Kariyat og russisk rod

Revideret: 13.11.2025

Indledning 

Drogen er et ekstrakt fra bladene af busken Andrographis paniculata, som er af Acanthaceae familien, og gror vildt i Indien og Sri Lanka. Bladene indeholder det stærkt bittertsmagende diterpenlakton andrografolid, som i dyreundersøgelser har antiiflammatoriske, antivirale og immunstimulerede effekter. 

 

Det registrerede præparat Kan Jang er et kombinationspræparat hvor ekstrakt af Kariyat (Andrographis paniculata) sammenblandes med russisk rod (Eleutherococcus senticosus). 

 

Anvendelse 

  • Naturlægemiddel til lindring af forkølelsessymptomer.
  • Naturlægemiddel ved træthed og rekonvalescens.

 

Evidens for virkning 

Der er nogen evidens for effekt på forkølelsessymptomer og sparsom evidens for at produktet har effekt på træthed og rekonvalescens. 

 

En metaanalyse af 33 kontrollerede studier, heraf 4 studier hvor andrographis var undersøgt overfor placebo, viste signifikant bedring på forkølelsessymptomer og halssmerter (4553). Der var dog heterogenicitet blandt de inkluderede studier, og den videnskabelige kvalitet var lav. Et nyere studie på andrographis fra 2021 var ikke i stand til at vise effekt bedre end placebo, når man testede personer med forkølelse (6728). Et andet studie fra samme år der testede kombinationen andrographis og russisk rod (Kan Jang) var dog istand til at vise, at tidlig intervention med Kan Jang kunne lindre forkølelsessymptomer (6729)

Kan Jang var ligeledes i et vist omfang, i stand til at mildne symptomer ved mild COVID-19 infektion (6730)

 

Der er ikke udført kontrollerede undersøgelser af høj kvalitet for evt. effekt af Kan Jang på træthed og konvalescens hos mennesker med træthed som hovedproblem. Der er mindre kontrollerede undersøgelser, der viser effekt på træthed især hos patienter med sclerose (5845) (5846). Der er også flere mindre studier af ældre dato, der viser effekt på gulsot via kraftig øgning af udskillelsen af bilirubin og normalisering af relevante leverenzymer (5847)

Russisk rod som monoterapi har mange ment styrker energi og præstationsevne. På trods af utrolig mange studier konkluderer "European Medicines Agency" dog at der kun er skabt en plausibel basis for anvendelse af produktet (6731)

 

Bivirkninger 

Der ses undertiden en mindre reduktion i blodtryk så forsigtighed foreslås hvis man samtidig er i behandling med anti-hypertensiva. Der er ligeledes observeret mindre hæmning af koagulationssystemet, så forsigtighed anbefales hvis man er i anti-koagulationsbehandling. Ligeledes er der rapporteret lettere hudirritationer hos enkelte brugere. Frarådes til gravide. Det vides ikke om ammende kvinder bør undgå produktet. 

 

Bloddonor 

Donor må gerne donere blod, hvis han/hun tager kariyat i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen.  

 

Yderligere information 

Præparat beskrivelse af Kan Jang på Medicin.dk 

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresuméer for alle registrerede naturlægemidler

Referencer

6730. Ratiani L, Pachkoria E, Mamageishvili N et al. Efficacy of Kan Jang® in Patients with Mild COVID-19: Interim Analysis of a Randomized, Quadruple-Blind, Placebo-Controlled Trial. Pharmaceuticals (Basel). 2022; 15(8):1013, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36015163/ (Lokaliseret 13. november 2025)

 

6728. Leelarasamee A, Suankratay C, Hunnangkul S et al. The Efficacy and Safety of Andrographis paniculata Extract for the Treatment of Acute Nonspecific Upper Respiratory Tract Infections: A Randomized Double->Blind Placebo Controlled Trial. Med assoc Thai. 2021; 104(7):1204-13, http://www.jmatonline.com/PDF/1204-1213-PB-13037.pdf (Lokaliseret 13. november 2025)

 

6729. Narimanyan M, Jamalyan K, Balyan A et al. Early intervention with Kan Jang® to treat upper-respiratory tract infections: A randomized, quadruple-blind study. J Tradit Complement Med. 2021; 11(6):552-62, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34765519/ (Lokaliseret 13. november 2025)

 

5846. Ciampi E, Uribe-San-Martin R, Carcamo C et al. Efficacy of andrographolide in not active progressive multiple sclerosis: a prospective exploratory double-blind, parallel-group, randomized, placebo-controlled trial. BMC Neurol. 2020; 20:173, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32380977/ (Lokaliseret 30. oktober 2023)

 

4553. Hu XY, Wu RH, Logue M et al. Andrographis paniculata (Chuan Xin Lian) for symptomatic relief of acute respira-tory tract infections in adults and children: A systematic review and meta-analysis. PloS One. 2017; 12(8), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28783743 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

5847. Tewari D, Mocan A, Parvanov ED et al. Ethnopharmacological Approaches for Therapy of Jaundice: Part II. Highly Used Plant Species from Acanthaceae, Euphorbiaceae, Asteraceae, Combretaceae, and Fabaceae Families. Front Pharmacol. 2017; 8, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28848436/ (Lokaliseret 30. oktober 2023)

 

5845. Bertoglio JC, Baumgartner M, Palma R et al. Andrographis paniculata decreases fatigue in patients with relapsing-remitting multiple sclerosis: a 12-month double-blind placebo-controlled pilot study. BMC Neurol. 2016; 16:77, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27215274/ (Lokaliseret 30. oktober 2023)

 

2900. Wagner L, Cramer H, Klose P et al. Herbal medicine for cough: a systematic review and metaanalysis. Forsch Komplementmed. 2015; 22:359-68, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26840418 (Lokaliseret 4. maj 2023)

 

6731. EMA. Eleutherococci radix. EMA. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines/herbal/eleutherococci-radix (Lokaliseret 13. november 2025)

 
Gå til toppen af siden...