Svær overvægt

Revideret: 03.06.2025

Definition

Svær overvægt kan defineres som en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det kan have negative konsekvenser for helbredet. I praksis anvendes dog WHO's kriterier for svær overvægt ud fra BMI (Body Mass Index (BMI) = vægt/højde2 ≥ 30 kg/m2). Forekomsten af svær overvægt er steget ganske betydeligt de sidste 50 år, og ca. 18,5 % af den voksne danske befolkning har BMI ≥ 30.  

 

Beregn BMI her:
Beregning af Body Mass Index (BMI) 

Årsager

Grundlæggende er det forsat uvist hvorfor nogle mennesker udvikler overvægt og svær overvægt, mens andre ikke gør. Selvom det er vanskeligt at pege på konkrete årsagsfaktorer står det dog klart, at den genetiske baggrund kombineret med en række forskellige risikofaktorer medfører en øget risiko for at udvikle svær overvægt. 

Den primære årsag er den enkeltes gener, som i familie- og tvillingestudier er vist at kunne forklare op til 40-70 % af en persons kropssammensætning/BMI (6290). Det er vigtigt at understrege, at disse gener altid virker i samspil med vores moderne livsvilkår som fx. ændrede sociale forhold, lettere adgang til energitæt, ofte ultraforarbejdet mad, og reduceret fysisk aktivitet. Det er ikke lykkes at identificere de eksakte faktorer, som er ansvarlig for den forsat stigende prævalens af svær overvægt og der er endnu ikke fundet måder at forebygge udvikling af overvægt og svær overvægt (6291).  

Vedvarende højt energiindtag i forhold til energiforbruget kan medvirke til udvikling af svær overvægt, men er kun en del af forklaringen. Både energiindtaget/appetitten og energiforbruget er regulerede processer, der er underlagt neuro-endokrin, metabolisk og psykologisk kontrol. Det er derfor vanskeligt endeligt, at kvantificere de enkelte faktorers betydning for udviklingen af svær overvægt. 

 

Generelle årsager: 

  • Øget energiindtag i forhold til energiforbrug
  • Genetisk prædisposition
  • Miljømæssige faktorer

 

Specifikke årsager: 

  • Der er fundet mere end 900 genvariationer, der er associeret med svær overvægt; BMI og op til 6 % af variationen af BMI kan forklares med kendte genvarianter (6292). Svær overvægt i børne- og teenagealderen disponerer til svær overvægt i voksenårene og udvikling af sygdomme som bl.a. type 2-diabetes (4591).
  • Nedsat mæthedsfølelse pga. mutationer i de gener, der koder for regulering af appetitten, ses hos op til 2-3 % af børn med svær overvægt (monogene former for svær overvægt, fx leptin -og MC4r mutationer).
  • Som del af specifikke syndromer: Fx Prader-Willis syndrom, Bardet-Biedls syndrom.
  • Visse lægemidler, herunder antipsykotika (fx clozapin, olanzapin), antidepressiva (fx tricykliske antidepressiva, lithiumsalte, isocarboxazid), migrænemidler (fx flunarizin, pizotifen), visse antihistaminer, visse antiepileptika (fx valproat, carbamazepin), insulin og visse orale antidiabetika (fx sulfonylurinstoffer, glitazoner), østrogener, visse gestagener (fx megestrol, medroxyprogesteronacetat), glukokortikoider og β-blokkere.
  • Det stigende antal personer med svær overvægt synes at være relateret til "moderne vestlige livsvilkår", uden at det står klart, hvilke ændringer i ekspositioner, adfærdsmønstre, sociale forhold og kost der er årsagen.

Komplikationer

Dødeligheden ved svær overvægt er reduceret over de sidste 30-40 år i forhold til tidligere, formentlig grundet bedre behandling af overvægts-relaterede komplikationer (se nedenfor). Et nyere systematisk review og metaanalyse af relationen mellem BMI og død, indikerer at høj BMI i mindre grad end tidligere antaget er en risikofaktor for død (6293). Data fra Danmark tyder på, at overvægt tegner sig for godt 2 % af alle dødsfald, svarende til et tab i danskernes middellevetid på 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder. Mænd med svær overvægt kan forvente knap 5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end mænd med normalvægt. For danske kvinder med svær og moderat overvægt vurderes tabet af gode leveår at være henholdsvis 10 og 4 år (5899)

 

Svær overvægt medfører ofte nedsat insulinfølsomhed og øger risikoen for at udvikle det metaboliske syndrom, der ud over øget livvidde inkluderer nedsat glucosetolerance, dyslipidæmi (højt triglycerid/lavt HDL-kolesterol) og hypertension. De vigtigste sundhedsmæssige komplikationer til svær overvægt er øget risiko for type 2-diabetes, iskæmisk hjerte-kar-sygdom, cerebrovaskulære lidelser, visse cancersygdomme (bl.a. colon- og brystkræft), psykosociale problemer problemer (se nedenfor), galdesten, søvnapnø, arthritis urica, hernier, knæartrose, steatohepatitis (non-alkoholisk), hudlidelser (bl.a. hidrosadenitis suppurativa, intertrigo mm.) og specifikt for kvinder polycystisk ovariesyndrom med fertilitetsproblemer. 

