Equasym XL

N06BA04
 
 
Centralt stimulerende middel.

Anvendelsesområder

  • ADHD (ICD-10; hyperkinetisk forstyrrelse).
  • Diagnostik og iværksættelse af behandling er specialistopgaver. Må ved behandling af børn kun varetages af børne- og ungdomspsykiater og ved behandling af voksne af psykiater.
Se endvidere:

Dispenseringsform

Kapsler med modificeret udløsning. 1 kapsel indeholder 20 mg methylphenidathydrochlorid. 

Doseringsforslag

Kapsler med modificeret udløsning: 1 dosis om morgenen. 

  • Børn over 6 år og unge
    • Generel initial behandling med methylphenidat: 5 mg (som oral opløsning eller tabletter) 1-2 gange dgl., morgen og middag. Alternativt 10 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen.
    • Dosis kan øges med op til 18 mg ugentlig.
    • Normal vedligeholdelsesdosis 0,5-1,0 mg/kg legemsvægt/dag. Dosis bør ikke overstige 2,1 mg/kg legemsvægt/dag (eller i alt 90 mg dgl.).
  • Voksne
    • Generel initial behandling med methylphenidat: 5 mg (som oral opløsning eller tabletter) 2-3 gange dgl. Alternativt 10-20 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen.
    • Dosis øges med 10-20 mg ugentlig.
    • Vedligeholdelsesdosis. Stor individuel variation. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsomhed over for stoffet og det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige.
    • Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden.

 

Bemærk: 

  • Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet.
  • I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg.
  • Erfaring savnes vedr. børn under 6 år.
  • Ved skift fra et ikke-depot methylphenidatpræparat gives kapslerne i en dosis svarende til doseringen af ikke-depot præparatet efter følgende anbefalinger:
    • ved 5 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 10 mg 1 gang dgl.
    • ved 10 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 20 mg 1 gang dgl.
    • ved 15 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 30 mg 1 gang dgl.
  • For at undgå søvnforstyrrelser bør kapslerne tages passende tidligt om morgenen.
  • Ved manglende effekt eftermiddag/aften kan det forsøges, at give et ikke-depot methylphenidatpræparat senere på dagen.

Håndtering af kapsler og tabletter

Håndtering af kapsler og tabletter
kapsler med modificeret udløsning 20 mg, Parallelimport (Orifarm)  
kapsler med modificeret udløsning 30 mg, Parallelimport (Orifarm)  
Mad og drikke

Mad og drikke

Kan tages med eller uden mad.

Indholdet kan kommes på blød mad, fx yoghurt eller æblemos.

Knusning/åbning

Knusning/åbning

Kan åbnes.

Administration

Synkes hele med et glas vand.

Indholdet må ikke tygges eller knuses.

Kapslen og indholdet må ikke tygges.

 

Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, erfaring savnes

GFR: 0-60 ml/min. 

Der er ingen erfaring med brug af methylphenidat til patienter med nedsat nyrefunktion. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Referencer:

Nedsat leverfunktion

Erfaring savnes. 


Se endvidere

Seponering

Stop af behandling

Opmærksomhed på tegn på depression ved seponering - specielt ved misbrug. 

Kontraindikationer

  • Mani.
  • Psykose.
  • Eksisterende eller tidligere svær depression.
  • Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse.
  • Suicidal adfærd.
  • Anorexia nervosa.
  • Kardiovaskulære eller cerebrovaskulære lidelser.
  • Hypertyroidisme.
  • Fæokromocytom.
  • Glaukom.
  • Behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for de sidste 14 dage.

Forsigtighedsregler

  • Risikofaktorer for cerebrovaskulære lidelser.
  • Tidligere kardiovaskulære lidelser eller familiær disposition herfor.
  • Tidligere tilfælde af kramper.
  • Misbrug af alkohol og medicin - kan virke euforiserende og give psykisk afhængighed og toleransudvikling hos misbrugere.
  • Behandling af patienter, med motoriske tics eller Tourettes sygdom samt ved forekomst af dette i familien.
  • Behandlingen genovervejes ved: 
    • Angst
    • Agitation
    • Aggressivitet
    • Suicidal adfærd
    • Psykotiske eller maniske symptomer.
  • Kontrol af blodtryk og puls samt for symptomer på psykiske lidelser anbefales før og under behandlingen (ved dosisjustering og ellers hver 6. måned). Kontrol af blodbillede og ekg på indikation.
  • Patienten skal søge læge ved kardiovaskulære symptomer (fx palpitationer, dyspnø, anstrengelsesudløste brystsmerter) og undersøges af kardiolog.
  • Ved behandling af børn bør højde og vægt monitoreres mindst hver 6. måned.
  • Regelmæssig kontrol af vægt ved behandling af voksne.
  • Hos børn bør behandlingen vurderes hvert halve år. Evt. pause i behandlingen bør kun planlægges efter nøje overvejelse, da risikoen for recidiv øges. Hos voksne bør fordele og ulemper ved pausering nøje overvejes før en evt. sådan.
  • Opmærksomhed på tegn på depression ved seponering - specielt ved misbrug.

