Reagila

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 1,5 mg, 3 mg, 4,5 mg eller 6 mg cariprazin (som hydrochlorid). 

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. 

Voksne. Almindeligvis initialt 1,5 mg 1 gang dgl. Dosis kan justeres langsomt efter effekt med 1,5 mg ad gangen til højest 6 mg 1 gang dgl.  

Skift til og fra anden antipsykotisk behandling 

• Skift fra andet antipsykotikum og til cariprazin: Gradvis krydstitrering bør overvejes. Den foregående behandling nedtrappes gradvis samtidigt med, at behandlingen med cariprazin initieres og opjusteres.
• Skift fra cariprazin og til andet antipsykotikum: Behandlingen med cariprazin seponeres og den nye behandling optitreres. Plasmakoncentrationen af total cariprazin vil falde med ca. 50 % pr. uge.

Bemærk: 

• Kapslerne tages med et glas vand.
• Kapslerne kan tages med eller uden mad.
• Pga. cariprazins og de aktive metabolitters lange halveringstid, vil dosisændringer først afspejles fuldt ud i plasma efter flere uger.
• Patienten bør monitoreres i forhold til bivirkninger og effekt i flere uger efter behandlingsstart og dosisjustering.
• Begrænset erfaring vedr. ældre over 65 år. Forsigtighed anbefales.
• Ingen erfaring vedr. børn og unge under 18 år.

Bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) pga. manglende erfaring.  

Samtidig behandling med: 

• Potente CYP3A4-hæmmere.
• Potente eller moderate CYP3A4-induktorer.

Se interaktioner. 

Blodtryksændringer 

Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Hos disse patienter bør blodtrykket følges. 

Demens 

Hos ældre med demens er der generelt set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser og dødelighed ved behandling med antipsykotika. Der er ingen erfaring vedr. behandling med cariprazin. 

Forlænget QT-interval 

QT-forlængelse er ikke observeret i kliniske forsøg med cariprazin. Da QT-forlængelse er forekommet ved brug af andre antipsykotika, anbefales dog forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse, kvinder, ældre. 

Hyperglykæmi 

Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum ⁽²⁸⁶⁷⁾.  

Katarakt 

Uklarheder i linsen/katarakt er set i dyrestudier. Patienten skal oplyses om at opsøge øjenlæge ved symptomer på katarakt (fx synsnedsættelse, overfølsomhed for stærkt lys). 

Kramper 

Risiko for nedsættelse af krampetærsklen. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. 

Risiko for malignt neuroleptika syndrom 

Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.  

Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier ^{(3895) (5987)}: 

• Agitation
• Alkoholindtag
• Dehydrering
• Fejlernæring
• Fysisk udmattelse
• Jernmangel
• Psykoaktive stoffer
• Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
• Thyrotoksikose
• Trauma.

Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis.  

Parkinsons sygdom 

Risiko for forværring af sygdomssymptomerne. 

Venøs tromboemboli 

Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). 

Vægtøgning 

Kraftig vægtøgning er set ved behandling med cariprazin. BMI og talje omfang bør måles og følges. Se endvidere Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen ⁽²⁸⁶⁷⁾. 

CYP3A4-hæmmere og induktorer 

• Både cariprazin og de vigtigste aktive metabolitter metaboliseres hovedsageligt af CYP3A4. Kombination med hæmmere eller induktorer af CYP3A4 kan derfor henholdsvis øge eller mindske plasmakoncentrationerne af cariprazin og de aktive metabolitter.
• Samtidig anvendelse af portente CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ketoconazol, ritonavir) eller moderate eller potente CYP3A4-induktorer (fx carbamazepin, efavirenz, phenytoin, rifampicin) er kontraindiceret.
• Forsigtighed ved kombination med moderate CYP3A4-hæmmere som fx erythromycin. Dosisjustering af cariprazin kan overvejes.
• Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.

Midler med effekt på CNS 

Kan forstærke den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol (samtidig brug frarådes) og antihistaminer. 

P-glykoprotein-substrater 

Cariprazin hæmmer P-glykoprotein. Forsigtighed ved samtidig behandling med P-glykoprotein-substrater med smalt terapeutisk indeks (fx dabigatran, digoxin). Se desuden P-glykoprotein. 

Se desuden Antipsykotisk behandling af gravide og ammende. 

Se også Klassifikation - graviditet 

I Produktresuméeet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception indtil 10 uger efter ophør med behandling. Dette synes baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. 

Se endvidere Antipsykotisk behandling af gravide og ammende. 

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Reagila. 

Patienten kan opleve øget træthed. 

Se Antipsykotika (forgiftninger). 

Binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D₂-receptorer i hjernen (partiel agonist), hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad - binder sig bl.a. med høj affinitet til D₃-receptoren (partiel agonist) og til serotoninreceptorerne 5HT_1A (partiel agonist) og 5HT_2B (antagonist). Den høje affinitet for D₃-receptorerne medfører, at cariprazin primært binder til disse receptorer ved meget lave doser. 

De to vigtigste aktive metabolitter, desmethyl-cariprazin og didesmethyl-cariprazin, har en receptor-profil svarende til moderstoffet. 

Cariprazin er et 2. generationsantipsykotikum med lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger i forhold til 1. generations midler. Se Klassifikation af antipsykotika. 

• Absorberes fra mave-tarm-kanalen (biotilgængelighed ukendt).
• Metaboliseres hovedsageligt via CYP3A4 til 2 aktive metabolitter (DCAR og DDCAR) med samme farmakologiske aktivitet som cariprazin.
• Maksimal plasmakoncentration efter 3-8 timer (cariprazin + aktive metabolitter).
• Fordelingsvolumen 13,1 l/kg (cariprazin), 6,8 l/kg (DCAR) og 22,4 l/kg (DDCAR).
• 90 % af steady state for total cariprazin efter 3 uger.
• Den effektive plasmahalveringstid er ca. 2 døgn (cariprazin og DCAR) og ca. 8 døgn (DDCAR).

Klausuleret tilskud til patienter med: 

• Skizofreni, hvor behandling med antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres.

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".