Generel information
Antisense-oligonukleotid (ASO).

Anvendelsesområder

- Behandling af 5q spinal muskelatrofi (SMA).
Nusinersen bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til spinal muskelatrofi og med erfaring i at udføre lumbalpunktur.
Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet.
Dispenseringsform

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 2,4 mg nusinersen (som natriumsalt).
1 hætteglas indeholder 5 ml (12 mg nusinersen).
Doseringsforslag

Støddoser på 12 mg snarest muligt efter diagnosen på dag 0 og derefter på dag 14, 28 og 63. Herefter vedligeholdelsesdosis hver 4. måned.
Bemærk:
- Indgives som intratekal bolusinjektion ved lumbalpunktur i løbet af 1-3 minutter, se produktresumé.
- Glemt støddosis gives snarest muligt med mindst 14 dage mellem doserne, og der fortsættes med den ordinerede hyppighed.
- Glemt vedligeholdelsesdosis gives snarest muligt, og der fortsættes med den ordinerede hyppighed.
Forsigtighedsregler

Trombocytopeni og nyretoksicitet er set efter indgift af antisense-oligonukleotider i.v. eller s.c.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Knogler, led, muskler og bindevæv | Rygsmerter | |
Nervesystemet | Hovedpine | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Opkastning | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Nervesystemet | Aseptisk meningitis |
Opmærksomhed på let øget risiko for forekomst af bivirkninger i forbindelse med lumbalpunktur-proceduren (fx arachnoiditis, hovedpine, rygsmerter, opkastning).
Graviditet

Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Se også Klassifikation - graviditet
Amning

Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.
Bloddonor

Alkohol

Alkohol og Spinraza påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

På grund af fejl i kromosom 5q i SMN1-genet (Survival Motor Neuron-1) dannes proteinet SMN ikke. SMN er nødvendigt for, at nerveceller i rygmarven fungerer normalt.
SMN2-genet producerer også SMN-protein, men i kortere længde. Nusinersen binder sig til SMN2 og forhindrer de faktorer, der normalt undertrykker splejsning, således at SMN2-genet bliver i stand til at producere SMN-protein i fuld længde.
Farmakokinetik

- Steady state efter ca. 24 måneder efter flere stød- og vedligeholdelsesdoser.
- Fordeles i rygmarv og hjerne og genfindes tillige i perifere væv, fx skeletmuskulatur, lever og nyrer.
- Gennemsnitlig CSF-halveringstid 133-177 dage.
- Nusinersen og metabolitter udskilles formodentligt primært i urinen.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Holdbarhed
- Opbevares i køleskab (2-8 °C) beskyttet mod lys.
- Opbevares i yderkarton for at beskytte mod lys.
- Må ikke fryses.
- Kan evt. opbevares ved temperaturer < 30 °C beskyttet mod lys i højst 14 dage.
- Kan evt. opbevares ved temperaturer < 25 °C uden yderkarton i højst 30 timer.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
injektionsvæske, opl. | 2,4 mg/ml |
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(BEGR) | injektionsvæske, opl.
2,4 mg/ml
Spinraza |
458838 |
1 stk.
|
641.205,60 | 641.205,60 | 5.343,38 |
Referencer

3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines (Lokaliseret 6. februar 2024)