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Mave-tarm-kanalen Kvalme, Mundtørhed
Metabolisme og ernæring Nedsat appetit
Nervesystemet Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Nervøsitet Søvnløshed
Almindelige (1-10 %)
Hjerte Arytmier Palpitationer, Takykardi, Ændret hjertefrekvens  (sædvanligvis stigning)
Det endokrine system Væksthæmning*
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter, Tandsmerter** Diarré, Dyspepsi**, Opkastning, Tænderskæren**
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Perifer kuldefornemmelse***, Temperaturstigning, Træthed***
Immunsystemet Urticaria
Undersøgelser Blodtryksændringer  (sædvanligvis stigning) Vægttab
Metabolisme og ernæring Tørst**
Knogler, led, muskler og bindevæv Artralgi
Nervesystemet Dyskinesier, Svimmelhed, Tremor***
Psykiske forstyrrelser Adfærdsforstyrrelse, Aggressivitet, Agitation, Angst, Depression, Følelsesmæssig labilitet, Hyperaktivitet, Spisevægring, Stress** Irritabilitet, Rastløshed***, Søvnforstyrrelser***
Det reproduktive system og mammae Nedsat libido**
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø Hoste, Nasopharyngitis, Smerter i thorax, Smerter i øvre luftveje
Hud og subkutane væv Alopeci Hudkløe, Hududslæt, Øget svedtendens***
Vaskulære sygdomme Hypertension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Hjerte Hjertemislyd
Øjne Dobbeltsyn, Sløret syn
Mave-tarm-kanalen Gastroenteritis, Obstipation
Immunsystemet Allergiske reaktioner  (herunder anafylaktisk reaktion, angioneurotisk ødem og eksfoliativ dermatitis)
Undersøgelser Forhøjede leverenzymer
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskelspasmer Muskelstivhed**, Myalgi
Nervesystemet Akatisi**, Sedation Gråd
Psykiske forstyrrelser Hallucinationer, Humørforstyrrelser, Psykose, Suicidaltanker Anspændthed, Hypervigilitet, Tics  (forværring af tics ved Tourettes syndrom)
Nyrer og urinveje Hæmaturi
Sjældne (0,01-0,1 %)
Hjerte Angina pectoris
Øjne Akkommodationsbesvær, Synsforstyrrelser Pupildilatation
Psykiske forstyrrelser Konfusion, Mani, Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)
Det reproduktive system og mammae Gynækomasti Ændring af libido
Hud og subkutane væv Erytem Makuløst udslæt
Meget sjældne (< 0,01 %)
Blod og lymfesystem Anæmi, Leukopeni, Trombocytopeni
Hjerte Hjertestop, Myokardieinfarkt, Pludselig hjertedød
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Malignt neuroleptikasyndrom****
Lever og galdeveje Leverpåvirkning  (herunder coma hepaticum)
Undersøgelser Forhøjet bilirubin
Knogler, led, muskler og bindevæv Kramper
Nervesystemet Choreiforme bevægelser
Psykiske forstyrrelser Apati, Suicidaladfærd, Tankeforstyrrelser
Hud og subkutane væv Erythema multiforme, Trombocytopenisk purpura
Vaskulære sygdomme Cerebral arteritis og/eller okklusion, Raynauds syndrom Reversibel Iskæmisk Neurologisk Deficit
Ikke kendt hyppighed
Blod og lymfesystem Pancytopeni
Hjerte Bradykardi, Ventrikulær ekstrasystoli
Øre og labyrint Tinnitus
Øjne Forhøjet intraokulært tryk Øjentørhed
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Hyperpyreksi Kraftesløshed
Infektioner og parasitære sygdomme Influenzalignende symptomer
Undersøgelser Forhøjet plasmakoncentration af thyroideastimulerende hormon (TSH)
Nervesystemet Afasi, Migræne, Paræstesier, Trismus** Logorré
Psykiske forstyrrelser Afhængighed af midlet, Dysfemi, Stammen, Stress
Nyrer og urinveje Inkontinens
Det reproduktive system og mammae Erektil dysfunktion, Hyppigere og vedvarende erektion, Priapisme***** Brystsmerter
Luftveje, thorax og mediastinum Epistaxis, Orofaryngeale smerter
Hud og subkutane væv Rødme, Tør hud
Vaskulære sygdomme Cerebrovaskulære tilfælde, Hæmatom Hedeture

* Væksthæmning kan ses som en almindelig bivirkning ved langvarig anvendelse til børn. 

