Yderligere information
Generel information

Anvendelsesområder

- Infektioner forårsaget af tetracyclinfølsomme bakterier, fx Chlamydia-infektioner
- Langtidsbehandling ved svær acne
- Borrelia-infektioner hos penicillinallergikere.
Andre anvendelsesområder

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 100 mg doxycyclin (som monohydrat).
Doseringsforslag

Generelt
- Voksne og børn > 12 år. 200 mg det første døgn fulgt af 100 mg 1 gang dgl.
- Bemærk: Ved behandling af erythema migrans og neuroborreliose afviger aldersgrænsen for børn, se nedenfor.
Urethritis/cervicitis forårsaget af Chlamydia
- Voksne. 200 mg dgl. fordelt på 1-2 doser i 1 uge, ved kompliceret Chlamydia-infektion i minimum 10 dage.
- Dosis bør tages i tilslutning til et måltid.
Erythema migrans
- Voksne. 100 mg 2 gange dgl. i 1 døgn, efterfulgt af 100 mg 1 gang dgl. i 9 dage.
- Børn > 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl., højst 100 mg pr. dosis.
- Bemærk: Må ikke anvendes til børn < 8 år.
Neuroborreliose
- Voksne. 200 mg 2 gange dgl. i 1 døgn, efterfulgt af 100 mg 2 gange dgl. i 10-14 dage.
- Børn > 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl., højst 100 mg pr. dosis.
Bemærk:
- Må ikke anvendes til børn < 8 år.
- Bør ikke anvendes til børn < 12 år.
- Kan dog anvendes til børn i alderen 8-12 år ved behandling af visse alvorlige sygdomme, fx erythema migrans eller neuroborreliose.
Håndtering af kapsler og tabletter

tabletter 100 mg, Parallelimport (Orifarm) Delekærv |
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Tages sammen med et let måltid uden mælkeprodukter.
Bør tages med rigeligt vand i stående eller siddende stilling for at undgå irritation og sår i spiserøret.
Knusning/åbning
Kan om nødvendigt knuses.
Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.
Nedsat leverfunktion

Kontraindikationer

- Tetracyclinallergi
- Samtidig brug af isotretinoin.
- Børn < 8 år.
Forsigtighedsregler

- Kan med forsigtighed anvendes til børn i alderen 8-12 år ved behandling af visse alvorlige sygdomme, fx erythema migrans eller neuroborreliose.
- Er fotosensibiliserende, og derfor bør solbadning og brug af solarier undgås.
- Patienter med manifest eller mistænkt aklorhydri. En mulig risiko for mindsket absorption og sænket plasmakoncentration af doxycyclin bør overvejes hos patienter, som har nedsat eller ingen produktion af saltsyre (hypoklorhydri eller aklorhydri) eller ved behandling med lægemidler, som hæmmer saltsyresekretionen i ventriklen.
- Seponering af doxycyclin samt undersøgelse for spiserørsforstyrrelse skal overvejes, hvis symptomer såsom dyspeptiske eller retrosternale smerter optræder. Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med kendt refluxesophagitis.
- Tetracykliner kan medføre forværring af systemisk lupus erythematosus.
- Doxycyclin er sat i forbindelse med sjældne tilfælde af akut porfyri og bør derfor ikke anvendes til patienter, som lider af porfyri.
- På grund af potentiale for svag neuromuskulær blokade bør der udvises forsigtighed ved administration af tetracykliner til patienter med myasthenia gravis.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Almindelige (1-10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Kvalme | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Diarré, Glossitis, Opkastning | |
Nervesystemet | Hovedpine | |
Hud og subkutane væv | Hududslæt (herunder makulo-papuløse og erymatøse udslæt, fotosensibilitet) | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Blod og lymfesystem | Eosinofili, Hæmolytisk anæmi, Neutropeni, Trombocytopeni | |
Øre og labyrint | Tinnitus | |
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter, Clostridioides difficile colitis (med diarré), Enterocolitis, Inflammatorisk tarmsygdom (inflammatoriske læsioner med overvækst af Candida), Pseudomembranøs colitis, Ulcerationer i øsofagus | Dyspepsi, Synkebesvær, Øsofagitis |
Lever og galdeveje | Hepatitis, Hepatotoksicitet, Leverpåvirkning | |
Immunsystemet | Hypersensitivitetsreaktioner (herunder fx anafylaktisk reaktion, angioødem, pericarditis), Stevens-Johnsons syndrom | |
Infektioner og parasitære sygdomme | Onykomykose | |
Metabolisme og ernæring | Nedsat appetit | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Artralgi | Myalgi |
Nervesystemet | Udstående fontaneller | |
Psykiske forstyrrelser | Angst | |
Nyrer og urinveje | Anuri, Interstitiel nefritis, Nyresvigt | |
Hud og subkutane væv | Eksfoliativ dermatitis, Erythema multiforme, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) | Rødme |
Ikke kendt hyppighed | ||
Mave-tarm-kanalen | Misfarvning af tænder | |
Immunsystemet | Jarisch-Herxheimers reaktion |
- Benign intrakraniel trykstigning (hypertension) er set hos voksne. Sløret syn og dobbeltsyn er blevet relateret til benign intrakraniel trykstigning, permanent nedsat syn er også rapporteret.
- Doxycyclin bør seponeres, hvis der er tegn på øget intrakranielt tryk, som forsvinder hurtigt efter seponering.
- Reversibel og overfladisk misfarvning af blivende tænder er rapporteret.
- Ved langtidsbehandling med tetracycliner er der rapporteret brun-sort mikroskopisk misfarvning af glandula tyroidea, men ingen ændring i tyroidea-funktion.
Interaktioner

