Arava®

L04AK01
 
 

Middel med antiinflammatorisk virkning ved reumatoid artritis og psoriasis artritis. 

Anvendelsesområder

Leflunomid bør kun anvendes, når behandlingen forestås af speciallæge i reumatologi. 

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 10 mg leflunomid. 

Doseringsforslag

Aktiv reumatoid artritis 

  • Voksne. Initialt 100 mg 1 gang dgl. i 3 dage. Vedligeholdelsesdosis. 10-20 mg 1 gang dgl. Evt. startes med vedligeholdelsesdosis.


Aktiv psoriasis artritis 

  • Voksne. Initialt 100 mg 1 gang dgl. i 3 dage. Vedligeholdelsesdosis. 20 mg 1 gang dgl. Evt. startes med vedligeholdelsesdosis.


Bemærk: 

  • Behandlingen skal foregå under regelmæssig klinisk observation (hud- og slimhindereaktioner, infektioner) og kontrol af biokemi hver 14. dag i 6 måneder, derefter hver 8.-12. uge. Kontrollen omfatter: hæmoglobin, trombocyt- og leukocyttal (inkl. differentialtælling), transaminaser (serum-ALAT/ASAT) og blodtryk.
  • Erfaring savnes vedr. patienter under 18 år.

Håndtering af kapsler og tabletter

Håndtering af kapsler og tabletter
filmovertrukne tabletter 10 mg, Sanofi  Ingen kærv
Mad og drikke

Mad og drikke

Tages med et glas vand.

Kan tages med eller uden mad.

Knusning/åbning

Knusning/åbning

Må ikke knuses.

Administration

Synkes hele.

Tablet kan opslæmmes i vand.

 

Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.

Nedsat nyrefunktion

Kontraindiceret, erfaring savnes

GFR: 0-60 ml/min. 

Dosisjustering er ikke nødvendig ved let nedsat nyrefunktion. Kontraindiceret ved GFR < 60 ml/min. Der findes ingen data.  

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Referencer:

Nedsat leverfunktion

Kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. 


Se endvidere

Kontraindikationer

  • Svær immundefekt, fx AIDS, alvorligt nedsat knoglemarvsfunktion med anæmi, leukopeni, neutropeni eller trombocytopeni, som skyldes andre årsager end reumatoid artritis
  • Alvorlige infektioner.
  • Svær hypoproteinæmi, fx nefrotisk syndrom.

Forsigtighedsregler

  • Inden behandlingsstart skal der screenes for aktiv og latent tuberkulose.
  • Ved alvorlige bivirkninger eller ved umiddelbart skift til et andet sygdomsmodificerende antireumatikum bør udvaskningsproceduren iværksættes, se forgiftning.
  • Serum-ALAT/ASAT samt blodtryk bør kontrolleres, før behandlingen påbegyndes og derefter hver 14. dag i 6 måneder. Hvis leverenzymerne stiger til mere end 2-3 gange øvre normalgrænse, bør behandlingen seponeres.
  • Alkoholindtagelse bør undgås under behandlingen.
  • Leflunomidbehandling bør tidligst iværksættes ca. 4 uger efter forudgående behandling med et andet langsomt virkende antireumatikum, se doseringsforslag.
  • Vaccination med levende vacciner bør undgås under behandlingen, da erfaring savnes.
  • Samtidig behandling med methotrexat er forbundet med øget risiko for alvorlige leverbivirkninger og anbefales generelt ikke.
  • Ved mistanke om leflunomid-relateret hudsår, eller hvis hudsårene vedvarer på trods af passende behandling, bør det overvejes at seponere leflunomid og foretage en fuldstændig udvaskningsprocedure.

Bivirkninger

Ved alvorlige bivirkninger bør udvaskningsprocedure iværksættes, se forgiftning.

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Blod og lymfesystem Leukopeni
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter, Colitis, Stomatitis Diarré, Kvalme, Opkastning, Orale ulcera
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Kraftesløshed
Immunsystemet Allergiske reaktioner
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Tendinitis
Undersøgelser Forhøjede leverenzymer, Forhøjet plasma-kreatinkinase, Vægttab
Metabolisme og ernæring Nedsat appetit
Nervesystemet Paræstesier, Perifer neuropati, Svimmelhed Hovedpine
Hud og subkutane væv Alopeci, Eksem Hudkløe, Hududslæt, Tør hud
Vaskulære sygdomme Hypertension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Blod og lymfesystem Anæmi, Trombocytopeni
Mave-tarm-kanalen Smagsforstyrrelser
Immunsystemet Urticaria
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Seneruptur
Metabolisme og ernæring Hyperlipidæmi, Hypofosfatæmi, Hypokaliæmi
Psykiske forstyrrelser Angst
Sjældne (0,01-0,1 %)
Blod og lymfesystem Eosinofili, Pancytopeni
Lever og galdeveje Hepatitis, Kolestase, Levercellenekrose, Leverinsufficiens Icterus
Infektioner og parasitære sygdomme Alvorlige infektioner
Luftveje, thorax og mediastinum Interstitiel pneumonitis
Meget sjældne (< 0,01 %)
Mave-tarm-kanalen Pancreatitis
Lever og galdeveje Hepatotoksicitet
Immunsystemet Anafylaktisk reaktion, Stevens-Johnsons syndrom
Hud og subkutane væv Erythema multiforme, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Ikke kendt hyppighed
Immunsystemet Forværring af psoriasis
Knogler, led, muskler og bindevæv Kutan lupus erythematosus-lignende reaktion
Nyrer og urinveje Nyresvigt
Hud og subkutane væv Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Sårdannelse
Vaskulære sygdomme Pulmonal hypertension

Kliniske aspekter

De hyppigst rapporterede bivirkninger er let blodtryksstigning, leukopeni, paræstesi, hovedpine, svimmelhed, diarré, kvalme, opkastning, gener fra mundslimhinden, (fx aftøs stomatitis, mundsår), abdominalsmerter, øget hårtab, eksem, hududslæt pruritus, tør hud, seneskedehindebetændelse, øget kreatinkinase, anoreksi, vægttab (sædvanligvis ubetydeligt), asteni, milde allergiske reaktioner og stigning i leverparametre (aminotransferaser særligt ALAT). 

