J
Infektionssygdomme, systemiske midler
Virusinfektioner
Herpes simplex virus
Variceller og herpes zoster
Midler mod herpesvirus
Aciclovir og valaciclovir
Famciclovir
Ganciclovir og valganciclovir
Foscarnet
Letermovir
Cidofovir
Midler mod CMV
Maribavir
Midler mod HIV
Proteasehæmmere
Reverse transcriptase-hæmmere
Nukleosid- og nukleotid-RT-hæmmere
Non-nukleosid-RT-hæmmere
Nukleosid/nukleotid- og non-nukleosid-RT-hæmmere i komb.
CCR5-hæmmere
Integrasehæmmere
Integrasehæmmer i kombination med RT-hæmmere
Andre antivirale midler mod HIV
Kapsid-hæmmer
Farmakokinetiske boostere
COVID-19
Antivirale midler mod COVID-19
Molnupiravir
Remdesivir
Influenza
Antivirale midler mod influenzavirus
Neuraminidasehæmmere
Endonukleasehæmmer
Antivirale midler mod hepatitis C
Ribavirin
Direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler mod hepatitis C (HCV)
Antivirale midler mod hepatitis B
Nukleosid- og nukleotidanaloger
Antivirale midler mod hepatitis D
Midler mod RSV-infektion, palivizumab
Virusinfektioner
Revideret: 16.04.2024
Jan Gerstoft (Forfatter),
Dansk Selskab for Infektionsmedicin
Virus har - til forskel fra alle andre mikroorganismer - ikke nogen egen metabolisme.
Arveanlægget består af DNA eller RNA. Viruspartikler kan betragtes som fritflyvende gener med et enkelt budskab - deres egen replikation. For at få budskabet "læst og udført" er det nødvendigt, at viruspartiklens gen kommer ind i en celle, der har det enzymapparat og energistofskifte, som er nødvendigt til oversættelse af virusgenets kode og til syntesen af virusspecificeret nukleinsyre og proteiner.