- Tetracycliner udviser in vitro antagonisme over for penicilliner, cefalosporiner og aminoglykosider.
- Absorptionen af doxycyclin hæmmes ved indgift af flg.:
- Antacida
- Jernpræparater
- Obstipantia
- Mineralpræparater, der indeholder calcium, magnesium, aluminium eller zink.
Er indgift nødvendig, bør en tidsforskydning i forhold til indgift af doxycyclin på mindst 3 timer sikres. Mælkeprodukter hæmmer absorptionen af doxycyclin. - Isotretinoin øger i kombination med doxycyclin risikoen for benign intrakraniel trykstigning. Kombination er kontraindiceret.
- Phenobarbital kan nedsætte plasmahalveringstiden for doxycyclin.
Graviditet

Baggrund: Der er data for omkring 2.500 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Tetracycliner er kontraindicerede i 2. og 3. trimester, da de indbygges i fosterets tand- og knoglevæv og kan give leverskade hos moderen.
Amning

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 6 %, hvilket almindeligvis er betryggende lavt. I modsætning til andre tetracycliner binder calcium i modermælk kun i mindre grad doxycyclin, men teoretisk er der risiko for indbygning i barnets tænder og knogler. Der er dog ingen meddelelser om dette eller andre bivirkninger hos barnet. Som en forholdsregel bør amning undgås ved behandling ud over 1 uge.
Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Alkohol

Alkohol og Doxycyclin "Orifarm" påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

- Optages i mikroorganismerne ved en aktiv transportmekanisme.
- Bindes reversibelt til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes.
- Virkningen er bakteriostatisk.
- Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin.
- Mikrobiologisk virkningsspektrum
- Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme:
- Streptococcus pyogenes
- Streptococcus pneumoniae
- α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker
- Neisseria meningitidis
- Neisseria gonorrhoeae
- Clostridium spp.
- Brucella spp.
- Leptospira spp.
- Treponema pallidum.
- Følgende er intermediært følsomme:
- Staphylococcus aureus
- E. coli
- Klebsiella spp.
- Enterobacter spp.
- Salmonella spp.
- Shigella spp.
- Yersinia spp.
- Haemophilus influenzae
- Bordetella pertussis
- Bacillus spp.
- Bacteroides spp.
- Virker også på:
- Rickettsia spp.
- Borrelia burgdorferi
- Chlamydia spp.
- Legionella spp.
- Mycoplasma spp.
- Visse Proteus spp., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente.
- Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes til forebyggelse af malaria samt til behandling af malaria i kombination med hurtigt virkende malariamidler.
- Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme:
Farmakokinetik

- Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen. Biotilgængeligheden nedsættes ca. 20 % ved samtidig fødeindtagelse.
- Maksimal plasmakoncentration efter 2-3 timer.
- Fordelingsvolumen ca. 0,7 l/kg.
- Plasmahalveringstid ca. 22 timer.
- 40-60 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
tabletter | 100 mg (Orifarm) |
Andre
|
Firma

Tilskud

Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde:
- Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig virkning, og hvor et tetracyclin har vist effekt.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | tabletter
100 mg
(Orifarm)
(kan dosisdisp.)
Doxycyclin "Orifarm" |
059366 |
10 stk. (blister)
|
63,00 | 6,30 | 6,30 | |
(B) | tabletter
100 mg
(Orifarm)
(kan dosisdisp.)
Doxycyclin "Orifarm" |
556792 |
20 stk. (blister)
|
225,00 | 11,25 | 11,25 | |
(B) | tabletter
100 mg
(Orifarm)
(kan dosisdisp.)
Doxycyclin "Orifarm" |
195292 |
100 stk. (blister)
|
354,00 | 3,54 | 3,54 |
Substitution

tabletter 100 mg |
---|
Doxycyclin "Epione" (Parallelimport), Doxycyclin, tabletter 100 mg |
Doxycyclin "Paranova" (Parallelimport), Doxycyclin, tabletter 100 mg |
Doxycyklin "2care4" (Parallelimport), Doxycyclin, tabletter 100 mg |
Doxyprim (Parallelimport), Doxycyclin, tabletter 100 mg |
Foto og identifikation

![]() Tabletter 100 mg (Orifarm) |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Delekærv |
Farve: | Gul |
Mål i mm: | 8,2 x 8,2 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
4731. Damkier P, Brønniche LMS, Korch-Frandsen JFB et al. In utero exposure to antibiotics and risk of congenital malformations: a population-based study. Am J Obstet Gynecol. 2019, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31260651 (Lokaliseret 17. oktober 2023)
3716. Muanda FT, Sheehy O, Bérard A. Use of antibiotics during pregnancy and the risk of major congenital malfor-mations: a population based cohort study. Br J Clin Pharmacol. 2017; 83(11):2557-71, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28722171 (Lokaliseret 22. februar 2022)
3730. Cross R, Line C, Day NF et al. Revisiting doxycycline in pregnancy and early childhood-time to rebuild its reputation?. Expert Opin Drug Saf. 2016; 15(3):367-82, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26680308 (Lokaliseret 22. februar 2022)
3772. UpToDate. Wolters Kluwer. , https://www.uptodate.com (Lokaliseret 24. februar 2022)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