 

Personer med svær overvægt har også en let øget risiko for udvikling af astma. Helbredskomplikationerne er specielt relateret til abdominal lokalisation af fedtvæv i modsætning til gluteal/femoral (gynoid, subkutan) overvægt. Abdominal lokalisation af fedtvæv kan estimeres ved taljeomfanget eller talje-hofteratioen. Hos europæere ses en øget komplikationsrisiko ved et taljeomfang > 80 cm hos kvinder og > 94 cm hos mænd og ved taljeomfang > 88 cm (kvinder) og > 102 cm (mænd) er risikoen øget markant. Selv lettere grader af overvægt (BMI 25-30 kg/m2) er forbundet med øget dødelighed hos personer med abdominal fedtfordeling (6294). I samfundet er der en generel diskrimination af mennesker med speciel svær overvægt, og den sociale stigmatisering er relateret til øget forekomst af symptomer på depression og angst, forstyrret spiseadfærd og reduceret selvværd hos både børn og voksne (4925)

Behandlingsvejledning

Generelt

Svær overvægt er ikke nødvendigvis en tilstand, som skal behandles. Man kan godt have et BMI > 30 og være sund, men det er vigtigt, at patienterne vurderes individuelt (5895). Man har de seneste år opereret med begrebet metabolisk sund svær overvægt (Metabolically Healthy Obese) (6295) (6296), hvor disse personer adskilles fra de tilsvarende "usunde". Ifm. med denne opdeling ser fysisk aktivitet ud til at spille en vigtig rolle, men også at personer som på et tidspunkt karakteriseres med metabolisk sund svær overvægt, på trods af dette er i øget risiko for at udvikle overvægts-relaterede følgetilstande (5895). Indikationen for farmakologisk behandling af overvægt og svær overvægt bør altid være, at behandlingen medfører en vægttabs-relateret sundhedsgevinst hos voksne med 

 

1) BMI > 30 kg/m2 

eller 

2) BMI > 27 kg/m2 (eller taljemål > 80 cm (kvinder)/> 94 cm (mænd)) med samtidige komplikationer, som type 2-diabetes, hypertension, hjerte-kar-sygdom søvnapnø, knæartrose mv. (se under Komplikationer).  

 

Inden behandlingen opstartes bør patienten informeres grundigt om betydningen af en samtidig non-farmakologisk indsats (se nedenfor), det forventede vægttabs størrelse, om det valgte præparats virkning og bivirkninger samt om at patienten ved ophør af den farmakologiske behandling kan forvente en vægtøgning. Virkning af præparat ophører, når behandlingen ophører. Under behandlingen bør patienten løbende informeres om ovenstående forhold (6297). Derudover er det vigtigt at sikre sig, at patienten ikke har en aktiv spiseforstyrrelse, da vægttabsindsatser kan være en kontraindikation i forbindelse med en spiseforstyrrelse (fx BED). 

 

Sundhedseffekter af vægttabsbehandling 

Kirurgisk behandling af svær overvægt med store (gennemsnit 25-30 % af udgangsvægten) og blivende vægttab (opretholdt over adskillige år) er associeret med reduceret dødelighed og reduktion af de mange overvægts-relaterede komplikationer ved svær overvægt (se afsnit om Kirurgi). I modsætning til kirurgisk behandling er vægttab opnået ved livsstilændringer og farmakologisk behandling ofte relativt små og midlertidige.  

I Look AHEAD-studiet, der har været det længste og mest intensive studie med konventionel vægttabsintervention hos personer med type 2-diabetes, fandtes efter 10 år ingen ændring i total mortalitet eller i kardiovaskulære endpoints (3530). I post hoc analyser (6298) (6299) har man dog fundet, at deltagere, der kunne vedligeholde et vægttab på mindst 7 % (4 år efter afslutningen af studiet, kombineret med øget fysisk aktivitet), faktisk fik reduceret både forekomsten af kardiovaskulær sygdom og total dødelighed med mellem 20-60 %. Man må dog have in mente, at disse post hoc analyser er observationsstudier, som ikke var justeret for socioøkonomisk status. Det er derfor muligt, at det er effekten af social ulighed man har målt snarere end effekten af vægttabet. I et observationsstudie af et repræsentativt udsnit af patienter med type 2-diabetes i almen praksis i Danmark fandt man ingen sammenhæng mellem vægttab og 13 års forekomst af kardiovaskulær sygdom eller total dødelighed (3531). I en metaanalyse af vægttabsstudier fandt man, at livsstilsinterventioner med henblik på vægttab hos personer med overvægt resulterede i let nedsat dødelighed (4592). Det kan dog ikke umiddelbart konkluderes, om det var kostændringerne, motionen eller vægttabet i sig selv, der var årsagen. En metaanalyse af langtidsopfølgning af livsstilsbaserede vægttabsindsatser til patienter med type 2 diabetes eller prædiabetes, viste at indsatserne ikke reducerede forekomsten af hjertekar-events og ikke reducerede dødeligheden. 

