G
Urogenitalsystem og kønshormoner
Bakteriel vaginose
Bakteriel vaginose (BV) er betegnelsen for en hyppig klinisk tilstand blandt kvinder i reproduktiv alder, hvor den "normale" flora af mælkesyrebakterier er erstattet med en dysbiotisk mikrobiota af især anaerobe bakterier. Vaginalslimhinden er oftest uden tegn på inflammation, hvorfor der ikke er tale om en egentlig infektion, men snarere en overvækst af en række gramnegative anaerobe bakterier der har tendens til at danne biofilm samt forskellige andre undvigelsesmekanismer overfor immunsystemet.
Årsagen til ændringen i den mikrobiologiske vaginalflora kendes ikke fuldstændigt, men BV menes efterhånden at have en seksuelt overførbar komponent.
BV forekommer hos en stor del af de kvinder, der henvender sig til almen praksis med klage over abnormt udflåd. Der er imidlertid ofte diskrepans mellem kvindens subjektive gener og de kliniske fund. Dette skyldes blandt andet at BV kan komme og gå med kun få dages mellemrum. Man bør fx være opmærksom på at spørge ind til om de subjektive gener (eks. fiskelugt) forværres efter samleje (både mandlige og kvindelige partnere) eller ved menstruation som typisk er provokerende faktorer for et nyt BV-udbrud. Andre risikofaktorer er fx rygning og vaginal douching (indvendig skylning), der bør frarådes.
BV findes hos 10-20 % af danske gravide kvinder, hvoraf ca. 50 % er asymptomatiske.
Diagnostik
I diagnosen af BV skal mindst 3 af følgende 4 kriterier være opfyldt (6099):
- Gråligt eller hvidligt tyndtflydende og homogen fluor, der kan have små bobler (anaerob aktivitet)
- pH i vaginalsekret > 5
- Clue cells (epitelceller oversået med non-mælkesyrebakterier) påvist ved mikroskopi af vaginalsekret (wet-smear). Mælkesyrebakterier ses typisk som en distinkt stav (Gram positiv), hvorimod BV-bakterier typisk er coccoide (Gram variable eller negative).
- Positiv amintest (lugt af rådden fisk. Lugten forstærkes ved tilsætning af en dråbe kaliumhydroxid 10 % til wetsmear).
Af de 4 kriterier er wet-smear den vigtigste selvstændige undersøgelse, der udover BV-diagnostik kan bruges til en lang række andre formål (se vaginitis). Ikke sjældent kan diagnostikken være udfordret, da en del kvinder har et vaginalt mikrobiota i en mellemkategori mellem normalt/sundt og BV. Clue cells kan forekomme uden BV, og i litteraturen angives (3506), at > 20 % af epitelcellerne skal være omdannet til clue cells for at stille diagnosen, omend man må forholde sig til, at man blot ser på et øjebliksbillede.
Behandlingsvejledning

Behandling af ikke-gravide
Overordnet er behandling af BV kun indiceret ved tilstrækkelig symptombyrde. Ca. halvdelen af kvinder med BV er asymptomatiske og kræver normalt ikke behandling. Ved sikker BV-diagnose af symptomatisk patienter responderer ca. 80 % på behandling med metronidazol, men recidiv efter en behandling forekommer hos op til en tredjedel. Årsagen kan være en stigende resistensudvikling overfor metronidazol blandt de mest almindelige BV-bakterier. Omvendt tyder in-vitro studier på at metronidazol, modsat clindamycin, kan "spare" mælkesyrebakterierne.
Førstevalgsbehandling: Anvendelse af metronidazol produkt i en af følgende regimer vil typisk være førstevalg til nyopdaget ikke-recidiverende BV:
- Oral metronidazol 500 mg 2 gange dgl.i 7 dage
- Intravaginal metronidazol gel 0,75 % 1 gang dgl. (til natten) i 6 dage.
Alternativt kan forsøges med oral clindamycin 300 mg 2 gange dgl. i 7 dage (5618) eller lokal clindamycin creme 2 % 1 gang dgl. (til natten) i 7 dage.
Lokalbehandling med metronidazol eller clindamycin er lige så effektiv som systemisk behandling med oral metronidazol.