** Set hos voksne, men ikke hos børn. 

*** Er set med mere hyppig frekvens hos voksne end hos børn. 

**** Hovedsageligt set ved samtidig behandling med andre lægemidler. 

***** Forekommer oftest i forbindelse med dosisændringer. 

 

Kliniske aspekter

  • De hyppigste bivirkninger er nedsat appetit, indsovningsbesvær, hovedpine, mavesmerter og svimmelhed. Disse er reversible og ses primært i starten af behandlingen - bortset fra appetitnedsættelsen, som kan udgøre et problem ved fortsat behandling. GI-bivirkningerne vil ofte kunne mindskes ved samtidigt fødeindtag.
  • Den stimulerende effekt på hjerte-karsystemet kan medføre bivirkninger, særligt hos voksne. Ved tegn på hjerte-kar påvirkning som fx arytmier, angina pectoris eller betydende hypertension bør skiftes til et ikke CNS-stimulerende middel.
  • De CNS-stimulerende midler kan forværre og muligvis udløse tics. I disse tilfælde kan skift til fx atomoxetin overvejes.
  • Methylphenidat har som andre CNS-stimulerende stoffer misbrugspotentiale, som bør overvåges. Risikoen er størst ved formuleringer med hurtig frigivelse.
    Ved behandling af ADHD ses toleransudvikling praktisk taget aldrig og behandlingen giver generelt ikke anledning til misbrug (risikoen for misbrug kan måske endda modvirkes). De doser der anvendes terapeutisk, er ca. 10 gange mindre end misbrugsdoser.
  • Ved dosisstigning (selvdosering) kan der være risiko for udvikling af psykose med konfusion, angst og paranoide reaktioner.

Interaktioner

Anden medicin sammen med Equasym XL
  • Samtidig brug af MAO-hæmmere (isocarboxazid, moclobemid, rasagilin, selegilin) samt behandling med irreversible MAO-hæmmere (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage og reversible MAO-hæmmere (moclobemid) inden for det sidste døgn giver risiko for udvikling af hypertensive kriser.
  • Samtidig brug af pressorstoffer kan medføre blodtryksstigninger.
  • Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af methylphenidat.
  • Methylphenidat kan hæmme metabolismen af coumarin antikoagulantia, visse antikonvulsiva (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) og visse antidepressiva ( tricykliske antidepressiva, selektive serotoningenoptagshæmmere).
  • Risiko for blodtryksstigning ved samtidig anvendelse af halogenerede anæstetika.
  • Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der påvirker dopaminreceptorer eller dopaminniveauet (fx dopaminagonister, antipsykotika, tricykliske antidepressiva).

Serotonerge midler 

Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, serotonerge antidepressiva, tramadol, fentanyl og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor).  

 

Clonidin 

Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men årsagssammenhængen er meget usikker (6512). Et senere studie har vist samtidig behandling med stofferne ved ADHD hos børn sikker og veltolereret (6513).  

 

Alkohol 

Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som methylphenidat bør undgås. Visse CNS-bivirkninger (bl.a. svimmelhed og koncentrationsbesvær) kan forstærkes af alkohol. Kombination med alkohol kan desuden muligvis øge risikoen for hjertepåvirkning og blodtryksstigning (6516)

Ved indtag af større mængder alkohol kan der være øget risiko for alkoholforgiftning ved samtidig brug af CNS-stimulerende midler pga. maskering af alkohols sedative effekt. (6517) 

Referencer: 6512, 6513, 6516, 6517

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er data for mere end 3.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på væsentlig øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. Enkelte datasæt antyder en mindre øget risiko for hjertemisdannelser, men dette signal er ikke konsistent.  

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3711, 4317, 4318, 4319, 4320

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 


Se endvidere

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes ved døgndosis over 40 mg. Kan tappes ved døgndosis ≤ 40 mg og før indtagelse af morgendosis.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Forbudt

Anvendelse af Equasym XL medfører diskvalifikation af den sportsudøvende i konkurrencer.  

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol bør undgås ved behandling med CNS-stimulerende midler som Equasym XL. Visse CNS-bivirkninger kan forstærkes af alkohol og der kan være mulig øget risiko for hjertepåvirkning og blodtryksforhøjelse.

Alkohol bør undgås ved behandling med CNS-stimulerende midler som Equasym XL. Visse CNS-bivirkninger kan forstærkes af alkohol og der kan være mulig øget risiko for hjertepåvirkning og blodtryksforhøjelse. 

