Leptin er et appetitregulerende (mæthedsfremmende) hormon, som normalt secerneres af adipocytter i fedtvæv. Leptin skal forstås som et signal fra fedtvævet til de appetitregulerende centre i hypothalamus (i centralnervesystemet) og leptinsystemet synes derfor at være en essentiel del af kroppens værn mod længerevarende energiunderskud. . Leptin spiller en grundlæggende rolle i glucose- og lipidhomeostase. Leptin bedrer insulinsensitivitet ved at øge glukoseoptagelsen i perifært væv og muskler, og det reducerer leverens gluconeogenese. Ved leptinmangel giver den manglende hæmning af sult hyperfagi og dermed udvikling af svær overvægt. Leptin stimulerer desuden sekretion af gonadotropin-releasing hormone GnRH, som igen stimulerer sekretion af FSH og LH. Manglende stimulation ved leptinmangel kan give manglende pubertetsudvikling og infertilitet ⁽⁵⁵⁶¹⁾ 

Lipodystrofi 

Lipodystrofi er en fællesbetegnelse for en række syndromer, som er karakteriseret ved partiel eller total mangel på fedtvæv (lipoatrofi) og dermed manglende sekretion af leptin ⁽⁵⁵⁶⁰⁾. Den kongenitte form af generaliseret lipodystrofi (Berardinelli-Seips syndrom) skyldes et sjældent autosomalt recessivt syndrom med debut ved eller umiddelbart efter fødslen, hvor der ses næsten totalt fravær af fedtvæv. Den erhvervede form (Lawrences syndrom) udvikles i løbet af barndommen eller teenageårene over uger til måneder og kan opstå efter debut af autoimmun eller inflammatorisk sygdom, men er i halvdelen af tilfældene idiopatisk. Det manglende fedtvæv medfører meget lave niveauer af leptin (og adiponectin) og hyperfagi.  

Ved lipodystrofi kan overskud af energi ikke kan lagres i fedtvævet, hvorfor der i i cirkulationen kan måles meget høje niveauer af lipider, især triglycerider. Da triglycerider ikke kan optages i fedtvæv lagres det istedet som ektopisk fedt i eksempelvis leveren og muskelvæv. Konsekvensen af det manglende fedtvæv er derfor metaboliske abnormaliteter som svær insulinresistens, svær hyperlipidæmi/hypertriglyceridæmi med risiko for pancreatitis,, type 2 diabetes og leversteatose som kan progrediere til steatohepatitis. Andre karakteristiske fund ved syndromet er prominerende muskulatur, hepatomegali, acantosis nigricans og eruptive xanthomata.