 4. Derefter 2 tabletter ivacaftor/tezacaftor/elaxacaftor 2 gange ugentligt med 3-4 dages mellemrum.
- Bemærk: Ingen supplerende dosering af ivacaftor.
For yderligere information om dosering, henvises der til produktresumeét.
Bemærk:
- Tabletterne synkes hele med et glas vand og må ikke knuses eller tygges. Det vurderes individuelt hvornår børn kan sluge tabletterne.
- Granulat: Indholdet af et brev oprøres i passende væske eller blød mad (fx vand, mælk, juice, yogurt, æblegrød), som ikke må være varmere end stuetemperatur. Blandingen skal indtages inden for 1 time efter oprøring.
- Tages med fedtholdig mad og pancreas enzymer for at bedre optagelsen.
- Patienten skal have CFTR genotypebestemt, før behandlingen startes.
- Ingen erfaring vedr. børn under 2 år og begrænset erfaring vedr. ældre over 65 år.
- Anvendes normalt kun i kombination med ivacaftor granulat eller tabletter.
Glemt medicin

Ved under 6 timer efter det normale doseringstidspunkt tages den glemte dosis snarest muligt.
Ved over 6 timer efter det normale doseringstidspunkt:
- En glemt morgendosis tages snarest muligt, hvorefter den følgende aftendosis udelades og næste morgendosis tages planmæssigt.
- Ved en glemt aftendosis springes denne over og næste morgendosis tages planmæssigt.
- Morgen- og aftendoser må ikke tages samtidigt.
Håndtering af kapsler og tabletter

filmovertrukne tabletter 37,5+25+50 mg, Vertex Ingen kærv |
filmovertrukne tabletter 75+50+100 mg, Vertex Ingen kærv |
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Tages med fedtholdig mad.
Knusning/åbning
Må ikke knuses.
Administration
Synkes hele.
Må ikke tygges.
OBS
Tages med fedtholdig mad og pancreas enzymer for at bedre optagelsen.
Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, ingen eller begrænset erfaring
GFR: 0-30 ml/min.
Ingen erfaring ved stærkt nedsat nyrefunktion eller terminal nyresygdom.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

Moderat nedsat lever funktion (Child-Pugh B)
- Anbefales ikke, men skønnes behandling alligevel nødvendig, gives:
- Tabletter: Skiftevis 1 tablet ivacaftor/tezacaftor/elaxacaftor hver anden dag og 2 tabletter ivacaftor/tezacaftor/elaxacaftor hver anden dag.
- Granulat: Dosisplan pr. uge: 1 brev ivacaftor/tezacaftor/elaxacaftor dag 1-3, ingen dosis dag 4, 1 brev ivacaftor/tezacaftor/elaxacaftor dag 5-6, ingen dosis dag 7.
- Bemærk: Ingen supplerende dosering af ivacaftor.
Stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C)
- Bør ikke anvendes. Erfaring savnes, men højere eksponering kan forventes.
Forsigtighedsregler

