Vitamin B1 (thiamin)
A11D
Thiamin indgår i flere processer i energi- og kulhydratomsætningen. Mangel på vitamin thiamin kan medføre beri-beri, som viser sig ved neurologiske og kardiovaskulære symptomer. Anbefalet daglig tilførsel er 0,9-1,1 mg. Kornprodukter og kød er rige på thiamin. Absorptionen i tyndtarmen er ikke god, og særlig dårlig efter langvarig alkoholindtagelse.
Anvendelsesområder

Thiaminmangel ved alkoholisk neuropati, Wernickes encefalopati og kardiovaskulær beri-beri. Ved visse medfødte stofskiftesygdomme (subakut nekrotiserende encefalomyelopati (Leighs sygdom), "maple syrup urine disease", kongenit mælkesyreacidose og thiaminresponsiv megaloblastær anæmi) har thiamin i store doser haft en gavnlig effekt. Bør gives forbyggende (parenteralt) til alkohol-storforbrugere ved indlæggelse og anden alvorlig lidelse samt ved intensiv enteral og/eller parenteral ernæringsterapi, og i disse tilfælde parenteralt. 1-3 måneder efter fedmeoperation er der øget risiko for udvikling af Wernickes encefalopati, især ved hyppige opkastninger postoperativt. Parenteral forbyggelse med mindst 400 mg er især vigtig før glucoseindgift. Er bedst dokumenteret ved glucose i.v., men gælder formentlig også ved oral kulhydrat.
Endvidere bør der gives tilskud af thiamin ved opstart af ernæringsterapi efter længere tids faste, væsentlig reduceret kostindtag og underernærede patienter (refeeding syndrom).
Tilskud bør overvejes hos ældre med insufficient fødeindtag, der udvikler demens eller hurtig forværring af eksisterende demens, samt til underernærede, psykiatriske patienter.
Der er ikke beskrevet toksicitet som følge af thiaminindtag, og selv store doser anses for at være sikkert.
Præparater

Indholdsstof | Navn og firma | Dispform og styrke | Pakning | Pris enh. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|
Thiamin (vitamin B1) | Thiamine "Sterop" FrostPharma
|
injektionsvæske, opl. 50 mg/ml | 10 x 2 ml | 143,22 | 143,22 |
Thiamin (vitamin B1) | Thiamine "Sterop" FrostPharma
|
injektionsvæske, opl. 125 mg/ml | 10 x 2 ml | 271,23 | 108,49 |
Thiamin (vitamin B1) | Thiaminhydrochlorid "Ebb Medical" Parallelimport
|
injektionsvæske, opl. 50 mg/ml | 5 x 2 ml | 131,81 | 131,81 |
Thiamin (vitamin B1) | Thiaminhydrochlorid "Ebb Medical" Parallelimport
|
injektionsvæske, opl. 50 mg/ml | 10 x 2 ml | 117,64 | 117,64 |
Thiamin (vitamin B1) | Tiamin "SAD" Amgros
|
tabletter 300 mg | 30 stk | ||
Thiamin (vitamin B1) | Tiamin "SAD" Amgros
|
tabletter 300 mg | 100 stk | ||
Thiamin (vitamin B1) | Tiamin "SAD" Amgros
|
tabletter 300 mg | 30 stk x10 | ||
Thiamin (vitamin B1) | Tiamin "SAD" Amgros
|
tabletter 300 mg | 100 stk x10 | ||
Thiamin (vitamin B1) | Tiamin "SAD" Amgros
|
injektionsvæske 100 mg/ml | 2 ml amp | ||
Thiamin (vitamin B1) | Tiamin "SAD" Amgros
|
injektionsvæske 100 mg/ml | 2 ml amp x10 |
Referencer

2318. Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2023. 2023, https://www.norden.org/en/publication/nordic-nutrition-recommendations-2023 (Lokaliseret 20. august 2024)
6113. Jeppesen PB, Kristensen MB, Dam GA et al. Klinisk ernæring. Munksgaard. 2023; 6, https://kliniskernaering.digi.munksgaard.dk/ (Lokaliseret 15. maj 2024)
6209. Dansk Selskab for Klinisk Ernæring (DSKE). Klinisk retningslinje: Refeeding syndrom. DSKE.dk. 2023, https://www.dske.dk/onewebmedia/Klinisk%20Retningslinje%20-%20Refeeding%20Syndrom%20-%2012.05.23.pdf (Lokaliseret 2. april 2025)
6210. Osiezagha K, Ali S, Freeman C et al. Thiamine deficiency and delirium. Innov Clin Neurosci. 2013; 10(4):26-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23696956/ (Lokaliseret 3. maj 2024)