 

Studier af vægttab opnået ved forskellige livsstilsinterventioner er således ikke entydige i forhold til om der opnås en reduktion i forekomsten af hjerte-kar-sygdom eller dødelighed. Observationsstudier tyder på at vægttab skal være af en vis størrelse og opretholdt i flere år, hvis der skal opnås effekt på kardiovaskulær sygdom og mortalitet. Et stort antal interventioner har dog vist, at selv mindre vægttab (ca. 5 % efter 1 år) er i stand til at forbedre og forbygge nogle af de overvægts-relaterede sygdomme, især type 2-diabetes. I relation til type 2-diabetes har flere nyere studier vist, at vægttab på omkring 15 kg (svarende til ca. 15 %) vedligeholdt i 2 år medfører remission af type 2-diabetes hos 70-80 % (4926). Større og vedvarende vægttab kan forbedre dyslipidæmi og hypertension, men der savnes god dokumentation for effekt på kardiovaskulære events. Det er et grundlæggende problem, at kun de færreste er i stand til at opretholde et opnået vægttab gennem lang tid, da stigende vægt (rebound) oftest resulterer i, metaboliske forbedringer efter vægttabet forsvinder igen. 

 

Man må dog også være opmærksom på, at vægttabsindsatser også kan have skadelige effekter. Fx. er afkalkning af knoglerne en kendt bivirkning til store vægttab, og en langtidsopfølgning af LookAHEAD studiet viste øget forekomst af osteoporotiske frakturer med Number needed to harm på 90 (6300) (6301)

 

Ved konventionel behandling af svær overvægt er sandsynligheden for at opnå blivende normalvægt lille, hvorfor svær overvægt kan betragtes som en kronisk tilstand. Derfor anbefales det at råde personer med overvægt (BMI 25-30 kg/m2) uden komplikationer med øget abdominalomfang til en sundere livsstil, der kan imødegå vægtøgning (5400)

 

Beregn BMI her:
Beregning af Body Mass Index (BMI) 

 

Typer af behandling  

Non-farmakologisk behandling 

  • Kost
  • Fysisk aktivitet
  • Adfærdsændring

Farmakologisk behandling 

  • Amfepramon
  • Orlistat
  • Naltrexon-bupropion
  • Human GLP-1-receptor agonist
  • Phentermin - topiramat

Kirurgisk behandling 

 

Non-farmakologisk behandling

Kost 

En energireduceret kost er afgørende med henblik på at opnå et vægttab. I Nordisk Næringsstofsanbefalinger (2318) foreslås, at energireduktionen primært opnås ved at reducere indtaget af fedt, kulhydrater og alkohol. For børn, der stadig vokser i højden, anbefales vægtvedligeholdelse frem for vægttab. Hos voksne nedsættes det daglige energiindtag med 500-1.000 kcal de første måneder, hvilket gennemsnitligt medfører et vægttab på 0,5-1 kg/uge. Valg af energitrin må afpasses efter overvægtens grad, alvoren af evt. komplikationer og patientens motivation. 


Det er vanskeligt med almindelige fødevarer at opnå en lødig og afvekslende diæt ved energiindtag på 800 kcal/dag, hvorfor diæten bør suppleres med et kombineret vitamin-mineralpræparat. Very Low Calorie Diet (VLCD) i form af næringspulvere med et energiindhold på 600-800 kcal har dokumenteret effekt og kan anvendes initialt som eneste næring eller senere som måltidserstatning. VLCD har i nyere studier vist sig at være en mulighed i op til 20 uger med gode effekter på både vægttab og blodsukkerregulering hos personer med type 2-diabetes (4926) (4927). Det er dog vigtigt at konsultere personer med viden om sådanne produkter, fx en autoriseret klinisk diætist inden påbegyndelse af et længerevarende VLCD-forløb. VLCD-behandling alene frarådes bl.a. til børn, patienter med hjertesygdom og gravide.
Efter et tilfredsstillende vægttab på VLCD må energitilførslen langsomt øges, indtil vægten er stabil på en ernæringsmæssig forsvarlig og for patienten acceptabel kost. Den anbefalede kost er svarende til de officielle "7 kostråd" med et højt indtag af frugt, grønt og fuldkornsprodukter (5399). Betydningen af en langsigtet ændring af livsstilen, der både involverer kostomlægning og tilstrækkelig motion, understreges af, at den opnåede vægtreduktion kun opretholdes af relativt få patienter på længere sigt (> 1 år). Langtidseffekten er især afhængig af intensiteten af opfølgningen, mens det har mindre betydning, hvilken diætform der anvendes. Langt de fleste tager dog de tabte kilo på igen. Et systematisk review og metaanalyse viser et gennemsnitligt bevaret vægttab på 1.8 kg efter 24 måneder ved højintensive livsstilsindsatser mhp. vægttab (6302).

