• Kontraception

Kombinationspræparaterne kan desuden anvendes til 

• cyklusregulering af anovulatoriske blødninger som juvenil og klimakteriel metroragi
• behandling af endometriose, hvor gestagener i højere doseringer dog også anvendes.
• kvinder med polycystisk ovariesyndrom (PCOS). De kan reducere den øgede risiko for endometriecancer hos kvinder med PCOS, som ubehandlet kan have lange perioder med anovulation.
• Præparaterne kan endvidere anvendes ved acne generelt og ved hirsutisme i forbindelse med PCOS.

Desuden kan p-piller anvendes til behandling af såvel 

• dysmenoré
• menoragi
• præmenstruelt syndrom (PMS), men effekten er usikker
• østrogensubstitution hos kvinder med sekundær amenoré.

Da der ikke er forskel på kombinationspræparaternes kontraceptive sikkerhed, er det bivirkningsprofilen, der er afgørende for præparatvalget. På grund af forskel i risiko for venøs trombose mellem de forskellige generationer af gestagener, er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt at starte med en 2. generationspille med lavest muligt indhold af ethinylestradiol. Risikoen for tromboemboliske komplikationer er ca. dobbelt så høj ved 3. og 4. generations p-piller i forhold til 1. og 2. generation, hvor risikoen er ca. fordoblet i forhold til ikke-brugere. 

Den absolutte risiko for venetrombose (VTE) er imidlertid meget lille. Hos kvinder i aldersgruppen 15 -49 år uden brug af p-piller og uden graviditet er risikoen 2-3 per 10.000 kvinder per år. Hos kvinder, der anvender 1. og 2. generations p-piller, er den 4-6 tilfælde per år, og hos kvinder, der anvender 3. og 4. generations p-piller, er den 6-9 tilfælde per 10.000 kvinder per år ⁽²⁸⁴⁶⁾. 

Risikoen for VTE ved anvendelse af ring er identisk med risikoen ved 3. og 4. generations p-piller i overensstemmelse med, at gestagenet i ringen er 3. generation. Risikoen for VTE ved anvendelse af plaster er i de danske registerbaserede studier ca. 7 gange højere end risikoen hos ikke p-pille brugere. Der er dog tale om et relativt lille antal brugere af plaster og antallet af VTE i denne gruppe er følgelig meget lille. 

Også risikoen for arteriel trombose (hjerte og hjerne) øges ved anvendelse af et kombineret hormonelt kontraceptivum, dog i mindre grad end risikoen for venøs trombose (RR 1,5 - 2,0). Der ser ikke ud til at være forskel på de forskellige gestagener i forhold til risikoen for arteriel tromboemboli. 

Kombinationspræparater kan mindske mælkedannelsen. Anvendelse af kombinationspræparater bør derfor først begyndes, når amningen er veletableret, i almindelighed ikke tidligere end 6 uger efter fødsel. 

Virkningen på mælkeproduktionen er reversibel. Ophør med indtagelse af kombinationspræparat vil normalisere produktionen. 

Kontraceptiva udelukkende med gestagen  

Kontraceptiva udelukkende med gestagen er særligt egnede under laktation, da gestagenet ikke påvirker mælkeproduktionen. De kan desuden anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, samt ved andre kontraindikationer mod ethinylestradiol. Ved anvendelse af rene gestagenpræparater er der ikke påvist øget risiko for kredsløbssygdomme. Endelig kan de forsøges til den lille gruppe kvinder, som har almene bivirkninger (fx kvalme, vægtstigning, hovedpine, depression) ved anvendelsen af kombinationspræparater. De traditionelle minipillers ulemper er en lidt lavere svangerskabsforebyggende effekt pga. den manglende ovulationshæmning samt tendensen til at give blødningsuregelmæssigheder og et snævert tidsinterval (3 timer) for tabletindtagelsen. 

