Behandling inddeles i behandling for mani, depression og vedligeholdelsesbehandling. 

Behandling af mani 

Hvis patienten er i behandling med antidepressiva, skal denne behandling straks seponeres. Ved moderat mani i ambulant regi kan forsøges behandling med lithium. Hvis patienten i forvejen er i behandling med antimanisk medicin, kan dosis øges. Ved indlæggelseskrævende mani behandles ofte med et atypisk antipsykotikum, evt. i kombination med lithium eller valproat ^{(1862) (2675)}. Alternativt kan anvendes lithium eller valproat i monoterapi. 

Behandling af bipolar depression 

Der kan primært forsøges behandling med lithium, quetiepin eller lamotrigin i monoterapi. Ved manglende respons kan kombinationsbehandling forsøges ⁽²⁶⁷⁵⁾. 

Det er omdiskuteret, om der er effekt af antidepressiva ved bipolar depression, og effekten er i alle tilfælde begrænset som tillægsbehandling til stemningstabiliserende medicin ved bipolar depression ⁽⁶⁰⁸⁶⁾. Da der endvidere kan være øget risiko for induktion af efterfølgende mani og blandingstilstand, skal tillægsbehandling med antidepressiv medicin kun foretages undtagelsesvist ved bipolar lidelse, type I, og efter at andre behandlingsmuligheder er forsøgt ⁽²⁶⁷⁵⁾. Behandling med antidepressiv medicin må kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin ^{(1863) (2675)}. 

Ved sværere depression overvejes ECT, som er lige så effektivt ved bipolar depression som ved tilbagevendende (unipolar) depression. 

Vedligeholdelsesbehandling ved bipolar sygdom 

Vedligeholdelsesbehandling anbefales efter første mani eller blandingstilstand. Behandlingen er mangeårig og kan være livslang. 

Lithium er førstevalg, da effekten er bedst dokumenteret ^{(1864) (2675) (4918)}, men der er i dag flere andre behandlingsmuligheder i form af visse typer atypiske antipsykotika ( aripiprazol, quetiapin, olanzapin) og antiepileptiske midler ( valproat, lamotrigin) ⁽²⁴⁷⁶⁾. Rapport fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) anbefaler ved bipolar lidelse, type 1, vedligeholdelse i monoterapi med enten lithium, quetiapin eller alternativt aripiprazol, hvis formålet særligt er at forebygge mani ⁽²⁶⁷⁵⁾. Hvis formålet særligt er at forebygge depression, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin ^{(2477) (2675)}. Ved bipolar lidelse, type 2, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin.  

Ofte er kombinationsbehandling nødvendigt, afhængigt af episodesværhedsgrad, episodehyppighed, typen af affektive episoder (mani, blandingstilstand, depression). Den hyppigste grund til kombinationsbehandling er gennembrudsdepression hos patienter i stemningsstabiliserende behandling. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet nationale kliniske retningslinjer specifikt for valg af kombinationsbehandling efter gennembrudsdepression ⁽²⁴⁷⁷⁾. 

Tilrettelæggelse af vedligeholdelsesbehandling er en opgave for speciallæger i psykiatri. 

Adhærens til den medicinske behandling er ofte nedsat. Det er derfor en meget væsentlig del af behandlingen, at understøtte og undersøge, om patienterne tager medicinen som anbefalet. Det anbefales ligeledes regelmæssigt at måle serum-værdier af den ordinerede medicin ved mistanke om mangelfuldt indtag. 

Den medicinske behandling skal løbende revurderes ift. effekt og bivirkninger. Ved udvikling af nye affektive episoder skal årsagen søges kortlagt, herunder om der har været nedsat adhærens (komplians) til medicinen. Ved nedsat adhærens skal årsagen søges klarlagt og indikation for fortsat medicinsk behandling, ændring af behandlingen eller evt. aftrapning af medicinen skal diskuteres med patienten, gerne med inddragelse af nær pårørende.  

Seponering 

Behandlingen er som anført mangeårig og kan være livslang, idet der formentlig er livslang øget risiko for udvikling af nye affektive episoder. Evt. nedtrapning eller aftrapning skal derfor kun gennemføres efter nøje afvejning af effekt/bivirkninger af medicinen og risikoen for tilbagefald. Beslutning om nedtrapning/aftrapning er en opgave for speciallæge i psykiatri. Besluttes aftrapning i samråd med patient og pårørende, skal denne foretages i stabil remitteret fase, og helst hvor patienten er i en afbalanceret livsfase. Aftrapningen skal foretages forsigtigt, helst så langsomt som muligt, over fx et halvt til et år, mhp. at mindske risiko for tilbagefald samt tidlig identifikation af evt. nyopståede affektive symptomer. 

Psykologisk behandling 

Den medicinske behandling bør tidligt i sygdomsforløbet kombineres med psykologisk behandling i form af struktureret gruppepsykoedukation, som har vist betydelig effekt i randomiserede undersøgelser ^{(1865) (1866) (4919)}, om muligt i specialiserede ambulante klinikker for affektive lidelser, herunder Kliniske Akademiske Grupper (CAG). Hvis patienten ikke kan deltage i gruppepsykoedukation, bør individuel psykoedukation tilbydes. 

Behandling i specialklinikker for affektive lidelser 

Behandling i specialklinikker tidligt i forløbet har vist at bedre langtidssygdomsforløbet betydeligt ^{(2231) (6571)} og i særlig grad ved yngre voksne mellem 18 og 25 år ⁽²⁴⁷⁸⁾. Klinikkerne tilbyder diagnostik og integreret forebyggende medicinsk og psykologisk behandling for patienter, der debuterer med bipolar lidelse, patienter, hvor sygdommen er vanskelig at behandle (fx rapid cycling med fire eller flere sygdomsepisoder årligt) og kvinder, der ønsker eller planlægger at blive gravide ⁽¹⁸⁶⁸⁾. 

Se evt. endvidere de nationale kliniske retningslinjer og rapport fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS): 

• NKR: Bipolar lidelse
• Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS): Baggrundsnotat for medicinsk behandling af bipolar lidelse; 2015.