Fysisk aktivitet 

Øget fysisk aktivitet er godt for sundheden generelt, men vægttabseffekten hos personer med svær overvægt er relativt beskeden. Fysisk aktivitet har dog i sig selv, også uden vægttab, en gavnlig virkning på en lang række overvægts-relaterede symptomer og sygdomme - også for personer med svær overvægt (4754) (6076). Mens personer med let overvægt godt kan udføre vægtbærende motion som gang, løb og fitness, kan motionsformen til nogle personer med meget højt BMI med fordel være ikke-vægtbærende som fx svømning, roning og cykling. Ved fysisk aktivitet øges den magre legemsmasse på bekostning af fedtmassen. Med øget mager legemsmasse øges også den basale energiomsætningshastighed, hvilket kan medvirke til at vedligeholde et opnået vægttab (6303) (6304). Selv almindelig motion i dagligdagen som trappegang, gåture og cykling kan således være med til at forebygge yderligere vægtøgning samt tilbagefald efter vægttab (5401). Samtidigt øger fysisk aktivitet insulinfølsomheden og reducerer blodtryk og lipider, hvorved den samlede risikoprofil bedres. Hvis den øgede fysiske aktivitet kan opretholdes, er effekten uafhængig af evt. samtidigt vægttab.
Værdien af understøttende foranstaltninger er stor. Hyppige patientkontroller med vejning, indskærpelse af ernæringsmæssig rådgivning, kost- og motionsdagbog samt opmuntring øger behandlingseffekten. Behandling i grupper er ressourcebesparende, og patienternes indbyrdes støtte bedrer overholdelsen af forskrifterne. Et væsentligt element for størrelsen af det opnåede vægttab efter 1 år skyldes mere de sociale understøttende foranstaltninger så som mødehyppigheden mv. end den ordinerede absolutte energireduktion og øgning i fysisk aktivitet (4923)

 

Livsstilsinterventioner generelt 

På trods af at mange typer livsstilsbaserede vægttabsindsatser er effektive til at opnå en lavere vægt på kort sigt, skal det pointeres at kun ganske få personer kan opretholde et betydende vægttab i det lange løb. Sundhedsstyrelsen fandt i deres systematiske litteraturgennemgang, at livsstilsindsatser med adfærdsændringer kombineret med øget fysisk aktivitet og en energi reduceret kost med henblik på vægttab resulterede i et gennemsnitligt varigt vægttab på 1,5 - 3,5 kg , målt efter 2 år (4923). Et systematisk review og metaanalyse fandt 1.8 kg bevaret vægttab efter 2 år (6302)

Farmakologisk behandling

Hvis der er indikation for et vægttab (jf. de overvægts-relaterede følgetilstande beskrevet ovenfor), og formodning om en vægttabsrelateret sundhedsgevinst kan farmakologisk behandling tilbydes som supplement til den motiverede patient, der ikke har tabt sig tilfredsstillende efter 3-6 måneder på non-farmakologisk behandling. Der foreligger dokumentation for effekten af op til 3,5 års farmakologisk behandling i kombination med kost- og livsstilsintervention (6305). Disse studier viser, at selv vægttab på 3-5 kg fra udgangsvægten nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes og det metaboliske syndrom (734). Denne effekt ses både ved farmakologisk og non-farmakologisk behandling af overvægt.  

Har patienten ikke opnået et vægttab på 5 % af udgangsvægten efter 12 uger, bør den farmakologiske behandling seponeres.
Der er i 2022 publiceret et studie udført med børn, mellem 12-18 år, som fandt at farmakologisk-kombineret med non-farmakologisk behandling medførte et vægttab på ca. 15 % af udgangsvægten (6306), men der er endnu ikke dokumentation for effekt af farmakologisk behandling af overvægt eller svær overvægt hos børn yngre end 12 år. SELECT studiet viste, at behandling med Semaglutid 2,4 mg/uge hos patienter med etableret hjertekarsygdom (men ikke type 2-diabetes), reducerede forekomsten af MACE og all-cause mortality (NNTT i 3½ år hhv. 65 og 106). Det er fortsat til debat hvilken plads semaglutid eller andre GLP-1 analoger skal have i behandlingen af patienter med kendt hjertekarsygdom og svær overvægt. Foreløbig er der ingen studier som har undersøgt om behandling af patienter, i medium eller lav kardiovaskulær risiko, påvirker risikoen for kardiovaskulær sygdom. 

 

Farmakologisk behandling af svær overvægt opdeles sædvanligvis i anoreksika og Malabsorptiva.  

 

Anoreksika nedsætter appetitten.  

Semaglutid (2,4 mg) er et anoreksikum af gruppen glucagon-lignende peptid-1 receptor agonister (GLP-1ra) og tages som én subkutan injektion ugentligt.  

 

Der er lavet en række randomiserede kliniske studier, som belyser effekten af semaglutid som vægttabsmedicin - STEP-studierne (A quick guide to the STEP trials), hvor det længste har opfølgning på ca. 40 måneder (6305)

Samlet har disse studier vist, at semaglutid i kombination med livsstilsintervention (non-farmakologisk behandling) giver vægttab på op til 15 % af udgangsvægten efter 40 ugers behandling.  

Ser man på, hvor mange som taber sig ≥ 15 % af deres udgangsvægt, har et studie fundet, at halvdelen af de patienter, som fik semaglutid reducerede vægten ≥ 15 %, mens det var 7 % blandt dem, der fik placebo (5896) (5897) (5898).  