Kontinuerlig behandling med gestagen i større doser kan administreres i form af implantater ("gestagenstav"), som er virksomme over en 3-årig periode, i form af depotinjektion af medroxyprogesteronacetat hver 3. måned eller som en høj-gestagen minipille indeholdende desogestrel eller drospirinon i doser på henholdsvis 75 mikrogram eller 4 mg daglig. Alle tre metoder virker ovulationsblokerende, men virker også på endometriet og cervixslimen. En ulempe ved disse præparater er uregelmæssige blødninger, som ofte optræder i begyndelsen af behandlingen. Disse kan afløses af sjældnere blødninger, og én ud af fem kvinder oplever amenoré efter nogen tids behandling. 

Hormonale kontraceptiva er kontraindicerede ved nuværende eller tidligere svær leversygdom, forudsat at værdierne for leverfunktion ikke er normaliseret. Dette gælder også ved tidligere medikamentelt udløst leversvigt. Dette gælder primært de hormonale kontraceptiva, der administreres oralt. Steroidhormonerne kan dels inducere, dels hæmme leverens enzymsystemer, og er disse påvirket i forvejen, visende sig ved transaminasestigning eller cholestase (forhøjet basiske fosfataser eller bilirubin), kan kønshormoner forværre en i forvejen kompromitteret leverfunktion. Selvom leverfunktionen er normaliseret efter tidligere leverpåvirkning (fx graviditetsbetinget leverkløe), skal orale kontraceptiva undgås. Tidligere veloverstået viral hepatitis med normal leverfunktion er ikke kontraindikation. Kontraception med kobber- eller hormonspiral anbefales i disse tilfælde ⁽⁵³⁹⁶⁾. 

Kønshormonernes metabolitter udskilles renalt. Ved nedsat nyrefunktion skal oralt administrerede hormonale kontraceptiva ikke anvendes. 

For yderligere information om kontraindikationer henvises til de enkelte præparater. 

Anvendelse af et kombineret hormonelt kontraceptivum øger risikoen for både venøs og arteriel trombose sammenlignet med ingen anvendelse ⁽⁶³²⁷⁾. Beslutningen om at anvende et kombinationspræparat bør kun træffes efter en samtale med kvinden, der sikrer, at hun forstår den øgede risiko for både venøs og arteriel trombose associeret med anvendelse af hormonelle kontraceptiva af kombinationstypen og hvordan hendes aktuelle risikofaktorer (såsom alder, rygning og diabetes) påvirker denne risiko, samt at risikoen er størst i det første år, hvor produktet anvendes.  

Der er også nogen evidens for, at risikoen øges, når behandling med et kombineret hormonelt kontraceptivum genstartes efter en pause på 4 uger eller mere. Risikoen for trombose og afhænger af gestagentype og dosis af ethinylestradiol. Derfor anbefales, at behandling med oralt kombinationspræparat (p-piller) startes med et præparat med 20 mikrogram ethinylestradiol kombineret med et 2. generations-gestagen (levonorgestrel) ^{(6328) (6329) (4091)}. 

De sidste år har der været fokus på psykiske bivirkninger ved anvendelse af et gestagenholdigt kontraceptivum. Der er i flere studier påvist en sammenhæng mellem brug af gestagen og start på antidepressiva. Dette gælder specielt for kvinder under 25 år. Der er ligeledes øget risiko for selvmordsforsøg og selvmord ved brug af hormonel kontraception sammenholdt med aldrig-brugere. Det er derfor vigtigt i forbindelse med at udskrive hormonale kontraceptiva at screene kvinder for depressive symptomer og ligeledes være opmærksom på udvikling af depressive symptomer efter at kvinden har opstartet behandling ⁽⁶³³⁰⁾. 

Risikoen for brystkræft synes at øges med en relativ risiko på 1,2 ved anvendelse af både kombinerede kontraceptiva og gestagenspiral. Den absolutte risikoforøgelse er lille. Samme studier viser en betydelig nedsat risiko ( RR 0,59) for ovariecancer. Studierne er retrospektive registerstudier og kommer fra hhv. Danmark og Finland. Det er til diskussion, hvor stor vægt man skal tillægge studier, der ikke er designet til at undersøge et specifikt emne, og hvor alle resultater baseres på udskrevne recepter ^{(3581) (3582) (3583) (6331) (6332) (6333) (6334)}. 

Ved glemt indtagelse eller ved samtidig indtagelse af enzyminducerende lægemidler, se kombinationspræparater.