Linezolid er registreret til behandling af alvorlige infektioner, forårsaget af grampositive bakterier. Linezolid kun bør anvendes, hvor andre antibiotika ikke kan anvendes. Anvendes især ved infektioner, der er forårsaget af: 

• Meticillinresistente Staphylococcus aureus
• Meticillinresistente koagulasenegative stafylokokker
• Vancomycinresistente enterokokker
• Penicillinresistente Streptococcus pneumoniae, hvor linezolid er et alternativ til vancomycin, teicoplanin og moxifloxacin.

Behandling ud over 28 dage øger risikoen for knoglemarvspåvirkning og opticus neuritis. Derfor bør blodbillede og syn monitoreres under behandling.  

Oxazolidinonbehandling bør kun initieres på sygehus og under specialistvejledning.  

Bivirkninger er sædvanligvis milde i form af kvalme, opkastning og hovedpine, men reversibel knoglemarvspåvirkning med deraf følgende pancytopeni ses.   

Perifer eller optisk neuropati, myelosuppression og lactacidose er sjældne, men alvorlige bivirkninger ved længerevarende brug.  

Se Antibiotika virkemåde og resistens. 

Mikrobiologisk virkningsspektrum 

Oxazolidinoner virker bakteriostatisk på grampositive bakterier: 

• Staphylococcus aureus, inkl. penicillin- og meticillinresistente stammer (MRSA)
• Koagulasenegative stafylokokker
• Streptococcus pneumoniae, inkl. penicillinresistente stammer
• Hæmolytiske streptokokker gruppe A, B, C og G
• Enterococcus faecalis
• Enterococcus faecium, inkl. vancomycinresistente enterokokker.

Blandt de anaerobe bakterier er flg. følsomme: 

• Clostridium perfringens
• Clostridioides difficile
• Peptostreptococcus spp.

Linezolid har også virkning på Mycobacterium spp. 

Oxazolidinoner har ingen betydende aktivitet over for gramnegative bakterier. 

Øverste grænse for MIC for mikroorganismer, som kan betragtes som fuldt følsomme er 2 mg/l for linezolid. 

Resistensforhold 

Se Antibiotika virkemåde og resistens.