 

Liraglutid (3 mg) er et anoreksikum af GLP-1ra gruppen, og tages som én subkutan injektion dagligt. Der foreligger studier på op til 3 år, der viser et placebo-fratrukket vægttab på 4-6 kg (5-6 %) efter 1 år og 4,3 % efter 3 år (4593) (4928). Et års data viser, at 33 % opnår et vægttab på mere end 10 % (mod 11 % i placebogruppen), og at efter 3 år opnår ca. 25 % dette. Anoreksika reducerer risikofaktorer for følgesygdomme (2664) (4589), men der savnes langtidsstudier. 


Et tredje middel i denne gruppe er et kombinationspræparat bestående af opioidantagonisten naltrexon og antirygemidlet bupropion. Denne kombination nedsætter fødeindtaget og giver efter ét års behandling et placebo-fratrukket vægttab på 5-6 % af udgangsvægten svarende til 5-6 kg. Efter ét års behandling opnår ca. 35 % et vægttab på mere end 10 %, mens ca. 20 % opnår dette i placebobehandling (3528) (3529)

 

Malabsorptiva virker ved at nedsætte fødeoptaget i tarmen. Orlistat er det eneste middel i den gruppe, og orlistat begrænser fedtoptagelsen i tarmen ved hæmning af mave-tarm-kanalens lipaser. Efter 1 års behandling med orlistat (120 mg x 3 dgl.) er vægttabet 2,5-3,5 kg større sammenlignet med placebo (4922). Et studie med orlistatbehandling (120 mg x 3 dgl.) i 4 år viste et vægttab på 2,2-2,8 kg sammenlignet med placebo. I dette studie var behandling med orlistat associeret med en 37 % reduktion i udviklingen af type 2-diabetes (734)

Præparatvalg

Semaglutid (2,4 mg ugentligt) er vist at medføre vægttab på 14-15 % af udgangsvægten, liraglutid (3 mg dagligt) på 10 %. Naltrexon og bupropion (2 tbl. X 2 dgl.) op til 5-7 % og orlistat (120 mg x 3 dgl.) på 5 % (4929). Liraglutid og semaglutid skal tages som en subkutan injektion, og de to andre stoffer tages som tabletter. Valget af præparat må tages under hensyntagen til patient præference, effekten, bivirkninger, kontraindikationer og prisen. Der foreligger ingen konsensus om, hvilket præparat der skal være førstevalg, så det må indtil videre bero på en individuel vurdering mellem patient og læge. Hos patienter med hjertekarsygdom overvejes semaglutid dog som førstevalg. Som udgangspunkt frarådes kombination af flere præparater grundet manglende evidens og øget risiko for bivirkninger. 

 

Orlistat er også markedsført i en svagere receptfri håndkøbsversion på 60 mg. Med denne dosis opnås ca. ⅔ af vægttabseffekten i forhold til den dobbelte receptpligtige dosis (4594). Bivirkningerne er lidt svagere for 60 mg tabletterne i forhold til 120 mg tabletterne (se disse).
Orlistat 60 mg anbefales indtil videre kun anvendt i 6 mdr., hvorefter patienten anbefales at henvende sig til egen læge mht. den videre behandling.  

Kirurgisk behandling

Hvis non-farmakologisk og farmakologisk behandling ikke er tilstrækkelig i forhold til. at opnå de ønskede sundhedsmæssige effekter, er kirurgisk behandling et alternativ blandt personer med den sværeste overvægt. I Danmark tilbydes gastrisk bypass og sleeve gastrectomi, begge udført laparoskopisk. Det maximale vægttab opnås ca. 2 år efter operationen og er på 25-30 % af udgangsvægten svarende til 25-50 kg afhængig af udgangsvægten. Vægttabene er mere permanente end ved andre former for vægttabsbehandling. Observationsstudier tyder på, at det større vægttab medfører overbevisende effekt på komplikationer som type-2 diabetes, hjerte-kar-sygdom og søvnapnø samt en reduktion i den øgede dødelighed ved svær overvægt (2176) (4595) (4930).

Patienter med BMI > 35 kg/m2 ledsaget af sværere overvægts-relaterede komplikationer og patienter med BMI > 40 kg/m2 kan henvises til vurdering af indikation for kirurgisk behandling i offentligt regi. Kirurgisk behandling af svær overvægt kan tilbydes efter en individuel vurdering, når der foreligger en væsentlig sundhedsfaglig begrundelse. Der foretages en medicinsk og psykiatrisk/psykologisk risikovurdering mht., om kirurgi i det enkelte tilfælde er tilrådeligt. En forudsætning for kirurgi for svær overvægt er rygestop mindst 6 uger før operation og mindst 3 uger efter samt et forudgående vægttab på 8 % opnået lige forud for operationstidspunktet (inden for 3 måneder).

Den postoperative mortalitet er opgjort til ca. 0,1 %. Sværere komplikationer ses hos op til 5 % af de opererede, og de samlede kirurgiske komplikationer på kort og langt sigt ligger på ca. 10 % (4595). Desuden får en del patienter ernæringsmæssige problemer - især efter gastrisk bypass (dumping, hypoglykæmi og malabsorption). Der er en del kontraindikationer så som betydelig øget operativ risiko, sværere psykiatriske lidelser (psykoser), spiseforstyrrelser og misbrugsproblematikker. Desuden skal personen forstå indgrebets karakter og vurderes til at være i stand til at følge de efterfølgende nødvendige livsstilsændringer samt løbende livslange kontroller.  

Tilskud

Enkelttilskud til orlistat 120 mg  

Vil normalt kunne imødekommes, hvis følgende betingelser er opfyldt: 

  • Svær overvægt med BMI > 35 kg/m2 og livstruende, relaterede alvorlige følgesygdomme (fx type 2-diabetes eller hjerte-kar-sygdom) og
  • Patienten har over en længere periode forsøgt seriøst og superviseret non-farmakologisk vægttabsbehandling, men har ikke responderet tilstrækkeligt herpå og
  • Patienten har forsøgt behandling med billigere farmakologisk behandling med utilstrækkelig effekt eller uacceptable bivirkninger, eller der er kontraindikationer og
  • Patienten er stærkt motiveret for vægttab og følges i et vægtreducerende program, fx hos egen læge eller i et kommunalt tilbud.

Se yderligere information under tilskud i de enkelte præparatbeskrivelser. 

Referencer

6295. Liu Y, Zhao A, Sun G et al. Relationship between metabolic status, physical activity and cardiovascular disease in participants with obesity. Int J Obes (Lond). 2024; 48(6):788-95, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38253643/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

6298. Huang Z, Zhuang X, Huang R et al. Physical Activity and Weight Loss Among Adults With Type 2 Diabetes and Overweight or Obesity: A Post Hoc Analysis of the Look AHEAD Trial. JAMA Netw Open. 2024; 7(2), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38386318/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

6303. Jensen SBK, Blond MB, Sandsdal RM et al. Healthy weight loss maintenance with exercise, GLP-1 receptor agonist, or both combined followed by one year without treatment: a post-treatment analysis of a randomised placebo-controlled trial. EClinicalMedicine. 2024, https://www.thelancet.com/journals/eclinm/article/PIIS2589-5370(24)00054-3/fulltext (Lokaliseret 19. maj 2025)

 

2318. Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2023. 2023, https://www.norden.org/en/publication/nordic-nutrition-recommendations-2023 (Lokaliseret 3. maj 2024)

 

6291. Speakman JR, Sørensen TIA, Hall KD et al. Unanswered questions about the causes of obesity. Science. 2023; 381(6661):944-46, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37651527/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

6293. Wiebe N, Lloyd A, Crumley ET et al. Associations between body mass index and all-cause mortality: A systematic review and meta-analysis. Obes Rev. 2023; 24(10), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37309266/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

6305. Lincoff AM, Brown-Frandsen K, Colhoun HM et al. Semaglutide and Cardiovascular Outcomes in Obesity without Diabetes. N Engl J Med. 2023; 389(24):2221-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37952131/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

5897. Wilding JPH, Batterham RL, Davies M et al. Weight regain and cardiometabolic effects after withdrawal of semaglutide: The STEP 1 trial extension. Diabetes Obes Metab. 2022; 24(8):1553-64, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35441470/ (Lokaliseret 23. marts 2023)

 

5898. Garvey WT, Batterham RL, Bhatta M et al. Two-year effects of semaglutide in adults with overweight or obesity: the STEP 5 trial. Nat Med. 2022; 28(10):2083-91, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36216945/ (Lokaliseret 23. marts 2023)

 

6290. Loos RJF, Yeo GSH. The genetics of obesity: from discovery to biology. Nat Rev Genet. 2022; 23(2):120-33, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34556834/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

6297. Jørgensen NB, Dirksen C. Systematic weight loss treatment. Ugeskr Laeger. 2022; 184(42), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36305252/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

6302. Madigan CD, Graham HE, Sturgiss E et al. Effectiveness of weight management interventions for adults delivered in primary care: systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022; 377, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35636762/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

6306. Weghuber D, Barrett T, Barrientos-Pérez M et al. Once-Weekly Semaglutide in Adolescents with Obesity. N Engl J Med. 2022; 387(24):2245-57, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36322838/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

5399. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. De officielle kostråd. Fødevarestyrelsen. 2021, https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/ (Lokaliseret 23. oktober 2023)

 

5401. Sundhedsstyrelsen. Livsstilsintervention ved svær overvægt. Sundhedsstyrelsen. 2021; 1, https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Overv%C3%A6gt/Livsstilsintervention-ved-svaer-overvaegt.ashx?la=da&hash=FB61BDA9AE5B277898E278C26F0FC567CEED3931 (Lokaliseret 19. maj 2025)

 

5896. Rubino D, Abrahamsson N, Davies M et al. Effect of Continued Weekly Subcutaneous Semaglutide vs Placebo on Weight Loss Maintenance in Adults With Overweight or Obesity: The STEP 4 Randomized Clinical Trial. JAMA. 2021; 325(14):1414-25, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33755728/ (Lokaliseret 23. marts 2023)

 

6296. Zhou Z, Macpherson J, Gray SR et al. Are people with metabolically healthy obesity really healthy? A prospective cohort study of 381,363 UK Biobank participants. Diabetologia. 2021; 64(9):1963-72, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34109441/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

6304. Lundgren JR, Janus C, Jensen SBK et al. Healthy Weight Loss Maintenance with Exercise, Liraglutide, or Both Combined. N Engl J Med. 2021; 384(18):1719-30, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33951361/ (Lokaliseret 19. maj 2025)

 

4585. Gribsholt SB, Abild CB, Bruun JM et al. National Behandlingsvejledning (NBV): Kirurgisk behandling af svær overvægt. Dansk Endokrinologisk Selskab. 2020, https://endocrinology.dk/nbv/andre-endokrinologiske-sygdomme/fedmekirurgi/ (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4927. Brown A, Dornhorst A, McGowan B et al. Low-energy total diet replacement intervention in patients with type 2 diabetes mellitus and obesity treated with insulin: a randomized trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2020; 8(1), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/32049634 (Lokaliseret 18. oktober 2023)

 

4926. Lean MEJ, Leslie WS, Barnes AC et al. Durability of a primary care-led weight-management intervention for remission of type 2 diabetes: 2-year results of the DiRECT open-label, cluster-randomised trial. Lancet Diabetes Endocrinol. 2019; 7(5):344-55, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30852132 (Lokaliseret 18. oktober 2023)

 

4930. Aminian A, Zajichek A, Arterburn DE et al. Association of Metabolic Surgery With Major Adverse Cardiovascular Outcomes in Patients With Type 2 Diabetes and Obesity. JAMA. 2019, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31475297 (Lokaliseret 18. oktober 2023)

 

6301. Seimon RV, Wild-Taylor AL, Keating SE et al. Effect of Weight Loss via Severe vs Moderate Energy Restriction on Lean Mass and Body Composition Among Postmenopausal Women With Obesity: The TEMPO Diet Randomized Clinical Trial. JAMA Netw Open. 2019; 2(10), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31664441/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

3529. Saunders KH, Umashanker D, Igel LI, Kumar RB et al. Obesity Pharmacotherapy. Med Clin North Am. 2018; 102(1!:135-48, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29156182 (Lokaliseret 22. maj 2023)

 

4589. O'Neil PM, Birkenfeld AL, McGowan B et al. Efficacy and safety of semaglutide compared with liraglutide and placebo for weight loss in patients with obesity: a randomised, double-blind, placebo and active controlled, dose-ranging, phase 2 trial. Lancet. 2018; 392(10148):637-49, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30122305 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4591. Bjerregaard LG, Jensen BW, Ängquist L et al. Change in Overweight from Childhood to Early Adulthood and Risk of Type 2 Diabetes. N Engl J Med. 2018; 378(14):1302-12, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29617589 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4923. Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet. Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt. En litteraturgennemgang. Sundhedsstyrelsen. 2018; 1, https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Evidens-for-livsstilsinterventioner-til-boern-og-voksne-med-svaer-overvaegt/Evidens-for-livsstilsinterventioner-til-b%C3%B8rn-og-voksne-med-sv%C3%A6r-overv%C3%A6gt.ashx?la=da&hash=E779621AE670B282DAD516E7220FB77813D92F74 (Lokaliseret 18. oktober 2023)

 

6076. Sundhedsstyrelsen. Fysisk træning som behandling - 31 lidelser og risikotilstande. SST. 2018, https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-traening-som-behandling.ashx (Lokaliseret 19. maj 2025)

 

6292. Yengo L, Sidorenko J, Kemper KE et al. Meta-analysis of genome-wide association studies for height and body mass index in ∼700000 individuals of European ancestry. Hum Mol Genet. 2018; 27(20):3641-49, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30124842/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

4586. National Klinisk Retningslinje For Fedmekirurgi. Sundhedsstyrelsen. 2017, https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/~/media/F012C263031D411BA45982CB13B19589.ashx (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4592. Ma C, Avenell A, Bolland M et al. Effects of weight loss interventions for adults who are obese on mortality, cardiovascular disease, and cancer: systematic review and meta-analysis. BMJ. 2017; 359, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29138133 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4593. le Roux CW, Astrup A, Fujioka K et al. 3 years of liraglutide versus placebo for type 2 diabetes risk reduction and weight management in individuals with prediabetes: a randomised, double-blind trial. Lancet. 2017; 389(10077):1399-1409, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28237263 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4595. Gribsholt SB, Thomsen RW, Svensson E et al. Overall and cause-specific mortality after Roux-en-Y gastric bypass surgery: A nationwide cohort study. Surg Obes Relat Dis. 2017; 13(4):581-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27876334 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4928. Mehta A, Marso SP, Neeland IJ. Liraglutide for weight management: a critical review of the evidence. Obes Sci Pract. 2017; 3(1):3-14, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5358074/ (Lokaliseret 18. oktober 2023)

 

6300. Johnson KC, Bray GA, Cheskin LJ et al. The Effect of Intentional Weight Loss on Fracture Risk in Persons With Diabetes: Results From the Look AHEAD Randomized Clinical Trial. J Bone Miner Res. 2017; 32(11):2278-87, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28678345/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

3531. Køster-Rasmussen R, Simonsen MK, Siersma V et al. Intentional Weight Loss and Longevity in Overweight Patients with Type 2 Diabetes: A Population-Based Cohort Study. PloS One. 2016; 11(1), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26808532 (Lokaliseret 22. maj 2023)

 

4583. Global BMI Mortality Collaboration, Di Angelantonio E, Bhupathiraju ShN, Wormser D et al. Body-mass index and all-cause mortality: individual-participant-data meta-analysis of 239 prospective studies in four continents. Lancet. 2016; 388 (10046):776-86, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27423262 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4590. Fujioka K, Plodkowski R, O'Neil PM et al. The relationship between early weight loss and weight loss at 1 year with naltrexone ER/bupropion ER combination therapy. Int J Obes (Lond). 2016; 40(9):1369-75, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27328752 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4929. Khera R, Murad MH, Chandar AK et al. Association of Pharmacological Treatments for Obesity With Weight Loss and Adverse Events: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA. 2016; 315(22):2323-34, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=27299618 (Lokaliseret 18. oktober 2023)

 

6299. Look AHEAD Research Group; Gregg EW, Jakicic JM, Blackburn G et al. Association of the magnitude of weight loss and changes in physical fitness with long-term cardiovascular disease outcomes in overweight or obese people with type 2 diabetes: a post-hoc analysis of the Look AHEAD randomised clinical trial. Lancet Diabetes Endocrinol. 2016; 4(11):913-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27595918/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

2664. PiSunyer X, Astrup A, Fujioka K et al. A Randomized, Controlled Trial of 3.0 mg of Liraglutide in Weight Management. N Engl J Med. 2015; 373:11-22, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26132939 (Lokaliseret 2. maj 2023)

 

3528. Greig SL, Keating GM. Naltrexone ER/Bupropion ER: A Review in Obesity Management. Drugs. 2015; 75(11):1269-80, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26105116 (Lokaliseret 22. maj 2023)

 

4922. Apovian CM, Aronne LJ, Bessesen DH et al. Pharmacological management of obesity: an endocrine Society clinical practice guideline. J Clin Endocrinol Metab. 2015; 100(2):342-62, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25590212 (Lokaliseret 18. oktober 2023)

 

6294. Sahakyan KR, Somers VK, Rodriguez-Escudero JP et al. Normal Weight Central Obesity: Implications for Total and Cardiovascular Mortality. Ann Intern Med.. 2015; 163(11):827-35, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4995595/ (Lokaliseret 20. august 2024)

 

2177. Look AHEAD Research Group. Cardiovascular effects of intensive lifestyle intervention in type 2 diabetes. N Engl J Med. 2013; 369(2):14554, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23796131 (Lokaliseret 19. maj 2025)

 

4584. Flegal KM, Kit BK, Orpana H et al. Association of all-cause mortality with overweight and obesity using standard body mass index categories: a systematic review and meta-analysis. JAMA. 2013; 309(1):71-82, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23280227 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

5400. Vidensråd for Forebyggelse. Skal overvægtige voksne tabe sig?. Vidensråd for Forebyggelse. 2013, http://www.vidensraad.dk/node/11 (Lokaliseret 23. oktober 2023)

 

5895. Eric M. Matheson, Dana E. King and Charles J. Everett. Healthy Lifestyle Habits and Mortality in Overweight and Obese Individuals. JABFM. 2012; 25(1):9-15, https://www.jabfm.org/content/25/1/9#:~:text=When%20stratified%20into%20normal%20weight%2C%20overweight%2C%20and%20obese,in%20mortality%20regardless%20of%20baseline%20body%20mass%20index. (Lokaliseret 23. marts 2023)

 

2176. Sjöström L, Natbro K, Sjöström CD et al. Effect of bariatric surgery on mortality in Swedish Obese Subjects. N Engl J Med. 2007; 357(8):741-52, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17715408 (Lokaliseret 26. april 2023)

 

3530. Wadden T. The Look AHEAD Study: A Description of the Lifestyle Intervention and the Evidence Supporting It. Silver Spring. 2006; 14(5):737-52, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16855180/ (Lokaliseret 22. maj 2023)

 

5899. Juel K, Sørensen J og Brønnum-Hansen H, Statents Institut for Folkesundhed. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Sundhedsstyrelsen. 2006:22, https://www.sst.dk/~/media/762BA0CB12714748810B93946E95730F.ashx (Lokaliseret 23. marts 2023)

 

734. Torgerson JS, Hauptman J, Boldrin MN et al. XENical in the prevention of diabetes in obese subjects (XENDOS) study: a randomized study of orlistat as an adjunct to lifestyle changes for the prevention of type 2 diabetes in obese patients. Diabetes Care. 2004; 27(1):155-61, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14693982/ (Lokaliseret 7. december 2021)

 

4594. Rössner S, Sjöström L, Noack R et al. Weight loss, weight maintenance, and improved cardiovascular risk factors after 2 years treatment with orlistat for obesity. European Orlistat Obesity Study Group. Obes Res. 2000; 8(1):49-61, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10678259 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4925. World Healt Organisation, Europe. Weight bias and obesity stigma: considerations for the WHO European Region. WHO. , https://iris.who.int/bitstream/handle/10665/353613/WHO-EURO-2022-5369-45134-64401-eng.pdf?sequence=1 (Lokaliseret 18. oktober 2023)

 
 

Vil du vide mere?