Vyxeos Liposomal

L01XY01
 
 

Cytostatikum. Cytarabin (antimetabolit til cytidin og desoxycytidin) i kombination med daunorubicin ( topoisomerasehæmmer, antracyclinderivat) indkapslet i liposomer. 

Anvendelsesområder

  • Nyligt diagnosticeret behandlingsrelateret akut myeloid leukæmi (AML) eller AML med myelodysplasi-relaterede forandringer.

Midlet bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til maligne lidelser og deres behandling. 

Dispenseringsform

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 44 mg daunorubicin og 100 mg cytarabin indkapslet i liposomer. 

Doseringsforslag

Voksne 

1. induktionscyklus 

Daunorubicin 44 mg/m2 

Cytarabin 100 mg/m2 

Dag 1, 3 og 5 

2. induktionscyklus 

Daunorubicin 44 mg/m2 

Cytarabin 100 mg/m2 

Dag 1 og 3 

Konsolidering 

Daunorubicin 29 mg/m2 

Cytarabin 65 mg/m2 

Dag 1 og 3 

Doser er angivet pr. m2 legemsoverflade. 

 

Bemærk 

  • 2. induktionscyklus kan administreres til patienter, der ikke udviser sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet.
  • Første konsolideringscyklus administreres 5-8 uger efter start af seneste induktionscyklus, se endvidere produktresumé.
  • Administreres som kontinuerlig i.v. infusion over 90 minutter.
  • Præmedicinering med antiemetikum anbefales.
  • Midlertidig eller permanent afbrydelse af behandlingen kan blive nødvendig, se produktresumè.
  • Kvinder i den fertile alder skal have foretaget en graviditets test inden start af behandlingen.

Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Beregning af overfladeareal og arealbestemt dosis 

Forsigtighedsregler

  • Knoglemarvsinsufficiens, herunder myelosuppression induceret af tidligere behandling med andre cytostatika eller strålebehandling.
  • Hjertefunktionen skal vurderes inden behandlingsstart og skal monitoreres nøje under behandlingen.
  • Forsigtighed ved tidligere behandling med antracyclinderivater eller ved mediastinal bestråling.
  • Vaccination med en levende vaccine bør undgås.
  • Daunorubicin har udtalt vævsirriterende effekt. Ved paravenøs injektion må injektionsstedet behandles med ispose og infusion af dexrazoxan (Savene®). Ved forværring af symptomer skal patienten tilses af plastikkirurg.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Blod og lymfesystem Blødning, Neutropeni
Hjerte Alvorlige kardiotoksiske hændelser, Arytmier
Øjne Synstab
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter, Colitis Diarré, Kvalme, Obstipation, Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Mucositis Kulderystelser, Temperaturstigning, Træthed
Immunsystemet Allergiske reaktioner
Infektioner og parasitære sygdomme Infektioner
Metabolisme og ernæring Nedsat appetit
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskuloskeletale smerter
Nervesystemet Svimmelhed Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Angst, Delirium Søvnforstyrrelser
Nyrer og urinveje Nyresvigt
Det reproduktive system og mammae Brystsmerter
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø, Pleuraekssudat Hoste
Hud og subkutane væv Hudkløe, Hududslæt, Øget svedtendens  og nattesved
Vaskulære sygdomme Hypertension, Hypotension, Ødemer
Almindelige (1-10 %)
Blod og lymfesystem Anæmi, Trombocytopeni
Mave-tarm-kanalen Dyspepsi
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer Tumorlysesyndrom
Hud og subkutane væv Alopeci
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Hud og subkutane væv Palmar-plantar erytrodysæstesi

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Enhver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 691, 692, 2789, 2790, 2954, 2955, 4264, 4267, 4268, 4269, 4270, 4388

 

Fertile kvinder og mænd

Kvinder i den fertile alder og mænd med kvindelige partnere i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afsluttet behandling. 

Amning

Må ikke anvendes.
Må ikke anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

På grund af virkningsmekanismen frarådes amning. 


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Vyxeos Liposomal påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Vyxeos Liposomal påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Liposomal formulering af daunorubicin og cytarabin i fast molforhold 1:5 har in vitro og in vivo vist synergistisk antitumoraktivitet ved AML. 

 

Cytarabin 

  • Desoxycytidinanalog, som efter in vivo-aktivering intracellulært indbygges i DNA med defekt DNA-syntese til følge.

Daunorubicin 

  • Hæmmer topoisomeraseenzymer (II), som kontrollerer og justerer DNA, hvilket medfører DNA-skade og på længere sigt celledød.