Leverfunktionsprøver (ALAT/ASAT/bilirubin)
- Leverfunktionsprøve anbefales før behandlingen, hver 3. måned det første år og derefter årligt. Ved tidligere stigning i levertransaminaser bør hyppigere monitorering overvejes.
- Moderate stigninger i levertransaminaser er almindelige under behandlingen. Ved signifikante stigninger af levertransaminaser (fx ALAT/ASAT > 5 gange øvre normalgrænse eller ALAT/ASAT > 3 samt bilirubin > 2 gange øvre normalgrænse) bør behandlingen afbrydes, og patienten følges tæt til værdierne er normaliserede. Evt. fortsættelse af behandlingen kan derefter overvejes.
Organtransplanterede patienter
Bør undgås ved tidligere organtransplantation, da erfaring savnes.
Risiko for depression
Der er set depression (herunder med suicidaladfærd) i forbindelse med behandlingen. Dette forekom oftest inden for 3 måneder efter behandlingsstart og ved psykiske lidelser i anamnesen. Forbedring er set i nogle tilfælde efter dosisreduktion eller seponering. Opmærksomhed på udvikling af depressive symptomer anbefales.
Risiko for katarakt
Uklarheder i linsen er set hos pædiatriske patienter i behandling med ivacaftor. Pga. mulig risiko for katarakt bør pædiatriske patienter undersøges oftalmologisk før og efter behandlingsstart.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Diarré |
Infektioner og parasitære sygdomme | Infektion i øvre luftveje | |
Undersøgelser | Forhøjede levertransaminaser | |
Nervesystemet | Svimmelhed | Hovedpine |
Luftveje, thorax og mediastinum | Nasal tilstopning, Nasopharyngitis, Orofaryngeale smerter | |
Hud og subkutane væv | Hududslæt | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Øre og labyrint | Tinnitus, Vestibulær sygdom, Øresmerter | Hyperæmi i trommehinden |
Mave-tarm-kanalen | Flatulens, Kvalme | |
Infektioner og parasitære sygdomme | Influenzalignende symptomer | |
Undersøgelser | Forhøjet plasma-kreatinkinase* | |
Metabolisme og ernæring | Hypoglykæmi | |
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer | Knude i brystet | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Unormal respiration | Faryngalt erytem, Rhinitis, Rhinoré, Tilstoppede bihuler |
Hud og subkutane væv | Acne, Hudkløe | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Øre og labyrint | Trykken for ørerne | |
Det reproduktive system og mammae | Brystinflammation, Gynækomasti | Ubehag i brystvorterne |
Luftveje, thorax og mediastinum | Hvæsen | |
Vaskulære sygdomme | Hypertension | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Lever og galdeveje | Leverskade** | |
Immunsystemet | Hypersensitivitet | |
Undersøgelser | Forhøjet bilirubin | |
Psykiske forstyrrelser | Depression |
* Oftest forbigående og asymptomatisk.
** Indberettet efter markedsføring. Leversvigt medførende transplantation er forekommet ved eksisterende leversygdom under behandling i kombination med ivacaftor.
Kliniske aspekter
- Leverpåvirkning med forhøjede levertransaminaser ses som en meget almindelig bivirkning ved ivacaftor og monitorering af leverfunktionen anbefales som beskrevet under forsigtighedsregler. Patienten bør kontakte lægen ved symptomer på leverpåvirkning som bl.a. træthed, kvalme/opkastning, hudkløe/gulfarvning.
- Der er forekommet tilfælde af depression (i visse tilfælde med suicidaladfærd). Oftest er tilfældene set inden for de første 3 måneders behandling og ved tidligere psykiske lidelser. Dosisjustering (evt. med anvendelse af sved-Cl) er associeret med bedring af de psykiske bivirkninger uden signifikant forværring af sygdommen (6214).
- Hovedpine ses som den hyppigst forekomne bivirkning (ca. 17 %) hos børn over 12 år og voksne.
- Hududslæt er set oftere hos kvinder end mænd og særligt hos kvinder, der samtidig har taget hormonel kontraception (i studier var hyppigheden ca. 20 %). Tilfældene af hududslæt var oftest lette til moderate.
- Ivacaftor har været associeret til udvikling af katarakt hos pædiatriske patienter. Oftalmologisk undersøgelse anbefales (se forsigtighedsregler) og patienterne bør kontakte lægen, hvis de oplever sløret syn, øjensmerter eller overfølsomhed for stærkt lys.
Interaktioner

CYP3A4: Kombination med induktorer og hæmmere
Ivacaftor og tezacaftor og elexacaftor metaboliseres alle via CYP3A4. Dosisreduktion ved kombination med kraftige CYP3A4-hæmmere (fx itraconazol, posaconazol, voriconazol, clarithromycin) og moderate CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, erythromycin, grapefrugtjuice). Kombination med kraftige inducere af CYP3A4 (fx carbamazepin, phenytoin, rifabutin, rifampicin) bør undgås.
Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
CYP2C9: Kombination med substrater
Ivacaftor hæmmer CYP2C9 og er en svag hæmmer af CYP3A4. Forsigtighed ved kombination med midler, der metaboliseres via CYP2C9 (fx glimepirid, glipizid og visse benzodiazepiner), ligesom kontrol af INR anbefales ved kombination med warfarin.
Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
BCRP: Kombination med substrater
Elexacaftor og ivacaftor hæmmer BCRP (brystcancerresistensprotein). Forsigtighed ved samtidig behandling med substrater for BCRP (fx methotrexat, rosuvastatin, sulfasalazin).
OATP1B1: Kombination med substrater
Kan hæmme OATP1B1. Forsigtighed ved samtidig brug af substrater for OATP1B1 (fx statiner, enalapril, repaglinid, valsartan).
P-glykoprotein (P-gp): Kombination med substrater
Ivacaftor er en svag hæmmer af P-glykoprotein (P-gp). Forsigtighed ved kombination med P-gp-substrater, der har et smalt terapeutisk indeks (fx ciclosporin, everolimus, sirolimus, tacrolimus).
Graviditet

Baggrund: Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Se også Klassifikation - graviditet
Amning

