N
Centralnervesystemet
Alkoholoverforbrug
Overforbrug af alkohol
Sundhedsstyrelsen opererer med 2 sæt genstandsgrænser (5688).
- Højst 10 genstande/uge for kvinder og mænd giver lav risiko for tidligere end forventet død pga. alkoholrelateret sygdom.
- Hyppigt indtag af mere end 4 genstande på samme dag (binge drinking) giver øget risiko for tidligere end forventet død pga. alkoholrelateret sygdom.
Ved indtag af 10 genstande fordelt over alle ugens 7 dage vil risikoen for tidligere død pga. alkoholrelateret sygdom være ca. 0,1 %, mens den vil være 1-2 %, hvis indtaget fordeles over 3 dage. Indtag over 10 genstande om ugen øger risikoen for begge køn, men med en kraftigere stigning for kvinder (5688).
Overforbrug indebærer en øget risiko for udvikling af somatiske, psykiske eller sociale skader. Alkoholoverforbrug har en multifaktoriel baggrund (miljø, arv, sociale og psykologiske problemer, kulturelle faktorer, drikkevaner, drikkepres, samt - i nogle tilfælde - fysisk eller psykisk sygdom).
Skadeligt brug af alkohol
ICD-10 definerer skadeligt brug som et mønster af alkoholforbrug, der forårsager helbredsmæssige skader. Dette kan være fysisk (fx leverskader) eller psykisk (fx depression) og omfatter følgende kriterier:
- At alkoholbrug har medført faktiske, fysiske eller psykiske helbredsskader.
- At forbruget har varet mindst en måned eller gentagne gange indenfor 12 måneder.
- At kriterierne for afhængighedssyndrom ikke er opfyldt.
Hvis tilstanden er ledsaget af afhængighed, anvender man i stedet diagnosen alkoholafhængighed, som omfatter at mindst 3 af følgende kriterier har været til stede indenfor de seneste 12 måneder:
- Stærk trang eller tvangsmæssig lyst til at indtage alkohol.
- Kontroltab - dvs. vanskelighed ved at styre indtagelse uanset intention om det modsatte.
- Toleranceudvikling med behov for indtagelse af mere for at opnå samme effekt.
- Abstinenssymptomer ved reduktion eller ophør, som lindres ved indtagelse.
- Alkohol dominerer livet på bekostning af tidligere interesser og forpligtelser.
- Fortsat brug trods erkendte skader.
Behandlingsvejledning
Non-farmakologisk behandling
Den non-farmakologiske psykosociale behandling er basis i enhver alkoholbehandling og omfatter forskellige elementer, som skal tilskynde patienten til at foretage en ændring i sit alkoholforbrugsmønster. Kerneelementer i non-farmakologisk behandling er:
- Kognitiv adfærdsterapi (CBT), som hjælper patienten med at identificere og ændre tanker og adfærdsmønstre, der fører til alkoholbrug.
- Motiverende samtale/Motivational interviewing, som er en samtale teknik, der hjælper patienten med at finde og styrke sin egen motivation til forandring.
Farmakologisk behandling
Acamprosat kan tilbydes overforbrugere, inklusive de der har har udviklet afhængighed, og som ønsker afholdenhed. Præparatet er oftest førstevalg.
Naltrexon kan benyttes som supplement til den strukturerede samtalebehandling, til personer, som ønsker længerevarende afholdenhed. Der er vist en nedsættelse af alkoholindtaget pr. drikkedag efter tre måneders behandling, sammenlignet med samtalebehandling alene. Behandling bør seponeres, hvis der ikke er effekt efter 4-6 uger, men bør vare 3-6 måneder ved effekt.
Disulfiram kan benyttes sammen med og som supplement til strukturerede samtaleforløb, hvis patienten ønsker at øge sandsynligheden for total afholdenhed i perioden.
Man bør stile mod en samlet behandlingstid på mindst 6 måneder, men acceptere, at det ikke er muligt hos alle. Det er vigtigt at sikre, at overforbruget ikke er sekundært til anden psykisk lidelse, som i så fald må adresseres samtidigt. En forudsætning for at behandlingen lykkes, er, at patienten erkender problemet og er motiveret for at gøre noget ved det. Ofte vil de sekundære skader til alkoholoverforbruget svinde af sig selv, når alkoholindtaget mindskes. Ellers må de behandles sideløbende.
Referencer
5688. Sundhedsstyrelsen. Teknisk notat om risiko ved alkoholforbrug. SST. 2022, https://sst.dk/da/Udgivelser/2022/Teknisk-notat-om-risiko-ved-alkoholforbrug (Lokaliseret 26. oktober 2023)