Fordelen ved systemisk behandling er, at den er billigere, nemmere at anvende og måske fører til færre recidiver. Fordelen ved lokal behandling er, at systemiske bivirkninger samt risiko for medicininteraktioner og alkoholintolerans undgås.
Som alternativt førstevalgspræparat kan også anbefales intravaginal dequaliniumchlorid 10 mg dagligt (til natten) i 6 dage. Præparatet er dog kun tilgængeligt på udleveringstilladelse (fx under handelsnavnet Donaxyl).
Probiotika, håndkøbspræparater, og "live biotherapeutic drugs"
Overordnet er der ikke god evidens for at anbefale aktuelle probiotika (vaginale/orale) på det danske marked til behandling af BV. Der findes mange såkaldte probiotika på markedet, som typisk er reguleret som kosttilskud. Fælles for dem alle er, at de er utilstrækkeligt undersøgt med hensyn på deres eventuelle kliniske effekt. Nogle meta-analyser mener at finde en overall effekt ved probiotika som et samlet hele, men studiekvaliteten er meget svingende, hvorfor kliniske retningslinjer er meget tilbageholdende med at anbefale enkelte probiotika. Anvendelse af håndkøbspræparater, der markedsføres som pH-sænkende vaginale midler, har ikke dokumenteret effekt i behandling af BV (6100).
Nyere behandlingsmuligheder er dog på vej. I et fase 2b studie påvistes en nedsat BV-recidiv rate ved at supplere standard antibiotisk behandling med et såkaldt "live biotherapeutic drug" med levende mælkesyrebakterier af en særlig gunstig art (6101). Dette produkt er imidlertid ikke på markedet endnu.
Forebyggende behandling efter screening for asymptomatisk BV
Man kan nedsætte risikoen for postoperativ endometritis/PID efter provokeret abort til ca. en tredjedel hos kvinder med konstateret BV, hvis de sættes i behandling en uge før indgrebet. BV er associeret til øget risiko for at erhverve seksuelt overførbare sygdomme, men det vil som udgangspunkt ikke være indiceret at screene og behandle BV af den årsag. Nogle studier associerer BV til nedsat fekunditet og fertilitet, men der er ikke evidens for at screene og behandle BV mhp. at fremme fertiliteten.
Behandling af gravide
Bør, som hos ikke-gravide, kun iværksættes ved tilstrækkelig symptombyrde. Der er ikke fundet øget risiko for fosteret, hvis den gravide behandles med metronidazol eller clindamycin, men ud fra et forsigtighedsprincip vil man initialt anbefale metronidazol (oral/vaginal) eller vaginal clindamycin. Clindamycin-vaginalcreme kan anvendes i 2. og 3. trimester. Data fra mere end 1.200 gravide i 1. trimester eksponerede med lokal eller systemisk administration har ligeledes været uden tegn på uønsket fosterpåvirkning.
Forebyggende behandlingefter screening for asymptomatisk BV
Det har været omdiskuteret, om der er effekt på forekomsten af spontan for tidlig fødsel ved screening og behandling af asymptomatisk BV hos lavrisikogravide. Der er flere nye reviews, og en guideline fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), der konkluderer, at behandling ikke rekommanderes for at hindre spontan præterm fødsel (3100) (3101) (3102).
Hos kvinder med tidligere spontan præterm fødsel gælder tilsvarende, at screening og behandling for BV ikke rekommanderes (2208) for at forebygge spontan præterm fødsel.
Behandling af recidiverende BV
BV kan recidivere og være svært at komme til livs. Udover at genoverveje om BV-diagnosen er korrekt kan man benytte en eller flere af nedenstående råd baseret på en blanding af evidens og klinisk erfaring:
- Skifte antibiotika: Ved behandlingssvigt med metronidazol vil det være indiceret at skifte til clindamycin eller dequaliniumchlorid i et af ovenstående behandlingsregimer.
- Cyklus: Menstruation vil ofte være en risikofaktor for BV-recidiv. Hos kvinder på p-piller kan man udsætte menstruationen ved kontinuerligt indtag.
- Seksuel afholdenhed: Det vil formentlig være fordelagtigt at afholde sig fra seksuel aktivitet i behandlingsperioden.