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.
Bloddonor

Alkohol

Alkohol og Kaftrio påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

CFTR-proteinet er en anionkanal i cellemembranen, der regulerer cellernes vandbalance i de eksokrine kirtler. Cystisk fibrose skyldes en eller flere genetisk bestemte defekter i CFTR-proteinet - fx ukorrekt foldning og dermed hurtig nedbrydning af proteinet (den hyppigste årsag) eller ændringer i proteinet, som forhindrer normal transport af chlorid gennem kanalen.
Kombinationen elexacaftor/tezacaftor/ivacaftor vil øge mængden af CFTR-protein og proteinets funktionalitet hos målgruppen.
Elexacaftor og tezacaftor
CFTR-korrigerende midler, som faciliterer den cellulære behandling og transport af CFTR. Derved øges mængden af CFTR-protein, der når celleoverfladen, hvorved chlorid-transporten forbedres.
Ivacaftor
Potenserer selektivt CFTR-proteinet og korrigerer den defekte CFTR-kanal hos patienter med en af følgende gating (klasse III)-mutationer i CFTR-genet: G551D, G1244E, G1349D, G178R, G551S, S1251N, S1255P, S549N eller S549R. Dermed forøges chlorid-transporten gennem kanalen.
Ivacaftor øger desuden sandsynligheden for åbning af CFTR-kanalen ved R177H-mutation i CFTR-genet.
Farmakokinetik

Elexacaftor
- AUC øges 1,9 til 2,5 gange ved samtidig indtagelse af et måltid med moderat fedtindhold.
- Steady state efter ca. 7 dage.
- Fordelingsvolumen ca 0,77 l/kg.
- Metaboliseres primært via CYP3A4/5, til den aktive metabolit M23-ELX.
- Plasmahalveringstid ca. 25 timer (i kombinationen ivacaftor/tezacaftor/elexacaftor).
Ivacaftor
- AUC øges 2,5 til 4 gange ved samtidig indtagelse af fedtholdigt måltid.
- Steady state efter 3-5 dage.
- Fordelingsvolumen ca. 4,19 l/kg.
- Metaboliseres primært via CYP3A4/5, bl.a. til den aktive metabolit M1-IVA.
- Plasmahalveringstid ca. 13 timer (i kombinationen ivacaftor/tezacaftor/elexacaftor).
Tezacaftor
- AUC påvirkes ikke af samtidig fødeindtagelse.
- Steady state efter 8 dage.
- Fordelingsvolumen ca. 1,17 l/kg.
- Metaboliseres primært via CYP3A4/5, bl.a. til de aktive metabolitter M1-TEZ og M2-TEZ.
- Plasmahalveringstid ca. 60 timer (i kombinationen ivacaftor/tezacaftor/elexacaftor).
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
filmovertrukne tabletter | 75+50+100 mg |
Elexacaftor (100 mg)
Ivacaftor (75 mg)
Tezacaftor (50 mg)
|
Farve
Andre
|
37,5+25+50 mg |
Elexacaftor (50 mg)
Ivacaftor (37,5 mg)
Tezacaftor (25 mg)
|
Farve
Andre
|
|
Granulat i brev | 60+40+80 mg |
Elexacaftor (80 mg)
Ivacaftor (60 mg)
Tezacaftor (40 mg)
|
Smag
Andre
|
75+50+100 mg |
Elexacaftor (100 mg)
Ivacaftor (75 mg)
Tezacaftor (50 mg)
|
Smag
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(BEGR) | filmovertrukne tabletter
75+50+100 mg
(kan dosisdisp.)
Kaftrio |
501123 |
56 stk. (blister)
|
86.477,75 | 1.544,25 | ||
(BEGR) | filmovertrukne tabletter
37,5+25+50 mg
(kan dosisdisp.)
Kaftrio |
065850 |
56 stk. (blister)
|
86.477,75 | 1.544,25 | ||
(BEGR) | Granulat i brev
60+40+80 mg
Kaftrio |
535868 |
28 stk.
|
86.477,75 | 3.088,49 | ||
(BEGR) | Granulat i brev
75+50+100 mg
Kaftrio |
371301 |
28 stk.
|
86.477,75 | 3.088,49 |
Foto og identifikation

![]() Filmovertrukne tabletter 37,5+25+50 mg |
Præg: |
T50
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Lys orange |
Mål i mm: | 6,4 x 12,2 |
![]() Filmovertrukne tabletter 75+50+100 mg |
Præg: |
T100
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Orange |
Mål i mm: | 7,9 x 15,5 |
Referencer

6214. G Spoletini, L Gillgrass, K Pollard et al. Dose adjustments of Elexacaftor/Tezacaftor/Ivacaftor in response to mental health side effects in adults with cystic fibrosis. J Cyst Fibros. 2022; 21(6):1061-65, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35585012/ (Lokaliseret 6. maj 2024)
3920. Trimble A, McKinzie C, Terrell M et al. Measured fetal and neonatal exposure to Lumacaftor and Ivacaftor during pregnancy and while breastfeeding. J Cyst Fibros. 2018, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29866531 (Lokaliseret 24. februar 2022)

