Morfin "SAD"

Tabletter. 1 tablet indeholder 10 mg (delekærv) morphinhydrochloridtrihydrat (svarende til 7,6 mg morphin).
Injektionsvæske. 1 ml indeholder 0,4 mg, 5 mg, 10 mg eller 20 mg morphinhydrochloridtrihydrat (svarende til hhv. 0,3 mg, 3,8 mg, 7,6 mg eller 15,2 mg morphin).
Suppositorier. 1 suppositorie indeholder 20 mg morphinhydrochloridtrihydrat (svarende til 15,2 mg morphin).  

Oralt 

• Ikke tidligere opioidbehandlede
  • Voksne. Sædvanligvis 10-30 mg hver 4. time. Dosis kan øges med 5-10 mg ad gangen til ønsket effekt.
  • Ældre. Dosis skal nedsættes.
  • Børn. Initialt 0,2-0,4 mg/kg legemsvægt/dosis. Dosis justeres herefter, således at smertegennembrud så vidt muligt undgås.
• Bemærk:
  • Tabletterne tages med et glas vand.
  • Tabletterne kan knuses.
  • Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
  • Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
  • Tages konsekvent med mad eller uden mad.

Skift mellem opioider kan beregnes her:  

Beregning af ækvianalgetiske døgndoser for udvalgte opioider 

Epiduralt 

• Inj.væske 0,4 mg/ml. 2-4 mg injiceres langsomt (3-5 min.) gennem epiduralkateter 2-3 gange i døgnet.
  Postoperativt til ikke opioidtilvænnede patienter bør initialdosis normalt ikke overskride 2 mg. I enkelte tilfælde kan hyppigere dosering være nødvendig.
  Toleransudvikling over for morphin kan nødvendiggøre øgning af enkeltdosis til 8-20 mg.
• Ældre. Dosis skal nedsættes.
• Til behandling af både postoperative og cancerrelaterede smerter anbefales en kombination af morphin og et lokalanalgetikum, oftest bupivacain, vha. pumpe. Se endvidere Cancersmerter.

Parenteralt 

• Ikke tidligere opioidbehandlede
• Inj.væske 5 mg/ml
  • Voksne. 5 mg i.v.
• Inj.væske 5 mg/ml, 10 mg/ml og 20 mg/ml
  • Voksne. 5-10 mg i.m. eller s.c.
  • Børn. 0,05-0,2 mg/kg legemsvægt som s.c. injektion.
  • Ældre. Dosis skal nedsættes til 2,5-5 mg i.m. eller s.c.

Bemærk: 

Vedr. S.c- anvendelse til patienter med palliative behov se afsnittet Patienter med palliative behov. 

Rektalt 

• Voksne. 20 mg efter behov.
• Ældre. Dosis skal nedsættes.

• Forsigtighed ved let nedsat leverfunktion.
• Kontraindiceret ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider.

Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed).  

Svær respirationsdepression. 

Morfin "SAD" er normalt kontraindiceret ved svær respirationsinsufficiens pga. opioidernes respirationsdeprimerende virkning.  

Ved dyspnø med angst i forbindelse med akut eksacerbation af KOL, behandling med non invasiv ventilation (NIV) eller ved palliativ behandling ⁽⁵⁷³⁴⁾ kan lavdosis-behandling dog forsøges til at lindre. Der startes fx med 2,5-5 mg morfin pn og ved effekt af dette, evt. fast dosering med op til 10 mg morfin 2 gange dgl. ⁽⁵⁷⁸⁴⁾. Generelt er evidensen for effekt dog lav ⁽⁵⁷⁸⁵⁾ eller ikke signifikant ⁽⁵⁷⁸⁶⁾. 

Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. 

Kontraindiceret ved gastro-intestinal obstruktion, inkl. paralytisk ileus, da tilstanden kan forværres pga. den hæmmende virkning på peristaltisk aktivitet. 

MAO-hæmmere 

Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere (isocarboxazid) inden for 14 dage før behandling morfin påbegyndes, se Interaktioner.  

• Ældre eller bevidsthedspåvirkede patienter
• Nedsat lungefunktion
• Forhøjet intrakranielt tryk
• Hypotension i forbindelse med hypovolæmi
• Prostatahypertrofi
• Hypotyroidisme
• Pancreatitis
• Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
• Overvej at sænke den totale opioiddosis hos patienter med central søvnapnø (CSA), da risikoen for CSA er dosisafhængig.
• Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.
• Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Ved kortere tids behandling aftrappes i praksis med 5-10 mg hver eller hver anden dag. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed).
• Bemærk: Ved epidural administration kan infektion opstå lokalt i hud/subcutis, men dybere og alvorligere infektioner kan også forekomme forårsaget af kontaminering fra kateterspidsen.

• Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med MAO-hæmmere kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås.
• Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes.
• Den sederende virkning af morfin forstærkes af benzodiazepiner, barbitursyrederivater, alkohol og andre CNS-hæmmende midler som fx gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), og kombinationen kan medføre bevidstheds- og respirationssvækkelse, hypotension, dyb sedation og koma, hvis den sædvanlige dosis morfin ikke samtidig reguleres.
• Morfin kan øge AUC for gabapentin med ca. 40 %.
• Rifampicin kan nedsætte plasmakoncentrationen for morfin med ca. 30 %.
• Morfin kan nedsætte virkningen af orale P2Y12 -hæmmere (fx clopidogrel) hos patienter med akut koronarsyndrom. Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastrointestinal mobilitet og også være gældende for andre opioider. Det kan overvejes at anvende en parenteral P2Y12-hæmmer.

Baggrund: Der er data fra to opgørelser med i alt ca. 1.000 eksponerede, heraf ca. 540 i 1. trimester uden tegn på øget risiko for medfødte misdannelser. Abstinenssymptomer hos den nyfødte er velkendte ved langvarig behandling. Respirationsdepression hos den nyfødte kan ses ved behandling i forbindelse med fødslen. Morfin bør derfor ikke anvendes de sidste uger før forventet fødsel. Se endvidere Opioider (analgetika). 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Udskillelse af morfin i modermælk er undersøgt i flere studier, fortrinsvis efter parenteral behandling, hvor den relative vægtjusterede dosis for morfin og den aktive metabolit findes op til 27 %, med meget stor variation. Der er få data efter oral behandling, hvor RVD er noget lavere - ét estimat er omkring 3 %. Biotilgængeligheden er lav, og den systemiske eksponering for barnet skønnes lav efter oral behandling. Amning bør kun finde sted ved lave doser og ved øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det ammede barn. 

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udgangspunktet ikke foreneligt med bilkørsel. Behandling med langtidsvirkende opioider anses for at være forenelige med bilkørsel så længe dosis ikke overskrider vedtagne max grænser. Der kan være behov for at nedlægge kørselsforbud i startfasen.

Se mere i trafikafsnittet under Opioider (analgetika),
i Vejledning om helbredskrav til kørekort, Styrelsen for Patientsikkerhed, August 2017 og i Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, Sundhedsstyrelsen, 19. juni 2019. 

Alkohol bør undgås ved behandling med Morfin "SAD". 

Patienten kan opleve, at den sløvende virkning af Morfin "SAD" bliver forstærket samt en påvirkning af vejrtrækning og bevidsthed. 

Se Opioider (forgiftninger). 

Opioidagonist med virkning på især μ- og i mindre grad қ-opioidreceptorerne i CNS. μ-opioidreceptorerne menes at formidle supraspinal analgesi, respirationsdepression og eufori, og қ-opioidreceptorerne spinal analgesi, miosis og sedation. Morfin har også en direkte virkning på tarmvæggens nerver med obstipation til følge. 

Epidural administration. Efter injektion i epiduralrummet formodes morfin at trænge gennem meninges til opioidreceptorer i medulla spinalis og udøve sin virkning der. Smertelindringen indtræder efter 15-30 minutter og er langvarig, ofte op til ca. 10 timer. Kun 5 % bindes segmentalt, de 95 % virker systemisk via absorption i de venøse plexer i epiduralrummet. 

• Metaboliseres i lever og tarm til delvist aktive metabolitter, heraf udgør hydromorphon en mindre metabolit.
• Plasmahalveringstid 2-3 timer (morfin) og 7-8 timer (aktive metabolitter).
• Oral administration. Biotilgængelighed 20-60 % pga. udtalt first pass-metabolisme i leveren. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time for de hurtigtvirkende præparater. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum, og effektiv plasmakoncentration kan dermed opretholdes i op til 24 timer ved administration 1 eller 2 gange i døgnet (afhængig af formulering).
• Rektal administration. Biotilgængelighed ca. 30 %.
• Parenteral administration. Maksimal plasmakoncentration efter 15-30 minutter (s.c. og i.m.).

Holdbarhed 

Suppositorier 

Opbevares i køleskab (2-8ºC).