Thiaminmangel ved alkoholisk neuropati, Wernickes encefalopati og kardiovaskulær beri-beri. Ved visse medfødte stofskiftesygdomme (subakut nekrotiserende encefalomyelopati (Leighs sygdom), "maple syrup urine disease", kongenit mælkesyreacidose og thiaminresponsiv megaloblastær anæmi) har thiamin i store doser haft en gavnlig effekt. Bør gives forbyggende (parenteralt) til alkohol-storforbrugere ved indlæggelse og anden alvorlig lidelse samt ved intensiv enteral og/eller parenteral ernæringsterapi, og i disse tilfælde parenteralt. 1-3 måneder efter fedmeoperation er der øget risiko for udvikling af Wernickes encefalopati, især ved hyppige opkastninger postoperativt. Parenteral forbyggelse med mindst 400 mg er især vigtig før glucoseindgift. Er bedst dokumenteret ved glucose i.v., men gælder formentlig også ved oral kulhydrat. 

Endvidere bør der gives tilskud af thiamin ved opstart af ernæringsterapi efter længere tids faste, væsentlig reduceret kostindtag og underernærede patienter (refeeding syndrom). 

Tilskud bør overvejes hos ældre med insufficient fødeindtag, der udvikler demens eller hurtig forværring af eksisterende demens, samt til underernærede, psykiatriske patienter. 

Der er ikke beskrevet toksicitet som følge af thiaminindtag, og selv store doser anses for at være sikkert.