Matrem urt

Revideret: 26.10.2023

Matrem (Tanacetum parthenium L), på engelsk feverfew, er en plante der minder lidt om kamille og vokser både i Europa og i nord Amerika. De tørrede blade fra planten har siden den græske kultur var på sit højeste været kendt i folkemunde, som et lægemiddel mod en række sygdomme. Man mente således at matrem var anti-inflammatorisk, og blandt andet kunne helbrede lede gigt - den seneste påstand er dog i nyere tid klart tilbagevist. Når planten på engelsk hedder feverfew skyldes det at man tidligere troede at planten kunne modvirke feber - det er ikke tilfældet. 

 

Anvendelse  

Som profylakse og lindring af symptomer ved migræne. 

 

Evidens for virkning 

Der har været stærke forlydender om at Matrem plantens blade, måske især når indtaget, som et tørret pulver, skulle have effekt på migræne. Den første bedre artikel desangående kan læses i the Lancet, datidens måske højest renomerede lægetidsskrift, hvor man i 1988 kunne læse at der i blindet undersøgelse var påvist reel effekt mod hyppigheden af migræne anfald, ved at anvende matrem (6015). I 1998 publicerer Palevitch et al., der anvende et ekstrakt fra matrem blade, at der var effekt både hvad angik smerter og de symptomer der normalt er relateret til migræne så som kvalme, opkast og støjfølsomhed (6016). Den artikel følges op af Pfaffenrath et al., i 2002 der oplyser at matrem kunne begrænse hyppigheden af migræneanfald, dog kun i en prædefineredt subgruppe (6017). En systematisk oversigtsartikel fra 2004 af Pittler og Ernst (6018) konkluderer at 5 studier, i alt 343 patienter ikke tilstrækkeligt bekræfter at matrem skulle være bedre end placebo når man vurderer hyppighed og alvor af migræneanfald - men at der ikke er sikkerhedsproblemer ved at anvende produktet. En bredt systematisk oversigtsartikel (6019) klargør i 2011 at de aktive bestanddele i matrem er terpenlactoner den vigtigste måske parthenolid (findes kun i bladene). Visse terpen lactoner hæmmer blodpladers (trombocytters) frisætning af serotonin og kan måske forklare matrems moderate trombocyt hæmmende effekt. Andre potentielle aktive indholdsstoffer kan være flavon glycosider. Den seneste originale publikation der er tilgængelig er fra 2015 og man tester et ekstrakt produceret fra en plante der avles i Iran. Der påvises effekt (6020), men det er mindre relevant i aktuelle sammenhæng, da det produkt der er tilgængelig i Danmark formentlig er produceret fra andre plantetyper end den Iranske og jo som bekendt er baseret på tørrede planter - ikke ekstraktion. Det seneste tilgængelige større skrift vedrørende matrem er en Cochrane Database Systematisk Review, ligeledes fra 2015 (6021).  

Konklusionen fra denne artikel, der er baseret på 561 patienter, er at der kan være en mindre forskel til fordel for matrem hvad angår hyppighed af migraine attacks. Den er angivet til 0,6 anfald pr. måned, hos patienter der har mere end 4 anfald pr måned. Der synes ikke at være significante forskelle på intensitet og varighed af migræneanfald ej heller symptomer så som kvalme og opkast når matrem og placebo sammenlignes. 

Den endelige konklusion draget ud fra den citerede litteratur: på det foreliggende tvivlsom effekt. Visse studier anvender ekstrakter andre tørrede plantedele, hvilket gør sammenligninger vanskelige. Det er også ofte svært at vurdere hvilken artstype af matrem der er anvend. Større og veldefinerede studier er ønskelige og måske skal man satse på tørrede blade (pulver) i stedet for ekstrakter. Til gengæld synes der ikke at være væsentlige bivirkninger ved at anvende matrem om end det ikke har været muligt at finde studier der var længere end 6 måneder.  

 

Interaktioner 

Der er ikke rapporteret interaktioner med anden medicin eller for den sags skyld kosttilskud. Men flere steder kan man læse at matrem har trombocythæmmende effekt, så teoretisk kunne man tro at der kunne være øget blødningsresiko ved indtagelse af matrem, hvorfor nogle advarer mod at tage matrem sammen med NSAIDs, acetylsalicylsyre, ginkgo biloba og blodfortynding (warfarin). Matrem anbefales ikke til gravide og ammende, da der ikke er data på matrems effekt hos disse. 

 

Bivirkninger 

Som omtalt ovenfor muligvis let øget tilbøjelighed for blødning hos særlig udvalgte patienter. Ellers er de angivet bivirkninger som ved placebo. Det anbefales at man undlader at tage matrem hvis man er overfølsom over for morgenfruer, brandbæger, chrysantemum og andre medlemmer af kurveblomst familien. 

 

Bloddonor 

Der er ikke rapporteret forsigtighed ved bloddonation hvorfor man godt kan donere blod selv om man tager matrem. 

 

Yderligere information 

Ud fra den foreliggende litteratur kan man ikke udelukke at det at tage hele tørrede blade som et tørret pulver (der jo i princippet indeholder alt hvad der findes i bladene) kan være mere hensigtsmæssigt end at indtage diverse ekstraktioner. 

 

Se også præparatbeskrivelse af Glitinum, som er godkendt som et Tradionelt plantelægemiddel. 

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indholder produktresuméer for alle godkendte naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler

Referencer

6020. Rafie S, Najoyan F, Hassanzadeh A et al. The Effect of Feverfew Cultivated in Iran for the Prophylactic Treatment of Migraine: A Randomized Placebo-controlled Clinical Trial. Jundishapur Journal of Natural Pharmaceutical Products. 2015, https://brieflands.com/articles/jjnpp-18439.html (Lokaliseret 26. oktober 2023)

 

6021. Wider B, Pittler MH, Ernst E. Feverfew for preventing migraine. Cochrane Database Syst Rev. 2015; 4(4), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25892430/ (Lokaliseret 26. oktober 2023)

 

6019. Pareek A, Suthar M, Rathore GS et al. Feverfew (Tanacetum parthenium L.): A systematic review. Pharmacogn Rev. 2011; 5(9):103-110, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22096324/ (Lokaliseret 26. oktober 2023)

 

6018. Pittler MH, Ernst E. Feverfew for preventing migraine. Cochrane Database Syst Rev. 2004, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14973986/ (Lokaliseret 26. oktober 2023)

 

6017. Pfaffenrath V, Diener HC, Fischer M et al. The efficacy and safety of Tanacetum parthenium (feverfew) in migraine prophylaxis--a double-blind, multicentre, randomized placebo-controlled dose-response study. Cephalalgia. 2002; 22(7):523-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12230594/ (Lokaliseret 26. oktober 2023)

 

6016. Palevitch D, Earon G, Carasso R. Feverfew (Tanacetum parthenium) as a prophylactic treatment for migraine: a double-blind placebo-controlled study. Phytotherapy Research. 1998; 11(7):508-511, https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/%28SICI%291099-1573%28199711%2911%3A7%3C508%3A%3AAID-PTR153%3E3.0.CO%3B2-H (Lokaliseret 26. oktober 2023)

 

6015. Murphy JJ, Heptinstall S, Mitchell JR. Randomised double-blind placebo-controlled trial of feverfew in migraine prevention. Lancet. 1988; 2(8604):189-92, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/2899663/ (Lokaliseret 26. oktober 2023)

 
Gå til toppen af siden...