Iskæmisk hjertesygdom (Fysisk aktivitet som behandling)

Fysisk aktivitet har en velunderbygget plads i behandlingen af iskæmisk hjertesygdom, og Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle patienter med iskæmisk hjertesygdom henvises til et hjerterehabiliteringsforløb der bl.a. bør indeholde et tilbud om fysisk træning ⁽⁶⁵²²⁾. 

Påviste effekter

Et systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2021 inkluderede data fra studier med i alt 23.430 personer med iskæmisk hjertesygdom (tidligere myokardieinfarkt, koronararterie bypass operation, perkutan koronar intervention, eller nuværende angina pectoris eller koronar arteriesygdom), der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention ⁽⁶⁵²³⁾. I gennemsnit havde de personer, der gennemførte træningsbaseret hjerterehabilitering, en reduceret risiko for hospitalsindlæggelser, myokardieinfarkt, kardiovaskulær død og muligvis også total død sammenlignet med personer, der blev randomiseret til kontrolinterventionen. Desuden sås, at træningsbaseret hjerterehabilitering medfører forbedringer i livskvalitet og er omkostningseffektivt. Forfatterne konkluderede, at en træningsbaseret hjerterehabilitering medfører klinisk relevante og vigtige effekter for personer med iskæmisk hjertesygdom. 

Et andet systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2023 fandt, at effekten af den træningsbaserede hjerterehabilitering formentligt var uafhængig af om træningen blev foretaget hjemme eller på et rehabiliteringscenter ⁽⁶⁵²⁴⁾. Af sikkerhedsmæssige grunde anbefales dog, at træningen initialt bør være superviseret. Med henblik på at tilrettelægge et individuelt træningsprogram bør der først udføres en symptomlimiteret arbejdstest ⁽⁶⁵²²⁾. 

Træningstyper og mængder

Træningen bør omfatte både kredsløbs- og styrketræning, og bør tilpasses den enkelte patient ift. intensitet og varighed. Kredsløbstræningen kan evt. tilrettelægges som intervaltræning. Personer, der har angina pectoris, bør træne til niveauet lige under den iskæmiske tærskel. Alle bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst holde en pause.  

Den strukturerede træning bør foretages mindst to gange om ugen af 30-60 minutters varighed i minimum 12 uger. Udover dette opfordres patienter til daglig egen træning/fysisk aktivitet 30 minutter eller mere (i hht. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger) ^{(6520) (6521) (6522)}. 

Kontraindikationer og forsigtighedsregler

I den akutte fase og ved forværring i bestående iskæmisk hjertesygdom angiver Dansk Cardiologisk Selskab følgende absolutte og relative kontraindikationer for fysisk træning og arbejdstest: 

Absolutte kontraindikationer:  

• signifikant hovedstammestenose (ubeskyttet)
• akut koronar syndrom (AKS) inden for 7 dage
• tegn på inkompenseret hjertesvigt: forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage, ≥1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage
• behandlingskrævende elektrolytforstyrrelser
• under arbejdstest: signifikant iskæmi ved lav belastning (< 2 METS eller < 50 watt), fald i systolisk blodtryk på >20 mmHg under stigende belastning, komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved belastning.

Relative kontraindikationer:  

• svær dysreguleret hypertension (der er ingen veldokumenteret grænseværdi for, hvornår forhøjet blodtryk indebærer øget risiko ved fysisk træning. Generelt anbefales at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk >180 eller diastolisk blodtryk >105 mmHg)
• nylig apopleksi/TIA
• Symptomatisk febrilia
• svær anden/ikke-kardiel sygdom, fx KOL (individuel vurdering).

For hjertepatienter, som er færdigudredte og i stabil fase af sygdommen er fysisk træning generelt forbundet med lav risiko. Følgende patientkategorier bør vurderes individuelt i kardiologisk regi forud for opstart af træning: 

• patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ikke er fuldt revaskulariserede
• spontan koronar dissektion (SCAD)
• aortadissektion eller aortaaneurisme
• hjertesvigt med kliniske tegn på inkompensation
• postoperative komplikationer til hjertekirurgi (nyopstået symptomatisk hjertesvigt, nytilkommen atrieflimren, pleura- eller perikardieekssudat, problemer ved sternumcicatrice mv. efter individuel vurdering)
• betydelig eller svær komorbiditet (individuel vurdering)

Herudover vil en del personer med iskæmisk hjertesygdom have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes ⁽⁶⁵²²⁾. 

Se også Hjerteinsufficiens, Svær overvægt, Hypertension, Type 1-diabetes, Type 2-diabetes, Claudicatio intermittens.