Sialanar

Oral opløsning. 1 ml indeholder 320 mikrogram glycopyrron (svarende til 400 mikrogram glycopyrroniumbromid). 

Børn og unge ≥ 3 år 

• Initialt 12,8 mikrogram/kg legemsvægt 3 gange dgl.
• Derefter øges dosis hver 7. dag med 12,8 mikrogram/kg legemsvægt 3 gange dgl. til optimal behandling.
• Maksimal dosis: 64 mikrogram/kg legemsvægt 3 gange dgl. eller 6 ml (1,9 mg) 3 gange dgl., afhængigt af hvad der giver den laveste dosis.

Bemærk 

• Se "Egenskaber, håndtering og holdbarhed" vedr. udtagning af dosis fra flasken.
• Samtidig indtag af mad nedsætter den systemiske eksponering. Bør indtages mindst 1 time før eller mindst 2 timer efter et måltid, alternativt på samme tidspunkter hver dag i forhold til indtagelse af mad. Hvis det pga. særlige behov er nødvendigt at indtage dosis samtidig med mad, skal dosis indtages sammen med mad hver gang. Fødevarer med højt fedtindhold bør undgås.
• Efter titreringsperioden skal evt. behov for dosisjustering vurderes mindst hver 3. måned.
• Manglende data ang. behandling i over 24 uger.
• Begrænset erfaring vedr. børn < 3 år.
• Forlænget halveringstid er set hos ældre. Bør ikke anvendes til ældre over 65 år pga. manglende erfaring.

Kontraindicerede tilstande pga. den antikolinerge virkning: 

• Snævervinklet glaukom
• Urinretention
• Tidligere tarmobstruktion
• Colitis ulcerosa
• Paralytisk ileus
• Stenosis pylori
• Myasthenia gravis.

Andre kontraindikationer: 

• Samtidig behandling med oral kaliumchlorid i fast form eller andre antikolinerge midler - se forsigtighedsregler.

Væsentlige antikolinerge bivirkninger 

Omsorgspersonen bør stoppe behandlingen og kontakte lægen ved: 

• Obstipation
• Urinretention
• Pneumoni
• Allergiske reaktioner
• Pyreksi
• Adfærdsændringer
• Meget varmt vejr, hvor der er risiko for overophedning.

I disse tilfælde bør lægen revurdere behandlingen og evt. dosisjustering kan overvejes. 

Risiko for antikolinerg belastning 

Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Samtidig behandling skal normalt undgås. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. 

Hjertepåvirkning 

Midlet kan medføre øget hjertefrekvens og blodtryk samt forstyrrelser af hjerterytmen. Forsigtighed ved bl.a. AMI, hypertension, arytmier, koronararteriesygdom og tilstande med risiko for takykardi (fx tyrotoksikose, hjerteinsufficiens). Ved mistanke om hjertepåvirkning bør omsorgspersonen tage patientens puls og kontakte lægen ved meget hurtig eller langsom hjertefrekvens. 

Mave-tarm påvirkning 

Forsigtighed ved gastroøsefageal refluks, obstipation, eller diaré pga. den antimuskarine effekt. 

Tandlægekontrol 

En nedsat spytproduktion kan øge risikoen for sygdomme i tænder og mundhule. Regelmæssig tandlægekontrol anbefales.  

Sygdomme i luftvejene 

Behandlingen med glycopyrronium kan medføre et mere viskøst sekret fra luftvejene, hvilket kan øge risikoen for luftvejsinfektioner. Behandlingen seponeres ved pneumoni. 

CNS-bivirkninger 

På trods af begrænset evne til at passere blod-hjerne-barrieren er påvirkning af CNS (fx adfærdsændringer) set i kliniske studier. Forsigtighed ved kompromitteret blod-hjerne-barriere. 

• Glycopyrronium forlænger den gastrointestinale transittid og øger dermed risikoen for skader i den øvre del af mave-tarm-kanalen ved behandling med oral kaliumchlorid i fast form. Samtidig behandling med oral kaliumchlorid i fast form er derfor kontraindiceret.
• Samtidig brug af andre antikolinergika øger risikoen for antikolinerge bivirkninger og skal undgås. Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan have antikolinerg virkning (fx sederende antihistaminer, TCA og visse antipsykotika).
• Opioider kan øge risikoen for bivirkninger som svær obstipation, paralytisk ileus og CNS-depression.
• Glycopyrronium kan potensere oligohidrose og hypertermi ved behandling med topiramat.
• Den peristaltikfremmende virkning af domperidon og metoclopramid kan modvirkes af glycopyrronium.

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Glycopyrron har en kort halveringstid og absorberes dårligt fra tarmen. Det er ikke sandsynligt, at barnet ved amning vil blive eksponeret for klinisk relevante mængder. 

Alkohol og Sialanar påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

• Symptomer på neuromuskulær blokade behandles med neostigmin.
• I visse tilfælde forekommer lette cerebrale symptomer, pupildilatation, konfusion og excitation.
• Da glycopyrron indeholder kvartært nitrogenatom, er overdoseringssymptomer perifere og ikke centrale.
• Physostigmin er en tertiær amin og passerer blod-hjernebarrieren og skal derfor ikke anvendes ved overdosering med glycopyrron.

Antikolinergikum (Muskarinreceptorantagonist). 

• Biotilgængelighed ca. 3 %. Samtidig fødeindtagelse nedsætter biotilgængeligheden markant.
• Fordelingsvolumen 1,31-1,83 l/kg (børn).
• Plasmahalveringstid 2,5-4 timer.
• Udskilles overvejende uomdannet gennem nyrerne.

Håndtering 

Udtagning af dosis m.m. 

• Medfølgende sprøjteadapter sættes i flaskehalsen.
• Oral sprøjte fastgøres i sprøjteadapter.
• Dosis udtages i oral sprøjte jf. detaljeret beskrivelse i medfølgende brugsvejledning.
• Hvis dosis gives via sonde, skylles der med 10 ml vand efter administration.
• Oral sprøjte rengøres jf. detaljeret beskrivelse i medfølgende brugsvejledning.

Holdbarhed 

Efter åbning: Kan opbevares i højst 2 måneder. 

Klausuleret tilskud til symptomatisk behandling af svær sialorré (kronisk patologisk spytflåd) hos børn og unge med kroniske neurologiske forstyrrelser i alderen 3-17 år. 

En betingelse for at opnå tilskud er, at lægen har skrevet ”Tilskud” på recepten.