Schengen-attest (pillepas)

Schengen attest
Ved dette præparat kan man få pillepas til rejser i Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Farmakodynamik

Centralstimulerende middel. Hæmmer genoptaget af dopamin og noradrenalin ved allosterisk blokering af henholdsvis dopamins transportprotein (DAT) og noradrenalins transportprotein (NET). Mængden af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved.
Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D1-receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α2A-receptorer) i nervebanerne.
Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse.
Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den mest aktive. 

Virkningsvarighed 3-4 timer (oral opløsning og tabletter), ca. 8 timer (kapsler med modificeret udløsning) og ca. 12 timer (depottabletter). 

Farmakokinetik

  • Biotilgængelighed 14-30 % pga. udtalt first pass-metabolisme i leveren.
  • Metaboliseres i leveren til inaktive metabolitter.
  • Plasmahalveringstid 2-3 timer.
  • < 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
  • Oral opløsning og tabletter
    • Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer.
  • Depottabletter
    • Efter indgift opløses tabletovertrækket, hvilket medfører en initial maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer.
    • Den efterfølgende gradvise frigivelse af aktivt stof fra tabletkernen medfører en senere maksimal plasmakoncentration efter 6-8 timer.
  • Kapsler med modificeret udløsning

Tilskud

Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes, hvis: 

  • patienten har narkolepsi eller hyperkinetiske forstyrrelser og opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD) og
  • diagnosen er stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og
  • behandlingen har vist effekt.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(AP4) kapsler med modificeret udløsning 20 mg  (Orifarm) (kan dosisdisp.)
Equasym XL
551780
30 stk. (blister)
450,00 15,00 22,50
(AP4) kapsler med modificeret udløsning 30 mg  (Orifarm) (kan dosisdisp.)
Equasym XL
406568
30 stk. (blister)
490,00 16,33 16,33

Substitution

kapsler med modificeret udløsning 20 mg
Equasym Depot Takeda Pharma, Methylphenidat, kapsler med modificeret udløsning 20 mg
 
kapsler med modificeret udløsning 30 mg
Equasym Depot Takeda Pharma, Methylphenidat, kapsler med modificeret udløsning 30 mg
 

Foto og identifikation

Foto
Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Kapsler med modificeret udløsning  20 mg  (Orifarm)

Præg:
Ingen data
Kærv: Ikke relevant
Firmaet, der markedsfører/sælger dette lægemiddel, har ikke ønsket at levere prøver til fotografering
 
 
 

Kapsler med modificeret udløsning  30 mg  (Orifarm)

Præg:
Ingen data
Kærv: Ikke relevant
Firmaet, der markedsfører/sælger dette lægemiddel, har ikke ønsket at levere prøver til fotografering
 
 
 

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)


6516. NIH. Harmful Interactions. Mixing alcohol with medicines. National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism. 2020; No. 20-AA5329, https://www.niaaa.nih.gov/sites/default/files/publications/NIAAA_Harmful_Interactions_English.pdf (Lokaliseret 12. maj 2025)


4320. Huybrechts KF, Bröms G, Christensen LB et al. Association Between Methylphenidate and Amphetamine Use in Pregnancy and Risk of Congenital Malformations: A Cohort Study From the International Pregnancy Safety Study Consortium. JAMA Psychiatry. 2018; 75:167-75, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29238795 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4319. Diav-Citrin O, Shechtman S, Arnon J et al. Methylphenidate in Pregnancy: A Multicenter, Prospective, Comparative, Observational Study. J Clin Psychiatry. 2016; 77:1176-81, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27232650 (Lokaliseret 3. marts 2022)


6517. Althobaiti YS, Sari Y. Alcohol Interactions with Psychostimulants: An Overview of Animal and Human Studies. J Addict Res Ther. 2016; 7(3):281, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27478679/ (Lokaliseret 12. maj 2025)


4318. Bro SP, Kjaersgaard MI, Parner ET et al. Adverse pregnancy outcomes after exposure to methylphenidate or atomoxetine during pregnancy. Clin Epidemiol. 2015; 7:139-47, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25657597 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4317. Pottegård A, Hallas J, Andersen JT et al. First-trimester exposure to methylphenidate: a population-based cohort study. J Clin Psychiatry. 2014; 75:88-93, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24502866 (Lokaliseret 3. marts 2022)


6513. Daviss WB, Patel NC, Robb AS et al. Clonidine for attention-deficit/hyperactivity disorder: II. ECG changes and adverse events analysis. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 2008; 47(2):189-98, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18182964/ (Lokaliseret 28. april 2025)


6512. Wilens TE, Spencer TJ, Swanson JM et al. Combining methylphenidate and clonidine: a clinically sound medication option. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 1999; 38(5):614-9, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10230195/ (Lokaliseret 28. april 2025)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

 
 

Revisionsdato

01.07.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...
 

Vil du vide mere?