Farmakokinetik

Den liposomale formulering medfører konvergerende farmakokinetiske parametre trods enkeltstoffernes betydelige forskelle mht. clearance, fordelingsvolumen og terminal halveringstid. 

  • Fordelingsvolumen ca. 0,1 l/kg.
  • Terminal plasmahalveringstid 30-40 timer.
  • Ca. 9 % daunorubicin og 4-10 % cytarabin udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Tilberedning af infusionsvæske 

  • Hætteglasset skal have stuetemperatur før opløsning. Indholdet af 1 hætteglas tilsættes 19 ml sterilt vand og omrystes forsigtigt i 5 minutter, se medfølgende brugsanvisning.
    1 ml rekonstitueret opløsning indeholder 5 mg cytarabin og 2,2 mg daunorubicin.
  • Den beregnede mængde restitueret opløsning opblandes i 500 ml isotonisk natriumchlorid- eller glucose-infusionsvæske.

 

Holdbarhed 

  • Opbevares opretstående i køleskab (2-8 °C) beskyttet mod lys.
  • Rekonstitueret opløsning/brugsfærdig infusionsvæske er holdbar i højst 4 timer ved opbevaring i køleskab (2-8 °C), men bør anvendes umiddelbart.

 

Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af cytarabin og daunorubicin bør udvises forsigtighed. Se endvidere Antineoplastiske midler

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(BEGR) pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 44 mg/100 mg
Vyxeos Liposomal
148388
1 stk.
52.895,25 52.895,25

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


4264. Danet C, Araujo M, Bos-Thompson MA et al. Pregnancy outcomes in women exposed to cancer chemotherapy. Pharmacoepidemiol Drug Saf. 2018; 27(12):1302-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30379378 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4388. de Haan J, Verheecke M, Van Calsteren K et al. Oncological management and obstetric and neonatal outcomes for women diagnosed with cancer during pregnancy: a 20-year international cohort study of 1170 patients. Lancet Oncol. 2018; 19(3):337-46, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29395867 (Lokaliseret 3. marts 2022)


2954. Miyamoto S, Yamada M, Kasai Y et al. Anticancer drugs during pregnancy. Jpn J Clin Oncol. 2016; 46(9):795-804, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27284093 (Lokaliseret 10. maj 2023)


2955. Esposito S, Tenconi R, Preti V et al. Chemotherapy against cancer during pregnancy: A systematic review on neonatal outcomes. Medicine (Baltimore). 2016; 95(38), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27661036 (Lokaliseret 10. maj 2023)


4268. Loibl S, Schmidt A, Gentilini O et al. Breast Cancer Diagnosed During Pregnancy: Adapting Recent Advances in Breast Cancer Care for Pregnant Patients. JAMA Oncol. 2015; 8:1145-53, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26247818 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4270. Peccatori FA, Azim HA Jr, Orecchia R et al. Cancer, pregnancy and fertility: ESMO Clinical Practice Guidelines for diagnosis, treatment and follow-up. Ann Oncol. 2013, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23813932 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4269. Loibl S, Han SN, von Minckwitz G et al. Treatment of breast cancer during pregnancy: an observational study. Lancet Oncol. 2012; 13(9):887-96, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22902483 (Lokaliseret 24. februar 2022)


2789. Azim HA Jr, Peccatori FA, Pavlidis N. Treatment of the pregnant mother with cancer: a systematic review on the use of cytotoxic, endocrine, targeted agents and immunotherapy during pregnancy. Part I: Solid tumors. Cancer Treat Rev. 2010; 36(2):101-9, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20015593 (Lokaliseret 4. maj 2023)


2790. Azim HA Jr, Pavlidis N, Peccatori FA. Treatment of the pregnant mother with cancer: a systematic review on the use of cytotoxic, endocrine, targeted agents and immunotherapy during pregnancy. Part II: Hematological tumors. Cancer Treat Rev. 2010; 36(2):110-21, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20018452 (Lokaliseret 4. maj 2023)


691. Cardonick E, Iacobucci A. Use of chemotherapy during human pregnancy. Lancet Oncol. 2004; 5(5):283-91, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15120665/ (Lokaliseret 7. december 2021)


4267. PDQ Adult Treatment Editorial Board. Breast Cancer Treatment During Pregnancy (PDQ®): Health Professional Version. PDQ Cancer Information Summaries, National Cancer Institute (US). 2002-2017, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26389427 (Lokaliseret 24. februar 2022)


692. Arnon J, Meirow D, Lewis-Roness H et al. Genetic and teratogenic effects of cancer treatments on gametes and embryos. Hum Reprod Update. 2001; 7(4):394-403, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11476352/ (Lokaliseret 7. december 2021)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

 
 

Revisionsdato

07.06.2024. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...