B-gruppens vitaminer omfatter thiamin (B₁), riboflavin (B₂), nicotinamid (B₃), pantotensyre (B₅), pyridoxin (B₆), biotin (B₇), folsyre (B₉) og cyanocobalamin (B₁₂). Da folsyre og vitamin B₁₂ er af betydning for forebyggelse og behandling af megaloblastær anæmi, omtales disse vitaminer i afsnittet om Folsyre og Cyanocobalamin og derivater. Niacin (vitamin B₃) er en fællesbetegnelse for nicotinamid og nicotinsyre.
Fysiologisk indgår B-vitaminer som coenzymer i mange intracellulære reaktioner. Mangelsymptomer alene på grund af utilstrækkelig tilførsel af B-vitaminer ses sjældent her i landet og da især hos ældre, som lever af ensidig kost, samt patienter med svært stof- og alkoholmisbrug. En væsentlig undtagelse herfra er vitamin B₁₂ hvor op mod en tredjedel af veganere vil udvikle B₁₂-mangel, hvis de ikke tager tilskud. Det samme er tilfældet hos patienter med nedsat intestinal absorption eller nedsat udnyttelse (leversygdomme). 

Længerevarende overforbrug af alkohol, ældre, som lever af ensidig kost og personer med meget lavt kostindtag kan udvikle B-vitaminmangel. Især thiaminmangel kan udvikle sig hurtigt da kroppens lager kun rækker til få uger. Ved indgift af glukose til patienter med svær alkoholisme er der risiko for udvikling af Wernicke-Korsakoff syndrom, hvis der ikke gives thiamin parenteralt inden glucoseindgiften. Også ved opstart af ernæringsterapi efter længere tids faste eller væsentlig reduceret kostindtag bør der suppleres med thiamin.