Det er vigtigt at orientere forældrene om feberkrampers godartede natur. Feberkramper kan ikke forebygges, som det i øvrigt også gælder for børn med feber generelt, men det anbefales at begrænse temperaturstigning ved hjælp af afdækning af barnet. Et højfebrilt barn kan således ligge i undertøj, dækket af et tyndt lagen. 

Pga. feberkrampers generelt gode prognose anbefales ikke fast profylaktisk behandling. Ved komplekse feberkramper kan der udleveres recept på diazepam rektaltube til anvendelse ved nye mulige anfald, efter at forældrene er instrueret i administration. Det anbefales at afvente 3 minutter, før der gives diazepam rektalt (0,5 mg/kg, max 10 mg). Behandling er altså ikke nødvendig, hvis anfaldet er ophørt forinden. Behandlingen sigter særligt imod at hindre udvikling af længerevarende febrilt anfald/febrilt status epilepticus. Ved simple feberkramper behøves ikke nødvendigvis instruktion og udlevering af diazepam rektalmedicin.  

I ganske få udvalgte tilfælde kan diazepam rektalt anvendes profylaktisk, hvilket aftales individuelt med lægen. Paracetamol og NSAID kan anvendes efter behov, fx ved smerte eller utilpashed under feber, men ændrer ikke noget ved tendensen til feberkramper eller recidiv. 

I tilfælde med komplekse feberkramper - tidlig debut, halvsidige/hemikonvulsive, langvarige og recidiverende anfald - bør barnet vurderes af neuropædiater, og der kan foretages EEG, idet det kan dreje sig om debuterende epilepsi, evt. en epileptisk encefalopati. 

Prognosen for feberkramper er god. Risikoen for senere epilepsi hos et ellers neurologisk rask barn er 1-2 %, dvs. kun lidt over risikoen for baggrundsbefolkningen. For børn med komplekse feberkramper, ved påvirket neurologisk udvikling eller en familiær disposition til epilepsi er risikoen for senere epilepsi 5-10 %. Der er ikke øget mortalitet ved simple feberkramper.