Artrose (Fysisk aktivitet som behandling)

Fysisk aktivitet kan i nogen grad forbedre symptomer ved artrose, men de gennemsnitlige effekter er moderate, og der er ikke enighed om, hvorvidt de er klinisk relevante. Da mange personer med artrose har risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom, og fysisk aktivitet har effekt på mange af disse risikofaktorer, har regelmæssig fysisk aktivitet alligevel en vigtig plads i behandlingen af patienter med artrose, og personer med artrose anbefales fysisk aktivitet på lige fod med personer uden artrose ⁽⁶⁵⁵¹⁾. På trods af at der ikke er overbevisende evidens for at fysisk aktivitet er skadeligt for sygdomsudviklingen, er mange personer med artrose imidlertid bange for dette, hvorfor de undlader fysisk aktivitet ⁽⁶⁵⁵²⁾. For sundhedsprofessionelle er der således en væsentlig opgave i at motivere personer med artrose til at øge mængden af fysisk aktivitet.  

Påviste effekter

Et systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2024 inkluderede data fra studier med i alt 12.468 personer med knæledsartrose, der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention ⁽⁶⁵⁵³⁾. I gennemsnit fik personer, der gennemførte træningsinterventionen en forbedring i knæsmerter, fysisk funktion og livskvalitet umiddelbart efter afslutning af interventionen sammenlignet med personer randomiseret til en kontrolintervention. Forfatterne konkluderer at de træningsinducerede forbedringer var af beskeden størrelse, og at det er uklart om de er klinisk relevante. Endvidere pointeres det, at den manglende blinding i størstedelen af de inkluderede studier kan have bidraget til de fundne, subjektive, effekter ⁽⁶⁵⁵³⁾.  

Et andet systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2016 inkluderede data fra studier med i alt 1.190 personer med knæ- eller hofteledsartrose, der blev randomiseret til en vandtrænings- eller kontrolintervention ⁽⁶⁵⁵⁴⁾. I gennemsnit sås forbedringer på smerter, fysisk funktion og livskvalitet som følge af vandtræning, der størrelsesmæssigt var af nogenlunde samme størrelsesorden som for almindelig træning ⁽⁶⁵⁵³⁾. 

De fleste studier er lavet med kredsløbstræning. Der findes dog også studier der har undersøgt effekten af styrketræning, der gennemsnitligt set har nogenlunde samme virkninger på knæsmerter og fysisk funktion som kredsløbstræning hos personer med knæledsartrose ⁽⁶⁵⁵⁵⁾. 

Intensiteten af den udførte træning ser ikke ud til at spille en større rolle for de gavnlige effekter af træning, og der er ikke data nok til at konkludere hvorvidt træning med højere intensitet og/eller vægtbærende aktiviteter med høj belastning (aktiviteter med løb i høj hastighed, mange spring, m.v.) potentielt giver skadelige effekter eller flere bivirkninger end træning med lavere intensitet/aktivitet med lavere belastning ⁽⁶⁵⁵⁶⁾. 

Træningstyper og mængder

Kredsløbs- og styrketræning er formentligt lige effektive ift. at forbedre smerter og fysisk funktion. Personlige præferencer er således afgørende ift. hvilken type træning der bør anbefales. Hvis smerter begrænser almindelig træning, kan evt. benyttes træning i et varmtvandsbassin. Det anbefales, at hjemme- og selvtræning altid starter med et superviseret forløb med henblik på at lære at træne mest hensigtsmæssigt og med henblik på compliance ⁽⁶⁰⁷⁶⁾. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet ^{(6520) (6521)}. Det er uklart om større træningsmængder vil medføre større forbedringer. 

Kontraindikationer og forsigtighedsregler

Artrose i sig selv er ikke en kontraindikation for træning. En del personer med artrose vil have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. 

Se også Iskæmisk hjertesygdom, Svær overvægt, Hjerteinsufficiens, Hypertension, Claudicatio intermittens, Hyperlidpidæmi.