Kliniske beslutningsværktøjer ved lægemiddelbehandling

Kliniske beslutningsstøtteværktøjer (Clinical Decision Support Systems) er systemer - som regel computerbaserede - designet til at assistere sundhedspersonale i at træffe kliniske beslutninger om behandling ⁽⁶⁴⁴⁰⁾.
Disse systemer kan bruges til at optimere medicinordination ved ideelt set at integrere data om patientens helbred (fx medicinforbrug, allergier, nyre- og leverfunktion) med viden om lægemidlers effekt og bivirkninger og evidensbaserede retningslinjer for at vejlede sundhedspersonalet i at vælge de mest hensigtsmæssige og sikre behandlingsmuligheder. Formålet vil være at reducere menneskelige fejl, fremme evidensbaseret praksis og sikre, at behandlingen er skræddersyet til den enkelte patients behov.  

Der er evidens for at kliniske beslutningsstøtteværktøjer brugt til medicinordination kan bidrage til at forbedre lægers præstationer og bedre patientbehandlingen, især ved at reducere medicineringsfejl og øge overholdelse af kliniske retningslinjer indenfor en bred vifte af sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og lungesygdomme ⁽⁶⁴⁴¹⁾.
Kliniske beslutningsstøttesystemer hjælper sundhedsprofessionelle med at træffe bedre beslutninger ved at bruge alarmer, påmindelser og anbefalinger baseret på patientdata og evidensbaserede retningslinjer. Systemerne integreres ofte med elektroniske patientjournaler og kan tjekke for lægemiddelinteraktioner, doseringsfejl og allergier, og foreslå behandlinger ved hjælp af påmindelser og advarsler. 

Brugen af kliniske beslutningsstøtteværktøjer ved lægemiddelbehandling er ikke uden udfordringer. Kombinationen af mangelfulde datakilder og ringe tilpasning af systemerne til den kliniske virkelighed er en helt central problemstilling. Kompleksiteten i virkelighedens verdens er ikke godt belyst af den teoretiske viden, som i høj grad består af mangelfulde data.
For eksempel er den generel viden om lægemidlernes effekt og sikkerhed ofte svær at appliceret på den enkelte patient (se fx afsnit om polyfarmaci) og der er hyppigt mangelfuld integration mellem datakilder fx flere sideløbende eksisterende journalsystemer of registre, hvilket begrænser systemernes fuldkommenhed og effektivitet. Derfor er det essentielt, at sundhedspersonalet ikke stoler blindt på systemet, men også anvender deres kliniske vurdering i beslutningsprocessen. 

Alarmtræthed ved kliniske beslutningsstøtteværktøjer

Alarmtræthed (Eng: Alert fatigue) er en af de udfordringer, der ofte opstår ved brugen af kliniske beslutningsstøtteværktøjer. Alarmtræthed refererer til den tilstand, hvor sundhedspersonale ikke reagerer på advarsler og alarmer, som systemerne genererer. Dette kan ske når systemet udsender et stort antal advarsler, hvoraf nogle kan være irrelevante eller ikke umiddelbart presserende.  

Alarmtræthed opstår typisk, når beslutningsstøttesystemet genererer for mange alarmer, herunder "falske positive" advarsler, som ikke er klinisk relevante for patientens aktuelle situation. Dette kan skabe en overflod af information, hvilket gør det svært for sundhedspersonalet at prioritere og reagere på de alarmer, der reelt kræver opmærksomhed. For at minimere risikoen for alarmtræthed er det vigtigt, at de kliniske beslutningsstøtteværktøjer er tilpasset den kliniske kontekst, så advarslerne er relevante og præcise.
Desuden bør systemet tillade en vis grad af tilpasning, så sundhedspersonalet kan justere alarmernes følsomhed og hyppighed, hvilket kan hjælpe med at bevare relevansen af og dermed opmærksomheden på advarslerne. Alarmtræthed er derfor en central udfordring i design og implementering af kliniske beslutningsstøtteværktøjer, og det kræver en afbalanceret tilgang, hvor teknologien understøtter den kliniske praksis uden at belaste sundhedspersonalet med unødvendige alarmer. 

En dansk rapport ⁽⁸⁸⁹⁾ pegede på, en række forudsætninger, som skal være opfyldt, for at beslutningsstøtten fungerer: 

• Omfanget af beslutningsstøtte og dermed advarsler begrænses til det klinisk mest relevante
• Brugergrænsefladen skal tilrettelægges så fejl relateret til anvendelsen af beslutningsstøtteværktøjet i videst muligt omfang begrænses
• Advarslerne skal være troværdige og rettidige
• Data fra forskellige databaser (fx laboratoriedata og patientspecifikke data) bør integreres.

Data fra forskellige databaser (fx laboratoriedata og patientspecifikke data) bør integreres.  

Danske Regioner og Medicin.dk har i samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og softwarevirksomheden Trifork udviklet et kliniske beslutningsstøtteværktøj til lægelig medicinordination. Systemet hedder Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) er i dag integrereret i det fællesmedicinkort (FMK) og dermed en del af de elektroniske patientjournaler/systemer i almen praksis i hele Danmark.  

Læs mere om Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB).