Hoste er et hyppigt symptom, som fører til mange lægekontakter i almen praksis. Systematisk review af fund fra almen praksis konkluderer, at i 70-95 % af tilfældene skyldes hosten en luftvejsinfektion, herunder influenza, 3-15 % skyldes astma, ca. 4 % pneumoni, ca. 0,3 % hjertesvigt, mens i 0,2-1,8 % af tilfældene er årsagen en underliggende malignitet ⁽⁵⁵⁶²⁾.  

I de fleste definitioner skelner man mellem akut hoste som varer under 8 uger og kronisk hoste, hvis hosten varer over 8 uger. Den mest almindelige årsag til akut hoste er akut bronkitis, som er en selvlimiterende, ofte viral, nedre luftvejsinfektion. Hosten ved akut bronkitis mindskes ikke af antibiotikabehandling og svinder i de fleste tilfælde spontant efter 2-4 uger, men kan ved infektion med Adenovirus eller Mycoplasma Pneumoniae vare op til 8 uger og efter infektion med Bordetella Pertussis (kighoste) vare op til 12 uger. Hos børn er persisterende bakteriel bronkitis, en relativ hyppig årsag til kronisk våd hoste og i disse tilfælde er behandling med antibiotika effektiv med en number needed to treat (NNT) på 3 ⁽⁴⁸³³⁾. Årsager til kronisk hoste er mange og kan være pulmonale (fx astma, lungetumorer, kronisk bronkitis, bronkiektasier, lungefibrose mm.) eller ekstrapulmonale (fx bihuleproblemer, gastroøsophagal refluks, hjertesygdom, behandling med ACE-hæmmer m.m.).  

Vedvarende hoste kan også ses efter overstået COVID-19. 

En ikke ubetydelig gruppe af patienter med kronisk hoste er meget svære at behandle ⁽⁴⁴⁵³⁾. Nogle af disse patienter har uforklarlig hoste, dvs. kronisk hoste, som man ikke kan finde årsagen til, mens andre kategoriseres, som havende refraktær hoste, dvs. hoste som kan tilskrives fx astma, rhinitis eller gastroøsofagal refluks, men som ikke bedres tilfredsstillende ved behandling af disse tilstande. Den kroniske hoste kan nedsætte livskvaliteten betragteligt på grund af smerter fra brystkassen og urininkontinens og i svære tilfælde kan hosten påvirke ens arbejdsforhold og føre til social isolation.