Olanzapin "Actavis"

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 2,5 mg, 5 mg eller 10 mg olanzapin. 

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. 

Skizofreni 

Initialt 5-10 mg 1 gang dgl., fortrinsvis ved sengetid. Især ældre og unge med debuterende psykoser bør begynde med 5 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis. Almindeligvis 5-20 mg dgl. Det kan dog, i særlige tilfælde, være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis op til højst 40 mg i døgnet ⁽⁴⁷²⁵⁾. 

Mani 

Initialt som monoterapi 15 mg en gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 40 mg i døgnet ^{(4724) (4725)}. Behandlingen kan kombineres med lithium og/eller valproat. 

Forebyggende mod bipolar episode 

Initialt 10 mg 1 x dgl. Ved forebyggende behandling i forlængelse af olanzapin-behandling af en manisk episode fortsættes med samme dosis. 

Bemærk: 

• Tabletterne tages med et glas vand.
• Tabletterne kan knuses.
• Knust tablet kan opslæmmes i vand.
• Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
• Kan tages med eller uden mad.
• Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år pga. manglende erfaring.
• Lavere initialdosis kan overvejes til ældre.

• Let nedsat leverfunktion. Lav initialdosis (5 mg) bør overvejes.
• Moderat til stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh B-C). Lavere Initialdosis (5 mg) og forsigtighed ved dosisøgning.

Gradvis seponering bør overvejes pga. risiko for seponeringssymptomer som fx øget svedtendens, kvalme og søvnløshed.  

Snævervinklet glaukom: Må ikke anvendes til patienter med risiko for snævervinklet glaukom pga. den antikolinerge virkning. 

Brystcancer 

Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.  

Demens 

Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.  

Forlænget QT-interval 

QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.  

Hyperglykæmi 

På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum ⁽²⁸⁶⁷⁾.  

Kramper 

Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. 

Risiko for malignt neuroleptika syndrom 

Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.  

Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier ^{(3895) (5987)}: 

• Agitation
• Alkoholindtag
• Dehydrering
• Fejlernæring
• Fysisk udmattelse
• Jernmangel
• Psykoaktive stoffer
• Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
• Thyrotoksikose
• Trauma.

Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis.  

Neutropeni 

Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). 

Parkinsons sygdom 

Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. 

Vægtøgning 

Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. 

Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen ⁽²⁸⁶⁷⁾.  

Ældre 

Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.  

Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) 

Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel.  

Risiko for antikolinerg belastning 

Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. 

Hjælpestoffer 

Tabletterne indeholder lecithin fra soja. Læs mere om soja og overfølsomhed. 

• Carbamazepin og rygning kan øge metaboliseringen af olanzapin gennem induktion af CYP1A2. Fluvoxamin øger plasmakoncentrationen af olanzapin via hæmning af CYP1A2.
• Både tricykliske antidepressiva og flere antipsykotika metaboliseres via CYP2D6 (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet). Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne.
• Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.
• Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32 %.
• Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner undgås (mulig risiko for respirationsdepression).

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se desuden Antiarytmika. 

Baggrund: 

Der er data for omkring 2.500 1. trimester-eksponerede graviditeter, uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.  

Se Antipsykotisk behandling af gravide og ammende. 

Neonatale irritabile seponeringssymptomer (agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser) forekommer. Frekvensen og alvorligheden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 2 %. 

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Olanzapin "Actavis". 

Patienten kan opleve øget træthed. 

Se Antipsykotika (forgiftninger). 

Olanzapin binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D₂-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Olanzapin er et 2. generationsantipsykotikum med lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger i forhold til 1. generations midler. Se Klassifikation af antipsykotika. 

• Biotilgængelighed ca. 60 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter 5-8 timer ved oral indgift.
• Metaboliseres i leveren via CYP1A2 og CYP2D6 til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid ca. 30 timer.
• Steady state efter ca. 1 uge.
• Vejledende terapeutisk plasmakoncentrationsområde 25-150 nanomol/l.