Somatropinantagonister

H01AX

Revideret: 10.10.2024

Pegvisomant er en somatropin-antagonist. Pegvisomant binder sig til og inaktiverer væksthormonreceptoren. Herved blokeres væksthormons virkning, og der opnås normalisering af Insulin-Like Growth Factor I (IGF-1) hos 60 til 90 % af patienter med akromegali. Behandling med pegvisomant reducerer ikke adenomets størrelse ved hypofysær akromegali. 

Anvendelsesområder

Patienter med akromegali, som ikke responderer på somatostatin-analoger eller ikke tåler disse. Præparatet anvendes alene eller i kombination med somatostatin-analog, se endvidere Somatostatin (Antivæksthormon), eller sjældnere i kombination med en dopamin-agonist, cabergolin

Bivirkninger

Forbigående påvirkning af levertallene kan ses med øget niveau af levertransaminase i blodet. Omkring 15 % af patienterne får et forhøjet niveau af levertransaminaser ved kombinationsbehandling med en somatostatin-analog. Derfor bør levertransaminase kontrolleres regelmæssigt før og under pegvisomantbehandling. Ved tidligere eller nuværende behandling med en somatostatin-analog øges risikoen for galdesten. Der bør foretages regelmæssig MR-scanning af hypofyseregionen med henblik på vækst af hypofyseadenomet. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Pegvisomant Somavert
Pfizer
pulver og solvens til injektionsvæske, opl.  10 mg 30 stk. m. sprøjte   556,94 556,94
Pegvisomant Somavert
Pfizer
pulver og solvens til injektionsvæske, opl.  15 mg 30 stk.   832,68 555,12
Pegvisomant Somavert
Pfizer
pulver og solvens til injektionsvæske, opl.  20 mg 30 stk. m. sprøjte   1.108,42 554,21
Pegvisomant Somavert
Pfizer
pulver og solvens til injektionsvæske, opl.  25 mg 30 stk. m. sprøjte   1.385,34 554,14
Pegvisomant Somavert
Pfizer
pulver og solvens til injektionsvæske, opl.  30 mg 30 stk.   1.662,26 554,09

Referencer

6346. MacFarlane J, Korbonits M et al. Growth hormone receptor antagonist pegvisomant and its role in the medical therapy of growth hormone excess. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab. 2024; 38(4), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38981769/ (Lokaliseret 10. oktober 2024)

 

6347. Shimon I. Real-world value of cabergoline in the treatment of acromegaly. Best Practice & Research Clinical Endocrinology & Metabolism. 2024; 38(4), https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1521690X24000381 (Lokaliseret 10. oktober 2024)

 

4438. Feola T, Cozzolino A, Simonelli et al. Pegvisomant improves Glucose Metabolism in Acromegaly: a meta-analysis of prospective interventional studies. J Clin Endocrinol Metab. 2019; 14, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30869797 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

2978. Kopchick JJ. Lessons learned from studies with the growth hormone receptor. Growth Horm IGF Res. 2016; 28:21-5, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26216709 (Lokaliseret 10. maj 2023)

 
 
 
Gå til toppen af siden...