Lægemidler til applikation på huden

De fleste lægemidler til kutan administration er til lokal behandling. En undtagelse er depotplastre, der anvendes med henblik på en systemisk virkning.  

Lægemidlerne kan være flydende (fx kutanopløsning (tidl. liniment), -spray), halvfaste (fx salve, creme, gel, pasta) eller faste (fx pudder). De forskellige halvfaste lægemiddelformer til huden adskiller sig fra hinanden ved deres konsistens, indhold af en eller flere faser og/eller art af anvendte hjælpestoffer. Nogle hudpræparater indeholder absorptionsfremmende stoffer. Hudpræparater kan være tilsat antioxidanter, uden at det fremgår af etiketten, idet hjælpestoffer som hvid/gul blød paraffin (tidligere kaldet vaseline) og paraffinolie (0,001 % tocopherol) og lanolin (0,01 % butylhydroxytoluen) kan være stabiliseret med de i parentes anførte stoffer. 

Hudens pH varierer med stedet på kroppen og kan være i intervallet 4-7. De fleste steder er pH på rask hud 5,5. Flere hudpræparater med pH ca. 5 og stødpudekapacitet kan således anvendes til normalisering af en afvigende, ofte forhøjet pH-værdi, der ses ved flere hudlidelser. 

Salve

Salver har en blød, halvfast konsistens, og grundlaget er et homogent étfasesystem. En hydrofil salve (fx macrogoler), eller en salve, som kan optage vand (fx lanolin), anvendes på fugtig/beskadiget hud, mens en salve til tør hud, evt. med skorpedannelse, bør være hydrofob (vandafvisende, fx hvid/gul blød paraffin). Til normal hud kan både hydrofile og hydrofobe salver anvendes. Applikation af en hydrofob salve hæmmer fordampning fra huden og øger derved hornlagets hydreringsgrad. Dette har ofte en positiv indflydelse på absorptionshastigheden af lægemiddelstoffet.  

Creme

Cremer har en blød konsistens og formuleres som en emulsion, dvs. et tofasesystem, som består af en vand- og oliefase, som stabiliseres med emulgatorer. Pga. vandindholdet i en creme kan man ikke opnå samme okklusive effekt med en creme som med en hydrofob salve. Ved et vandindhold over 20 % tilsættes konserveringsmiddel, hvis ikke øvrige indholdsstoffer besidder antimikrobiel effekt.  

Gel

Geler har en halvfast konsistens og er et tofasesystem bestående af en geldanner og en basis som enten er hydrofil eller hydrofob. Hydrofile geler er særligt velegnede til behårede hudpartier, idet de er ikke-fedtende, lette at afvaske med vand og oftest ikke-synlige efter applikation.  

Pasta

Pastaer har en særlig fast konsistens som følge af et stort indhold af fast lægemiddelstof. Pasta har ofte god hudkontakt.  

Depotplastre

Der kan opnås flere fordele med et depotplaster sammenlignet med oral dosering. Med et depotplaster kan der opnås en jævn koncentration af lægemiddelstof i plasma over længere tid, fordi plasteret afgiver en konstant mængde lægemiddelstof (fx XX mg/time) direkte til det systemiske kredsløb, hvorved gastro-intestinale gener og en evt. førstepassage-metabolisme i leveren undgås. Desuden færre daglige doseringer og kan anvendes til personer med fx synkebesvær.  

For at forebygge fejlmedicinering er det særdeles vigtigt at informere brugeren om doseringsinterval, som for nogle plastre kan være atypisk, fx plasterskift hver tredje dag sammenlignet med anden tidligere behandling, som doseres én eller flere gange dagligt. Man kan notere dato og tid på et stykke englehud ved siden af plasteret, om hvornår det påsættes, og hvornår det skal skiftes, alternativt anvend et kropsskema til dokumentation af placering og doseringstidspunkt. 

Plasteret påsættes på tør, hårløs og intakt hud. Ved kontinuerlig behandling skal det gamle plaster fjernes, før et nyt plaster påsættes for at forebygge overdosering. For at imødegå utilsigtede hændelser, fx har tygning af plaster ført til overdosering, bør plaster til børn, personer med nedsatte kognitive evner og demens placeres, så det ikke kan tages af, fx placering på ryggen. Rettidigt plasterskift forebygger underdosering. Sædvanligvis er ydersiden af et depotplaster vandtæt og brugeren kan bade på normal vis. 

Huden har forskellig permeabilitet på forskellige steder af kroppen. Permeabiliteten gennem huden stiger med stigende hudtemperatur, og dermed utilsigtet hurtigere frigivelse og hurtigere optag af lægemiddelstof med risiko for først overdosering og efterfølgende underdosering. Et depotplaster skal derfor beskyttes mod eksterne varmekilder i længere tid ad gangen, et forhold brugeren bør være opmærksom på i forbindelse med direkte varmt vand fra en bruser i længere tid, brug af varmetæppe og ophold i direkte sol, solarium og sauna. 

Efter fjernelse af et depotplaster vil der gå nogen tid, før hudens indhold af resterende lægemiddelstof er nået over i blodbanen. Applikationsstedet bør sædvanligvis varieres for at forebygge hudirritation. 

Depotplastre kan enten være formuleret som en matrix, der indeholder lægemiddelstoffet eller bestå af en diffusionskontrollerende membran nærmest huden. Generelt anbefales det aldrig at klippe et plaster over for fx at halvere dosis. Hvis plaster med diffusionskontrollerende membran klippes over eller membranen på anden måde beskadiges kan hele dosis straks frigives. Det vil fremgå af ”Doseringsforslag”, hvis et plaster må klippes til for at passe til behandlingsområdet. 

Bemærk: Et brugt plaster indeholder stadig aktivt lægemiddelstof, når det skal udskiftes. Det er derfor vigtigt, at plasteret fjernes rettidigt, foldes sammen med den klæbende side indad og kasseres på samme måde som anden medicin.