Leflunomid kan hæmme sårheling.  

Interaktioner

Anden medicin sammen med Arava®

Øget risiko for bivirkninger i tilfælde af nylig eller samtidig anvendelse af hepatotoksiske eller hæmatotoksiske lægemidler, eller såfremt leflunomidbehandlingen efterfølges af behandling med sådanne lægemidler uden forudgående udvaskningsperiode.
Der er teoretisk risiko for interaktioner med lægemidler, der omsættes af CYP2C9, fx warfarin, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet
Colestyramin og aktivt kul nedsætter koncentrationen af den aktive metabolit. 

Graviditet

Må ikke anvendes.
Må ikke anvendes.

Baggrund: En metabolit af leflunomid er mistænkt for fosterskadelige effekter. Humane data er beskedne med data for ca. 200 1. trimester-eksponerede. Disse data tyder ikke på en væsentligt øget risiko for medfødte misdannelser, men kan ikke udelukke en noget øget risiko. Se endvidere Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 4508, 4509, 4510, 4511

 

Fertile kvinder og mænd

For kvinder med graviditetsønske skal leflunomid seponeres, og pga. den aktive metabolits lange halveringstid anbefales en karantæneperiode på 2 år inden forsøg på graviditet. Alternativt kan der gennemføres en udvaskningsprocedure med colestyramin (som beskrevet i produktresuméet), som afbryder den enterohepatiske recirkulation af metabolitten. 

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Arava®. Der er potentiel risiko for additive hepatotoksiske virkninger.

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Arava®.  

Der er potentiel risiko for additive hepatotoksiske virkninger. 

Forgiftning

Ved symptomgivende forgiftning tilrådes iværksat følgende udvaskningsprocedure: 8 g colestyramin oralt 3 gange dgl. i 11 dage eller 50 g aktivt kul 4 gange dgl. i 11 dage. 

(Evidensen af udvaskning med cholestyramin er kun vist i en kasuistisk meddelelse ang. toksisk pneumonitis). 

Farmakodynamik

Det antages, at praktisk taget alle leflunomids in vivo-effekter kan henføres til den aktive metabolit A771726, der hæmmer enzymet dihydroorotatdehydrogenase. Herved reduceres de novo syntese af pyrimidin og dermed DNA-baserne cytosin og thymin. Aktiverede lymfocytter er afhængige af denne syntese, mens andre celler via andre synteseveje kan danne disse stoffer. Dette forklarer leflunomids antiinflammatoriske effekt. Virkningen indtræder efter ca. 5 uger. 

Farmakokinetik

  • Leflunomid undergår fuldstændig first pass-metabolisme i tarmvæg og lever til den aktive metabolit A771726.
  • Maksimal plasmakoncentration efter 1-24 timer (A771726).
  • Steady state efter ca. 3 dage (ved dosering med initial støddosis i 3 dage) og ca. 2 måneder (uden dosering med støddosis).
  • Plasmahalveringstid 1-4 uger (A771726), og metabolitten kan påvises i kroppen i indtil 2 år efter behandlingsophør. Enterohepatisk cirkulation forekommer.
  • Udskilles gennem nyrerne (primært som inaktive metabolitter) og med galden (primært som A771726).

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(NBS) (Med.Rheum.) filmovertrukne tabletter 10 mg
Arava
053371
100 stk.
1.715,85 17,16 34,32

Substitution

filmovertrukne tabletter 10 mg
Leflunomide medac Medac, Leflunomid, filmovertrukne tabletter 10 mg
Leflunomide Zentiva Zentiva, Leflunomid, filmovertrukne tabletter 10 mg
 

Foto og identifikation

Foto

Filmovertrukne tabletter  10 mg

Præg:
ZBN
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 7,1 x 7,1
filmovertrukne tabletter 10 mg
 
 
 

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


4508. Bérard A, Zhao JP, Shui I et al. Leflunomide use during pregnancy and the risk of adverse pregnancy outcomes. Ann Rheum Dis. 2018; 77(4):500-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29222350 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4510. Weber-Schoendorfer C, Beck E, Tissen-Diabaté T et al. Leflunomide - A human teratogen? A still not answered question. An evaluation of the German Embryotox pharmacovigilance database. Reprod Toxicol. 2017; 71:101-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28478049 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4509. Cassina M, Johnson DL, Robinson LK et al. Pregnancy outcome in women exposed to leflunomide before or during pregnancy. Arthritis Rheum. 2012; 64(7):2085-94, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22307734 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4511. Chambers CD, Johnson DL, Robinson LK et al. Birth outcomes in women who have taken leflunomide during pregnancy. Information Specialists Collaborative Research Group. 2010; 62(5):1494-503, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20131283 (Lokaliseret 3. marts 2022)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

 
 

Revisionsdato

13.03.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...