- Partnerbehandling: Der afventes et større RCT, der afprøver om partnerbehandling med 400 mg metronidazol 2 gange dgl og 2 % lokal clindamycin creme 2 gange dgl. til glans penis og øvre skaft af penis (under forhuden - hvis ikke omskåret). Pilotstudiet viste en mulig effekt.
Da kvinder, der har sex med kvinder, også har høj forekomst af BV, kan det ligeledes overvejes at behandle den kvindelige partner, om end der ikke forelægger nogle studier på dette. - IUD: Der er ikke evidens for at fjerne hormonspiral, men man bør overveje at fjerne en kobberspiral ved behandlingsrefraktær BV.
- Probiotika: Man kan informere patienten om utilstrækkelig evidens for effekt, men at det formentlig ikke gør nogen skade. Hvis patienten er villig til at betale for et probiotikum på den baggrund, bør man tilstræbe at afprøve et vaginalt probiotika umiddelbart efter antibiotika og formentlig henover 1 eller 2 menstruationer, før en evt. effekt kan vurderes.
- Vedvarende antibiotisk behandling: I særligt svære tilfælde kan det være indiceret at benytte langvarig profylaktisk behandling efter endt symptombehandling. Eksempelvis, lokal metronidazol 2 gange ugentligt i 4 måneder eller borsyre 600 mg vaginalt 1 gang dgl. i 21-30 dage. Det vil dog oftest være indiceret at henvise patienten til specialafdeling, før man indleder ovenstående.
Der henvises i øvrigt til oversigten over midler mod infektioner i vagina.
Referencer

6100. Plummer EL, Bradshaw CS, Doyle M et al. Lactic acid-containing products for bacterial vaginosis and their impact on the vaginal microbiota: A systematic review. PLoS One. 2021; 16(2), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33571286/ (Lokaliseret 29. februar 2024)
6101. Cohen CR, Wierzbicki MR, French AL et al. Randomized Trial of Lactin-V to Prevent Recurrence of Bacterial Vaginosis. N Engl J Med. 2020; 382(20):1906-15
3506. Böcher S, Helmig RB, Arpi M et al. Diagnosis of vaginal discharge. Ugeskr Læger. 2018; 180(3), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29336298 (Lokaliseret 22. maj 2023)
5618. Sherrard J, Wilson J, Donders G et al. 2018 European (IUSTI/WHO) International Union against sexually transmitted infections (IUSTI) World Health Organisation (WHO) guideline on the management of vaginal discharge. Int J STD AIDS. 2018; 29(13):1258-72, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30049258/ (Lokaliseret 29. februar 2024)
3101. Haahr T, Ersbøll AS, Karlsen MA et al. Treatment of bacterial vaginosis in pregnancy in order to reduce the risk of spontaneous preterm delivery - a clinical recommendation. Acta Obstet Gynecol Scand. 2016; 95(8):850-60, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27258798 (Lokaliseret 18. februar 2022)
3102. Brabant G.. Bacterial vaginosis and spontaneous preterm birth. J Gynecol Obstet Biol Reprod (Paris). 2016; 45(10):1247-60, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27793493 (Lokaliseret 18. februar 2022)
3100. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Bacterial vaginosis in pregnancy and risk of spontaneous preterm delivery. 2015 (Update 2019), https://www.dsog.dk/ (Lokaliseret 15. december 2023)
2208. Brocklehurst P, Gordon A, Heatley E et al. Antibiotics for treating bacterial vaginosis in pregnancy. Cochrane Database Syst Rev. 2013; 31;1, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23440777 (Lokaliseret 26. april 2023)
2205. Oduyebo OO, Anorlu RI, Ogunsola FT. The effects of antimicrobial therapy on bacterial vaginosis in non-pregnant women. Cochrane Database Syst Rev. 2009; 8(3), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19588379 (Lokaliseret 26. april 2023)
6099. Amsel R, Totten PA, Spiegel CA et al. Nonspecific vaginitis. Diagnostic criteria and microbial and epidemiologic associations. Am J Med. 1983; 74(1):14-22, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/6600371/ (Lokaliseret 29. februar 2024)